D-vitamin
D-vitamin er noget vi får foræret, når solen skinner. Huden danner nemlig D-vitamin, når solen rammer den. Kommer du ikke så meget ud om sommeren, eller glemmer du at spise D-vitaminholdig kost i vinterhalvåret, så kan det være nødvendigt med et D-vitamin tilskud, som sikrer den tilstrækkelige mængde af D-vitamin i kroppen.
Vitamin D kosttilskud
Vitamin D optager kroppen primært fra solens stråler. I det kolde og knap så solrige nord er det et af de vitaminer, som flest mangler. Især i vinterhalvåret kan det derfor være en god idé at supplere med et D-vitamin-tilskud.
Vitamin D bidrager bl.a. til, at du kan udnytte flere mineraler optimalt. Mangler du D-vitamin, har kroppen svært ved at optage både kalk og fosfor. Derudover hjælper det med at vedligeholde knogler og tænder, og bidrager til et velfungerende immunsystem.
Hvad er D-vitamin?
D-vitamin dannes helt naturligt i huden. Det er et fedtopløseligt vitamin, som også findes i æg, fed fisk og ost, og vi får derfor også D-vitamin gennem kosten. Generelt får danskere for lidt D-vitamin gennem kosten, og fordi vi kun får det fra solen i sommerhalvåret, falder vores niveau af vitaminet oftest om vinteren. D-vitamin er en af de vitaminer, vi oftest mangler, derfor kan det være en god idé at indtage det som kosttilskud.
D-vitamin er et vitamin, som kroppen skal bruges til at øge optagelse af kalk fra tarmsystemet. Det er også særligt vigtigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat. Vitaminet bliver omdannet til biologisk aktive vitaminer ved en proces i lever og nyrer.
Hvis man tager det som kosttilskud, er det vigtigt at indtage det sammen med fedt, før det kan blive optaget i kroppen, da D-vitamin er fedtopløseligt. Det kan ikke opløses i vand, og bliver derfor ikke udskilt sammen med urinen. Ved for store indtag kan det medføre forgiftningstilstande i kroppen, fordi at vitaminet kan ophobe sig i kroppens fedtdepoter.
D-vitamin som huden danner, er et inaktivt vitamin, som først skal omdannes i leveren og derefter i nyrerne for at blive aktivt, derfor er behovet ofte højere hvis man har en sygdom i en af disse organer.
D-vitamins funktion
D-vitamin er vigtigt for kroppen, fordi det regulerer calciumkoncentrationen i blodet nøje. Hvis calciumindholdet i blodet nedsættes, øger kroppen produktionen af et hormon i skjoldbruskkirtlen. Hormonet fremmer dannelsen af aktivt D-vitamin i nyrerne, og vitaminet kan derefter frigøre calcium fra knoglerne. Dette øger calciumoptagelsen fra tarmen og tilbageholdelsen af calcium i nyrerne. Dette resulterer i, at calciumindholdet i blodet øges. Hvis calciumkoncentrationen i blodet bliver for lavt, kan det medføre muskelkramper.
Vitaminet har også andre virkninger for kroppen. Det bidrager til normal celleudvikling, og er samtidig nødvendigt for at holde kroppens immunsystem i balance.
Nogle enkelte studier har forsøgt at bevise D-vitamins effekt mod forebyggelsen af visse sygdomme, herunder bestemte kræftformer. Overordnet set har undersøgelser ikke kunne påvise at tilskud af det nedsætter risikoen for kræft eller andre sygdomme, herunder hjertekarsygdomme, diabetes m.fl.
D-vitamin mangel
Som nævnt kan vi danskere let komme til at mangle D-vitamin af den årsag, at huden kun danner det i sommerhalvåret, og fordi vi simpelthen får for lidt D-vitamin med kosten. Huden danner masser om sommeren fra maj til september, fordi vi i disse måneder bliver udsat for sollys når solen står højt. Fra oktober til april er mængden af sollys generelt for lille i nordiske lande, og derfor kan kroppen ikke selv danne tilstrækkelige mængder.
I vinterhalvåret er det en god idé at få en masse D-vitamin med kosten, men alligevel er vi danskere generelt i underskud. Det D-vitamin vi får fra kosten, er anderledes end det kroppen danner i huden. Når huden danner D-vitamin, skal vitaminet først aktiveres i nyrerne og i leveren, og som hvis man lider af nyre- og leversygdommen kan ens evne til at danne aktivt D-vitamin fra huden være nedsat.
Det vi får gennem kosten optages gennem tarmen fra vitaminholdig mad. Får vi ikke nok vitaminholdig mad kan vi få tilskud i form af vitaminpiller.
Mangel på D-vitamin ses oftest hos ældre mennesker, beboere på plejehjem og hos personer med brud på lårben eller håndled, men mangel på D-vitamin kan ses hos alle aldre.
Hos børn kan manglen medføre sygdommen rakitisk, som er en sygdom der gør, at knoglerne bliver bløde. Hos voksne kan det medføre osteomalaci, som er en tilstand der gør, at man får smerter og svaghed i musklerne.
Når man snakker om D-vitamin mangel, så skelner man mellem let-, moderat- og svær mangel. Forskning har vist, at det ofte ses blandt ældre mennesker, hvorimod svær mangel sjældent forekommer. Hvis svær D-vitamin mangel forekommer skyldes det oftest en sygdom i tarmen, der gør at man ikke optager nok næringsstoffer. Det kan også forekomme, hvis man spiser meget ensidig kost.
Vitamin D optager kroppen primært fra solens stråler. I det kolde og knap så solrige nord er det et af de vitaminer, som flest mangler. Især i vinterhalvåret kan det derfor være en god idé at supplere med et D-vitamin-tilskud.
Vitamin D bidrager bl.a. til, at du kan udnytte flere mineraler optimalt. Mangler du D-vitamin, har kroppen svært ved at optage både kalk og fosfor. Derudover hjælper det med at vedligeholde knogler og tænder, og bidrager til et velfungerende immunsystem.
Behandling af D-vitamin mangel
En eventuel mangel kan påvises i blodprøver, da symptomerne ved underskud af vitaminet oftest er vage og uklare, og kan minde om almindelige gener. Det kan derfor være svært selv at påvise mangel på D-vitamin. Er man i underskud kan man med fordel tage et tilskud og/eller spise mere vitaminholdig kost. Vitamintabletter skal altid indtages sammen med et måltid, da det bliver optaget gennem fedt.
Har man tendens til at holde sig ude af sollyset i sommerhalvåret, vil mere sollys automatisk give mere af vitaminet. Det anbefales at ældre over 70 år, plejehjemsbeboere, personer med mørk hud, børn under 2 år, gravide og personer der enten går tildækket om sommeren eller ikke kommer ret meget ud, benytter sig af et vitamin tilskud.
Sollys vil for langt de fleste sikre at man får tilstrækkeligt overskud om sommeren. Det er kun i vinterhalvåret, at kosten bliver en vigtig kilde til D-vitamin. Vitaminpiller med vitamin D kan også bruges til at forebygge mangel.
Overdosering er sjældent men kan forekomme, det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvad den anbefalede dosis er. Til voksne er den øverst anbefalede grænse 100 mikrogram om dagen, men det er væsentligt at undersøge de udarbejdede anbefalinger for det maksimale indtag, alt efter om det drejer sig om voksne eller børn.
Får man receptpligtig medicin eller benytter sig af håndkøbsmedicin i længere tid, er det en god idé at kontakte egen læge eller apoteket, for at få råd og information om vitaminer og eventuelt vitamintilskud.