I gamle dage brugte man baldrian, kamillete, muskatnød og mælk, bananer, æblecidereddike og honning, og sikkert mange andre gode naturlige urter mod søvnløshed. Disse stoffer er fortsat i brug og mange har stor glæde af dem.

Men ved svær søvnløshed er det ofte ikke nok i sig selv. Efter det industrielle og nok især det ”internettielle” gennembrud, er søvnløshed blevet et større og større problem. Ti til elleve procent af befolkningen er kronisk søvnløse. Op mod tredive procent er det i perioder.

Derfor er sovepiller opfundet.

Typer af sovepiller

For mange år siden var det helt almindeligt at man fik barbiturater, fx Fenemal, mod søvnløshed. Det virkede rigtigt godt, men havde to alvorlige bivirkninger: afhængighed og pludselig død!

Grænsen for, hvornår det virkede og virkede lidt for godt var smal, og derfor stoppede man med at bruge det som sovemiddel, efter ca 50 år på markedet. Barbiturater brugtes også som bedøvelsesmiddel ved operationer.

Senere kom de såkaldte benzodiazepiner som fx Nitrazepam og Halcion frem. De var ikke associeret med pludselig død, men man fandt ud af, at også de var svært tilvænnende og snart kom de i ”sort” handel, pga. deres beroligende effekt. Nogle havde også paradoks effekt og blev opstemte af dem.

Lægerne blev i mange år kontaktet af patienter, som havde ”tabt” pillerne, fået dem ”frastjålet” eller på anden måde ”mistet” dem. Lægerne kunne ikke bevise noget, og i lang tid var markedet ureguleret.

Bivirkningerne af disse benzodiazepiner er mange. Nedsat søvnkvalitet, da søvnfaserne forandres, og REM-søvnen nedsættes. Der kan komme ”hang-over”, svimmelhed og nedsat reaktionsevne, så man -især som ældre- nemmere falder. Evnen til at navigere i trafikken er også påvirket. Abstinenser og paradoks søvnløshed, hvis man pludseligt stopper med medicinen. Træthed og nedsat hukommelse.

Nye piller kom på markedet, de såkaldte ”indslumringspiller”, som Stilnoct og Imozop. Man åndede lettet op for en periode, for de var ikke så stærke og derfor ikke i så høj kurs på det sorte marked. Men også disse piller er vanedannende, og selv om de absolut er at foretrække frem for de gamle typer, er bivirkningerne sammenlignelige med de gamle typer medicin, blot i mindre grad.

Så kom Sundhedsstyrelsen på banen og fik lavet regler for udlevering af sovepiller.

Lægerne er nu meget mere bevidste om udlevering af sovepiller. Patienterne skal komme jævnligt for at snakke nedtrapning eller fortsat indikation (behov) med lægen eller sygeplejersken, og hvis de ikke kommer, så bliver medicinen ikke genudskrevet. Denne metode har reduceret udskrivelsen af sovepiller med op til 70-80 procent.

Lægerne gør dog undtagelser hos de oplagte tilfælde, hvor det ikke giver mening at ”tvinge” patienterne til at komme, og hvor stop for medicinen vil medføre unødvendig lidelse.

Men problemet med søvnløshed går jo ikke væk, fordi pillerne ikke bliver udskrevet (så meget) mere.

Hvad gør lægen så?

Lægen har ofte begrænset tid, og det er tidskrævende, at finde den rette metode til at hjælpe patienterne med deres søvnløshed. Ofte drukner problemet også i den grundlæggende tilstand som fx depression, stress, smerter, eller anden alvorlig sygdom hos patienten. Derfor kan søvnløshed ofte blive det emne, man vælger at behandle på den ”simple” måde, nemlig med anden medicin.

Den medicin, som lægen kan tilbyde er følgende:

  • Antidepressiv medicin som fx Mirtazepin, Mianserin, Valdoxan.
  • Antipsykotisk og angstdæmpende medicin som fx quetiapin.
  • Antihistamin af de gamle slags, typisk Phenergan/prometazin.
  • Melatonin (dette kan også købes lovligt på nettet)

Ingen af disse stoffer i sig selv mere effektive end sovepiller, og de kan have de samme typer bivirkninger som fx træthed dagen efter.

Undtaget fra bivirkninger er Melatonin, som er det naturlige sovehormon, vi selv producerer i hjernen. Det har dog vist sig svært at måle effekten af at tage melatonin hos søvnløse, men nogle mennesker er meget glade for det.

Melatonin er desuden en stærk antioxidant.

Det bedste, men også mest krævende, er, at træne med den kognitive tilgang med afspændingsteknikker, søvnhygiejne og søvnpres. Det virker lige så godt som sovepiller. Bivirkningerne er mest relateret til, at det i starten kræver disciplin og et overskud at gennemføre proceduren. Og det er ikke alle, der har det.

Sovemedicinens berettigelse

Ældre mennesker har de fleste bivirkninger og risici ved at tage sovemedicin. Men dem, som har fået sovepillerne i årevis, som ikke kører bil, og som ikke har overskud til den kognitive adfærdsregulerende tilgang, dér giver det næppe andet end unødig lidelse at stoppe sovepillerne.

Andre mennesker med svære handicap af psykisk eller fysisk art, kan man argumentere for, at det også er i orden at give sovemedicin, hvis de fortsat er søvnløse trods ustresset og roligt sovemiljø.

Fremtiden

Læger sætter sjældent nye patienter i behandling med sovemedicin efterhånden. Opmærksomheden er steget gevaldigt på at undgå dette de sidste 15-20 år.

Derfor bliver problemstillingen omkring sovepiller formentlig mindre med tiden.

Men søvnløshed består…

Skal man hjælpe flere, skal man nok tage fat, FØR vi bliver søvnløse. Ved at være mere opmærksom på at forebygge søvnløshed fremover, ville vi spare rigtigt mange lidelser og ressourcer.

Sov godt,

Liselotte Rønne

[Total:1    Gennemsnit:5/5]