Søvnproblemer hos gravide
|

Søvnproblemer hos gravide

Mange gravide kvinder har oplevet, at de får besvær med at falde i søvn, at deres drømme bliver mere livlige eller at de vågner abrupt, ved at baby fx sparker i maven. Søvnproblemer som gravid er noget, som alle kvinder over en vis alder kender til.

Der er flere ting, der kan medvirke til søvnproblemer hos gravide. Kramper i læggene, rygsmerter, halsbrand, forpustethed og nervøsitet for fødslen / bekymring for barnet er alle medvirkende faktorer til, at man sover dårligere som gravid, end man gør som ikke-gravid.

Søvnproblemer hos gravide

Gravid og søvnproblemer

Foruden at genere så kan søvnproblemerne også være en stor belastning i dagligdagen. Et er, at man må vænne sig til knapt så fredfyldte nætter, når baby har meldt sin ankomst, men at man heller ikke kan sove ”i fred” inden, kan for mange resultere i uro, stress og dårligt humør.

Der er dog umiddelbart ingen grund til bekymring. Det er ganske normalt med ændrede, og til tider forværrede, søvnmønstre, når man er gravid. Hvis du føler, at du kan fungere i dagligdagen, så er der ingen grund til at opsøge læge eller blive bekymret.

Når det så er sagt, så er det naturligvis nogle gener, som man helst havde været foruden. I dette artikel giver vi dig nogle gode råd, så du som gravid kan sove endnu bedre om natten og måske slippe for de fleste forstyrrelser og afbrydelser. Læs mere om søvnproblemer som gravid herunder.

Slip for søvnbesvær som gravid

Flere ting kan forstyrre din søvn, når du er gravid. Herunder har vi listet en række af de mest almindelige årsager (og løsningsforslag) til, at du som gravid har svært ved at sove eller ofte vågner om natten.

Kramper i læggene

Oplever du, at dine lægge kramper til, kan du forsøge at strække læggen eller at presse den imod en væg. Fortsætter kramperne kan du forsøge at stå ud af sengen og stille dig med vægten på det ben, der kramper til. Vitamin B kan nogle gange afhjælpe kramper i læggene, og du bør derfor sørge for, at du får nok B-vitamin, enten via maden eller som kosttilskud.

Kalcium-mangel kan resultere i kramper i både læg og fødder. Sørg derfor ligeledes for, at du får nok kalcium via din kost.

Forpustethed / åndenød

Føler du dig stakåndet eller forpustet som gravid, og har du derfor svært ved at falde i søvn, så kan problemet være, at du ikke får jern nok igennem din kost eller -tilskud. Prøv også at lægge dig på siden, da det mindsker presset på venerne bagerst i hjertet.

Forpustetheden kommer sig af en øget blodvolumen og deraf et større arbejde for hjertet. Hjertet, der er en muskel, kan blive anstrengt af at skulle pumpe den forøgede blodmængde rundt i kroppen. Den forøgede arbejdsvolumen kan mindskes ved, at du sørger for, at du har en normal blodprocent. Har du en lav blodprocent, kompenserer hjertet herfor ved at pumpe hurtigere, da det ellers ikke kan transportere ilt nok rundt i kroppen.

Natte-tisseri

Jo længere man er henne i graviditeten, desto oftere tisser man. Dette skyldes, at dit barn i maven vokser og derved bliver presset ned imod blæren, der så ikke kan holde på så meget væske som førhen.

Hyppig vandladning om natten er et problem, som gravide har til fælles med ældre mennesker. Undgå at drikke væske sent på aftenen, og sørg for at få tisset af inden du går til ro.

Mindre mobilitet

Jo større du bliver, desto mindre mobil vil du være, og desto større besvær vil du have med at vende og dreje dig, imens du sover. Dette er et konkret problem, som det kan være svært at finde en løsning på. Sørg for at lægge dig til rette i en behagelig stilling, når du går til ro, og brug evt. puder til at støtte op under benene.

Lænd- og rygsmerter

Oplever du lænd- og rygsmerter under søvnen, kan du finde støtte i puder, som du kan placere, så de aflaster din bagkæde. En god sovestilling for gravide er også at ligge på siden med bøjede knæ. Det er bedre for din nedre ryg at ligge på ryggen.

Du kan også overveje at dyrke gravid yoga, der skulle have en gavnlig effekt på både din bagkæde og din mobilitet, så du føler, at det er nemmere at bevæge sig.

Halsbrand

Sure opstød og halsbrand forekommer hyppigere som gravid end som ikke-gravid. Syre fra mavesækken kommer op i spiserøret, hvilket resulterer i irritation og en kløende / brændende fornemmelse i halsen.

Forebyg halsbrand ved at bruge en ekstra hovedpude under hovedet, når du sover. Dette kan hæve hovedet tilpas meget til, at syren ikke kan komme op i spiserøret. Får du flere sure opstød, når du spiser bestemte fødevarer, bør du holde dig fra disse, såfremt du mener, at generne er store nok.

Der findes dertil også lægemidler, der kan modvirke halsbrand og sure opstød. Tal med din læge, der kan hjælpe dig med at finde det rigtige præparat.

Drømme og mareridt

Der er ingen forskning, der tyder på, at man drømmer mere eller har flere mareridt som gravid. Dog kan du opleve, at du husker mere af dine drømme og dine mareridt. Vækker dine drømme eller mareridt bekymring eller ængstelse, kan du forklare dem til en bekendt. Dette kan ofte gøre dem mindre skræmmende. Læs også om drømme og deres betydning her.

Fødselsfrygt

Er du bange for selve fødslen, kan du overveje et fødselsforberedelseskursus, der kan forberede dig på fødslen og give et indblik i de smerter, som du vil blive mødt med. Et fødselsforberedelseskursus kan også hjælpe dig med at få et klart overblik over, hvad der skal ske både før, under og efter fødslen. Klarheden kan fjerne nogle af de forestilliger, du gør dig, så fødslen føles nemmere at gå til.

Det værste du kan gøre, er at skælde ud på dig selv og med magt forsøge at tvinge dig i søvn. Det kommer der aldrig andet ud af end frustration. Hvis du ikke kan sove som gravid, så forsøg at få det bedste ud af det. Hvile kan også være med til at restituere.

Søvnproblemer hos gravide

Dit sovemiljø som gravid

Mange søvnproblemer udspringer af et dårligt sovemiljø, der helst skal være tilpasset dig som person, din livsstil og dine søvnvaner. Derudover skal dit sovemiljø også fordre de kemiske processer, der foregår i kroppen, både når den gør sig klar til at sove og imens søvnen pågår.

Hvad enten du har søvnproblemer som gravid eller ikke-gravid, så skal dit soveværelse være veltempereret, når du går til ro. Et soveværelse skal helst have en temperatur lige under 20 grader – gerne omkring de 18. Som gravid må det gerne være en smule koldere, da man typisk sveder lidt mere, end man gør som ikke-gravid. Hvis din sengepartner klager, så må han tage en t-shirt eller en trøje på.

Alternativt kan I lægge et tæppe henover jer. Dette er at foretrække, frem for at skrue op for radiatoren.

Vores kroppe er så sindrigt indrettet, at den frigiver kroppens naturlige søvnhormon, melatonin, når det bliver mørkt. Kroppen bliver ved med at frigive melatonin natten igennem, indtil den fornemmer, at solen er stået op. Man kan manipulere kroppen til at frigive mere melatonin ved at sove i et så mørkt soveværelse, som det er muligt. Har du besvær med at sove som gravid, kan du derfor investere i et par mørklægningsgardiner til soveværelset eller bruge en sovemaske, der lukker lyset ude.

Sørg i samme ombæring for, at alle lyde og udefrakommende forstyrrelser minimeres. Dette kan være svært, hvis man bor i byen eller i støjende omgivelser. Er jeres vinduer dårligt isolerede, kan du bruge et par ørepropper i stedet for.

Når det kommer til selve sengen, så er det vigtigt, at du ikke bruger den til andet end at sove (og have sex) i. Lad derfor være med at lægge dig med computeren for at se Netflix. Brug i stedet for sofaen til formål som disse. Gradvist vænner du således din krop til, at den skal gå til ro og hvile, når du lægger dig i sengen.

Giv også din madras et eftersyn. En god boxmadras en af de bedste forudsætninger for en god nattesøvn. Som gravid skal din madras typisk være en smule hårdere, end hvis du ikke var gravid. Hovedreglen er, at jo mere man vejer, desto hårdere skal madrassen være, og som du gradvist bliver tykkere, kan det være, at du skal investere i en ny topmadras (læs om valg af topmadras her).

Væn dig også til at have et par ekstra puder i soveværelset. En pude mellem knæene eller under benene og én under maven kan hjælpe dig med en bedre sovestilling som gravid.

Søvnproblemer hos gravide

Gravid – og kan du stadig ikke sove?

Som gravid kan du have en række udfordringer, som ikke-gravide ikke har. Især i sidste tredjedel af din graviditet, kan du opleve rygsmerter, der gør det svært at ligge ordentligt, kramper i læggene og en forøget tissetrang, så du skal op flere gange om natten.

Ved at følge ovenstående råd, så du gør dig selv det behageligt som muligt, kan du afhjælpe søvnproblemerne til en vis grad.

Som nævnt tidligere i artiklen er det ikke unaturligt, at man har søvnproblemer som gravid. Hvis det er bekymringer, der holder dig vågen, så forsøg så vidt muligt at tænke disse igennem, inden du går i seng. Ofte forestiller man sig det værste, der kan ske, hvilket typisk ikke har hold i den virkelige situation. Tag det derfor roligt, og fortæl dig selv, at du tager vare på dine bekymringer i morgen tidlig.

Det værste du kan gøre, er at skælde ud på dig selv og med magt forsøge at tvinge dig i søvn. Det kommer der aldrig andet ud af end frustration. Hvis du ikke kan sove som gravid, så forsøg at få det bedste ud af det. Hvile kan også være med til at restituere.

Mere viden...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *