Sovesofa

Siden er brugerfinansieret, hvilket betyder at vi tjener en lille procentdel hvis du køber noget fra vores partnershops. Det øger ikke prisen for dig.

En sovesofa er måske hjemmets mest funktionelle møbel. En sovesofa er en alsidig møbelgenstand, der kombinerer funktionerne af en sofa og en seng i ét design. Den repræsenterer en smart og pladsbesparende løsning, der tilbyder både komforten fra en sofa og bekvemmeligheden ved en seng. Denne møbeltype er ideel til rum, hvor pladsen er begrænset, eller til dem, der ønsker at udnytte et multifunktionelt møbel.

Praktisk talt forvandler en sovesofa sig fra en stilfuld og behagelig siddeplads om dagen til en funktionel soveplads om natten. Det er en praktisk løsning til små lejligheder, hvor der ikke er plads til en separat gæsteseng eller et ekstra soveværelse. Ved at kombinere disse to funktioner sparer man plads og reducerer behovet for ekstra møbler.

Læs med her på siden, hvor vi hjælper dig på vej, så du får den bedste sovesofa billigst muligt.

Sovesofa

Vores udvalg af sovesofaer fra de bedste danske webshops

-38% udsalg
Pescara sovesofa

Pescara sovesofa

7.999,00 kr.
-38% udsalg
Pescara sovesofa

Pescara sovesofa

7.999,00 kr.
-38% udsalg
Pescara sovesofa

Pescara sovesofa

7.999,00 kr.
-38% udsalg
Pescara sovesofa

Pescara sovesofa

7.999,00 kr.
-43% udsalg
Zoe Sovesofa, Antracit

Zoe Sovesofa, Antracit

1.999,00 kr.
-27% udsalg
Dakota Sovesofa M. Magasin, Grå

Dakota Sovesofa M. Magasin, Grå

3.299,00 kr.
-23% udsalg
Duo Sovesofa, Antracit

Duo Sovesofa, Antracit

2.699,00 kr.
-40% udsalg
Macy Sovesofa, Beige Fløjl

Macy Sovesofa, Beige Fløjl

5.999,00 kr.
-38% udsalg
Firenze 3 personers sovesofa

Firenze 3 personers sovesofa

4.999,00 kr.
-38% udsalg
Firenze 3 personers sovesofa

Firenze 3 personers sovesofa

4.999,00 kr.

Hvad er en god sovesofa?

En god sovesofa (også kaldet en sofaseng) er ikke en standardvare. Det, der er godt for dig, behøver derfor ikke nødvendigvis at være det for mig. Flere parametre spiller ind på, hvad der er gør en sovesofa god:

Når du skal købe en sovesofa, så er der flere ting, som du bør overveje. Noget af det vigtigste på din sovesofa er selve madrassen. Du skal finde ud af hvilken type madras, du ønsker, og hvor hård den skal være. Skal sovesofaen bruges regelmæssigt (fx hver nat eller flere gange om ugen), så bør både komfort og holdbarhed være i orden.

Sengesofaer med dobbeltfjedrede madrasser

Det mest komfortable er typisk en dobbeltfjedret madras, der har to separate lag af fjedre placeret oven på hinanden. Det kan fx være et sæt hårde fjedre i bunden af madrassen og et sæt, der er blødere i toppen. Dette giver dig en rigtig god støtte, uden at madrassen føles hård. Generelt er der en udpræget misforståelse omkring, at en madras skal være så hård, som muligt. Dette kan du læse mere om i vores artikel om boxmadrasser.

Dobbeltfjedrede madrasser er ikke kun komfortable. De er også fleksible, hvilket gør dem ideelle, hvis I skal sove to på sovesofaen. Med en dobbeltfjedret madras undgår I derved, at madrassen synker sammen og danner en skål omkring halepartiet.

Flere sovesofaer med dobbeltfjedrede madrasser har også komfortzoner. Dette sikrer, at hver kropsdel får den optimale støtte. Komfortzonerne varierer i madrassens helhed, hvilket gør, at det midterste stykke typisk har en større støtte end hoved- og fodenden. Derved kan man sove i en ret position uden at forskellige kropsdele synker længere ned i sovesofaen end andre.

Sovesofaer til begrænset brug

Skal din sovesofa kun fungere som en ekstra seng evt. til gæster, så kan komforten være sekundær. Der findes et væld af flotte sovesofaer, og det er derfor blot at beslutte, hvilken stil du ønsker i dit hjem. Skal din sovesofa være helt klassisk i lyst eller mørkt stof, eller foretrækker du den i lækker læder med ben og ramme i valnød?

I Danmark kan vi noget med design af møbler, som har sat vores lille land på verdenskortet. I denne kategori er sovesofaer ofte et overset punkt, men er det designet, der er vigtigt, så har vi heldigvis et bredt udvalg af flotte sovesofaer herhjemme. Især den danske virksomhed INNOVATION, der har hovedsæde i Randers, laver en række flotte modeller, der er til at komme i nærheden af for ganske få midler. Ikke nok med at der er kræset for detaljerne på INNOVATIONs sovesofaer, så er de også rigtig behagelige både at sidde og ligge på.

En god sovesofa, hvor der er tænkt over designet kan ofte fås fra 4.000 kr. og op. Ligesom med alt andet her i livet gælder det, at kvalitet koster ekstra. Ønsker du derfor noget, der både har en god komfort, et lækkert design og som du kan bruge i flere år frem, så bør du overveje at betale få tusinde kroner ekstra for at få et lækkert produkt.

Sovesofaer med chaiselong

En sovesofa kan også fås med chaiselong, så den bliver lidt mere funktionel i sin brug som regulær sofa. Typisk fungerer en sovesofa med chaiselong ved at du kan rykke et stykke under sofadelen frem, når du vil sove, så sovesofaen bliver lige så bred i sin helhed, som chaiselongen er det. Du kan naturligvis få din sovesofa med chaiselongen både venstrevendt og højrevendt, så den passer perfekt i din stue.

Hvis du overvejer at anskaffe dig en sovesofa med chaiselong, så skal du være opmærksom på, at selv om du får et mere funktionelt møbel, der egner sig bedre som sofa, så får du lidt mindre komfort, når du skal bruge din nye sovesofa til at sove på. En sovesofa med chaiselong har nemlig kun et sæt fjedre og sjældent nogle deciderede komfortzoner. Det er mere et stuemøbel end et soveværelsesmøbel, og egner sig derfor bedst som gæsteseng.

Sovesofaer med opbevaringsplads

Du kan få din sovesofa med skuffer, så den foruden at kunne bruges som sofa og seng også kan bruges til opbevaring. Dette er især praktisk, hvis du bor på et værelse eller har en lille lejlighed. Opbevaringspladsen er rigtig god til bl.a. at opbevare dyne, puder og sengebetræk, så sengen er klar til brug om aftenen, eller når du har logerende.

Der findes flere forskellige typer af sovesofaer med opbevaringsplads. De kan både fås med chaiselong eller som standardsofa. Opbevaringspladsen er altid placeret under sofaen. Du kan enten få adgang til den ved at løfte den ene del af sofaen op, hvorefter rummene kommer til syne, eller ved at trække de indbyggede skuffer ud.

Futon sovesofa / futon madras

Futon er et japansk begreb, der oversat til dansk betyder ”dunhammer”. En futon sovesofa er dog ikke længere fyldt med dyn, men derimod bomuldsfibre, der er kartede. En futon sovesofa har ofte også et svedabsorberende lag øverst, der enten er i kokosfiber, ren uld eller latex. Dette er mere allergivenligt. Betrækket er typisk også bomuld, og det er sjældent, at futon sovesofaer er i læder.

I Japan er en futon typisk todelt. Underlaget består af en tatami-måtte, imens overdelen rulles ud, når det er sengetid. I Danmark har en futon mere karakter af en ”daybed” og stellet er typisk i træ eller metal. Futon sovesofaer er typisk lavere end andre typer af sovesofaer og senge, så man sover tættere på gulvet, hvilket er inspireret af den japanske filosofi om at være tættere på jorden.

God vedligeholdelse forlænger levetiden

Når du har fundet den rette sovesofa og har taget den i brug, er det næste skridt at vedligeholde den så du kan få glæde af den i en længere årrække. Sofaer af alle varianter virker som magneter for krummer, mønter, små genstande og diverse andet snavs.

Præcise rengøringsprocedurer afhænger af din sovesofas materiale, men grundsystemet er det samme på tværs af mærker og stoffer. Her er en rengøringsguide som du kan følge og nogle generelle tips til at holde din sovesofa pæn og indbydende.

Rengøringsguide
Tag alle vaskbare betræk af og vask dem i henhold til instruktionerne på etiketten. Tag betræk uden etiketter til et renseri, særligt hvis de er lavet af ruskind, fløjl eller andre sarte materialer.

Støvsug madrassens overflade ved hjælp af støvsugerens børstetilbehør. Svamp eventuelle pletter på madrassen let med en klud dyppet i koldt sæbevand. Brug lige nok vand til at fugte stoffet, ikke nok til at gennembløde det. Lad madrassen tørre.

Kør en fugtig klud over ikke-polstrede dele af sovesofaen, såsom en metalramme eller træben. Fjern støv og snavs, og tør derefter metal eller træ med en tør klud.

Tips til vedligeholdelse
Prøv at forhindre børn i at hoppe på din sovesofa, da det kan beskadige fyld og lag, og hold så vidt muligt kæledyr væk, da pels og skarpe negle ikke er en god blanding med polstring.

Undgå at sidde på armene, da denne form for ekstra vægt kan beskadige stellet. Vær opmærksom på ikke at placere din sovesofa direkte foran en radiator, pejs, eller aircondition. Lad i stedet være lidt plads til at luften kan cirkulere frit.

Brug ikke din sovesofa som en erstatning for en egentlig seng. Sovesofaer er typisk designet til lejlighedsvis brug.

Tilbud på sovesofaer

Det kan ikke anbefales at købe en billig sovesofa, da du oftest får, det du betaler for. Se i stedet for efter kvalitetssovesofaer, fra mærker som fx INNOVATION, der ofte er på tilbud – eller andre sovesofaer, der er på tilbud. Et godt tip i denne sammenhæng er at bruge internettet, hvor du oftest kan få det gode tilbud leveret direkte hjem til dig, samtidig med at du betaler mindre end det, en tilsvarende model ville have kostet i en fysisk butik. Du slipper derfor både billigere og skal ikke bøvle med transport.

Husk i øvrigt at du altid har 14 dages returret og 2 års reklamationsret, når du handler på en dansk webshop. Derudover er der ofte prismatch, gratis levering og mulighed for at prøve din nye sovesofa i op til 100 dage.