Dårlig nattesøvn
|

Er søvnproblemer et symptom på stress?

Der kan – indiskutabelt – være en sammenhæng mellem stress og søvnproblemer. Det er naturligvis ikke al søvnbesvær, hvor den bagvedliggende årsag er stress.

En stor del af dem, der enten har svært ved at falde i søvn eller døjer med en lav søvnkvalitet, har imidlertid en for høj mængde uønsket stimuli i deres liv, hvilket resulterer i dårlig søvn. I tilfælde som disse kan det at fjerne de ydre stresspåvirkninger lede til en markant bedre søvn.

Er min insomni et resultat af stress?

Som med alle andre symptomer på sygdomme, bør du stille dig selv spørgsmålet, hvornår symptomet for første gang opstod. Er der en sammenhæng mellem dine søvnproblemer og mængden af stress i dit liv? Døjer du med såkaldte situationelle søvnproblemer?

Derudover bør du naturligvis skabe en større forståelse for, hvad stress i dit liv er. Stress kan komme i flere former og have mange symptomer. Eksempelvis kan både angst og nedtrykthed være symptomer på stress, men oplever du kortere eller længevarende perioder med nedtrykthed, er det ikke nødvendigvis et symptom på stress. Det kan også være depression eller blot en svær periode i dit liv.

For en større klarhed om stress og gode råd til, hvordan du får en bedre nattesøvn anbefaler vi, at du læser nedenstående 3 artikler. Den første kan give dig en bedre forståelse for, om du vitterligt har stress. De to nederste giver dig gode råd om, hvordan du behandler dine søvnproblemer.

Mere viden...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *