Sovemedicin
Lægepræparater, der i daglig tale kaldes sovemedicin og indsovnings- / slumringspiller, har også en overordnet betegnelse, nemlig hypnotika. Hypnotika virker mod søvnløshed og bruges, når søvnløsheden ikke længere er et problem men nærmere en belastning.
Hvis din søvnmangel påvirker din daglige gøren og laden (arbejde, skole, socialt samvær etc.), regnes det for at være blevet til en belastning. Grænsen er, der hvor du bliver påvirket i din dagligdag. Sovemedicin er dog kun beregnet til brug i kortere perioder. Man kan let blive afhængig af sovemidler, så længerevarende søvnløshed (længerevarende insomni) bør behandles på en anden måde. Du må ikke tro, at du kan behandle din søvnløshed med hypnotika.
Naturlig sovemedicin
Valerina Forte er et naturlægemiddel, der indeholder et ekstrakt af baldrian. Det har en dokumenteret effekt imod søvnproblemer, og lindrer allerede efter 2 til ugers 4 brug indre uro, så du har nemmere ved at falde i søvn. Valerina Forte har ingen bivirkninger og er ikke vanedannende.
Det er derfor et godt supplement til fx livsstilsændringer eller søvnvaner, og kan være fordrende for den gode nats søvn.
Det anbefales, at du først prøver med et naturlægemiddel, inden du får lægeordineret og kemisk fremstillet sovemedicin.
Hvad er sovemiddel?
Sovemiddel virker ved at fremkalde en ”kunstig søvn”. Det er en tilstand ,der føles og ligner normal søvn, men søvnen er forskellig på den måde, at man ikke kan vækkes hurtigt og være lysvågen, som man kan ved en naturlig søvn. Helt vågen bliver man først, når stoffet er ude af kroppen. Man vil derfor føle sig mere og mere klar i hovedet og altså ”vågne” støt, indtil man er 100 % vågen.
Nogle af sovemidlerne har desuden en virkning mod uro, muskelkramper og epilepsi, når de gives i andre doser. Vigtigt at påpege er, at hypnotika (sovemedicin) i meget store doser kan medføre døden, fordi vejrtrækningen lammes. Virkningen er derfor meget afhængig af den dosis, man indtager, og man bør altid være påpasselig, når man har med kemiskfremstillet sovemedicin at gøre. Konsultér altid egen læge, inden du begynder at bruge det.
Hypnotika opdeles også efter virkningsvarighed. Virkningsvarighed betyder kort, hvor længe midlet er i kroppen og aktivt, førend det bliver passivt, eller kroppen skiller sig af med det igen. Der findes generelt tre typer af hypnotika, nemlig korttids-, mellemtids- og langtidsvirkende sovemedicin. De korttidsvirkende sovemidler forsvinder ud af kroppen inden for et døgn, de mellemlange bliver i kroppen i op til flere dage, mens de langtidsvirkende kan spores i blodet i flere uger efter en enkelt dosis.
Hvordan virker sovemedicin?
Helt generelt virker sovemedicin søvnprovokerende. Effekten indtræder imellem 15 og 60 minutter efter indtagelse af en dosis. Det er derfor en fordel at vente med at tage hypnotikaet til lige før, man skal sove. Indtag rigeligt med væske, og som minimum et glas vand. Tag medicinen inden du lægger dig ned, ellers kan virkningen blive forsinket. Kroppen optager medicin hurtigere, når man står op, end hvis man ligger ned.
Selve den søvnfremkaldende virkning varer imellem seks og otte timer, men søvnmidlet har dog stadig en effekt efterfølgende. Den kan bl.a. vise sig ved en ”groggy” fornemmelse (lidt som tømmermænd). Alt afhængig af dosis og type af præparat, kan den også have en beroligende virkning. De midler, der er langtidsvirkende, har lettere ved at hobe sig op i kroppen, hvis man bruger dem længe.
Forskellige typer sovemedicin
Den mest brugte type af sovemedicin er benzodiazepiner. Benzodiazepiner er desuden de midler, der har været på markedet i længst tid. De virker ved at påvirke en bestemt ”modtagercelle” i hjernen, der styrer angst, uro, søvn og muskelkramper. Disse midler bruges derfor ikke kun mod søvnløshed men også mod angst, uro og muskelkramper. Benzodiazepinerne findes i ca. 30 forskellige lægemidler, hvoraf nogle er stærkere end andre. Det er lægeordinerede præparater, og må under ingen omstændigheder tages uden, at man først har konsulteret en læge.
Generelt for sovemedicin er det, at de selv ved korrekt brug kan have en del uheldige bivirkninger. Bivirkningerne er forskellige fra type til type, men de hyppigste former for bivirkninger er døsighed, depression, svimmelhed, kvalme og hovedpine.
Ved længere tids brug kan især benzodiazepinerne virke vanedannende, og virkningen vil gradvist føles mindre og mindre. Dette får oftest brugeren til at tage flere og flere, hvilket kan føre til et egentligt misbrug, hvor man pludselig ser sig selv tage 4 piller for overhovedet at kunne falde i søvn. Konsultér da en læge og sæt en nedtrapning i gang.
Det er vigtigt, at en nedtrapning sker i samråd med en læge, da et pludseligt stop kan give følgevirkninger, der dog gerne skulle forsvinde efter et par uger. Selvom det er muligt at tage en kold tyrker, bør du altid følge lægens anvisninger.
Alternativer til sovemedicin
Naturmedicin er det sunde alternativ til kemiske sovepiller. Naturmidler produceres af planter, og består derved kun af stoffer, der findes naturligt i naturen. De aktive stoffer i naturmedicin er ofte i så små og “svage” doser, at det er umuligt at blive afhængig og/eller opbygge resistens i kroppen.
Baldrian er et naturmiddel mod søvnløshed, der har en dokumenteret effekt. Fordelene ved Baldrian er bl.a., at det stimulerer din sovelyst ad naturlig vej og frigiver hormoner, der får dig til at slappe af. Du får derfor en mere “normal” søvn og er ikke omtåget eller ør dagen efter.
Baldrian er også egnet til dig, der efter en hektisk dag har svært ved at falde til ro. Farer tankerne rundt i hovedet på dig, og kan du ikke lade være med at tænke på alle de gøremål, som du burde have nået eller har du en presset deadline, så kan en kop te med baldrianrod være det, der lægger en dæmper på bekymringerne. Det er i hundredevis af år blevet brugt for netop sin beroligende effekt i både Asien og Rusland.