Drømme og deres betydning
Et menneske drømmer i gennemsnit 90 minutter hver nat. Nogle gange er drømme “lige ud af landevejen” og nemme at forstå. Andre gange tager de helt uventede drejninger og får en nærmest overnaturlig karakter.
Betydningen af vores drømme har betaget og mystificeret den menneskelige race i århundreder.
Oldtidens samfund tillagde drømme overnaturlige betydning. Det blev en måde at forudse fremtiden eller kommunikere med guderne på. I dag mener mange folkslag stadig, at dette er sandt. Der er utallige drømme-ordbøger og bøger om drømmetydning på hylderne i din lokale boghandel. Nogle lægger op til, at drømme er overnaturlige, imens andre indikerer, at det hele har noget at gøre med psykologi. Drømme er en biologisk funktion, der stimulerer kroppens fysiologi ved at gøre dem en del af den menneskelige overlevelse og udviklingsstrategi.
Hvad betyder din drøm?
Oldtidens Grækenland og Egypten troede, at drømme havde en manisk kvalitet.
Der er eksempler på drømmetydning fra egyptiske templer og det antikke Grækenland. Her forsøgte de at helbrede sygdomme ved at inkubere den drømmende i et tempel. Dette kan have været starten på den moderne tro på, at drømme har en overnaturlig betydning. Nogle mennesker tror stadig, at deres drømme er billedlige forudsigelser, eller at Gud sender dem en besked.
Der er masser af ressourcer derude for denne form for drømmetydning, både online drømme-ordbøger og dem, der findes i butikken.
Der er ligeledes mange clairvoyante, der beskæftiger sig med drømmetydning som grundlaget for deres clairvoyance. Clairvoyante kan findes i dit lokalområde, og du kan enten etablere kontakt over telefonen eller ved at søge efter en clairvoyant på Google.
Selv om det er sjovt at lege med tanken om, at drømme er mere mystiske, er mange af den overbevisning, at drømme handler om psykologi. Det underbevidste sind vil, ved hjælp af symbolske metoder, fortælle dig noget om dig selv.
En af de mest berømte psykologer, der skrev om betydningen af drømme er Sigmund Freud (1856 – 1939). Freud var en østrigsk læge, der bl.a. lagde grundstenene til den moderne psykoanalyse. Han skrev desuden bogen Drømmetydning i 1899. Her beskriver han bl.a. at drømme er ønskeopfyldelse, og at drømmen er en form for rester fra den dag, du har oplevet forinden natten.
Tager du dine drømme alvorligt?
Uanset om du tager drømmetydning alvorligt eller ej, er der mange forskellige måder at analysere, det du så i søvne. Tilbring lidt tid med at lave din egen forskning og find svaret på de natbilleder, du får. Uanset hvilke du har, vil du altid kunne finde nogle interessante svar på din drømmen.
En god metode til at blive opmærksom på sine drømme og mønstre heri, er ved at have en blok og en blyant liggende på sit sengebord. Når du vågner op efter en drøm, så noter den i din drømme-dagbog. Beskriv bl.a. din drøm, kendetegn og punkter, der står særligt skarpt i din erindring.
De fleste drømme bliver glemt inden man har været vågen i en time. Det er derfor vigtigt, at man får noteret sin drøm til senere sammenligning og genopfriskning.
Drømmenes betydning
Symboler er dine drømmes sprog. Hvad enten man tror på, at drømme er vigtige eller ej, så er det via drømmesymbolerne en eventuel analyse og efterfølgende reflekteren har sit udspring.
Et drømmesymbol kan give dig en bestemt følelse eller en idé, og består ofte af mere end blot det, som ord kan beskrive. Dine drømme kan gøre dig forvirret, og du kan få følelsen af, at en drøm er det rene vrøvl. Dette kan drømmesymboler være medvirkende til at afhjælpe. Med drømmesymboler kan du dele drømmen op i mindre dele, og herefter fortolke hver enkelt del særskilt.
Ved at analysere dine drømme, kan du muligvis lære at tyde dine drømme. Dette kan give dig et værktøj til, hvordan du bedre kan leve dit liv. Dine drømme kan måske give dig et indblik i fortrængte følelser og hemmeligheder, som du måtte have.
Der er ingen, der er bedre til at tyde dine drømme end dig selv, så hvis du gerne vil have en bedre forståelse for drømmenes verden, anbefales det, at du træner din evne til at ”læse dine drømme” selv, fremfor at alliere dig med en anden person.
Herunder finder du en række af de mest almindelige drømmesymboler. Der findes uendelige, og har dette punkt fanget din interesse, bør du anskaffe dig en bog om drømmetydning. “Din guide til drømmenes verden” af Ole Vedfeldt er i denne henseende anbefalelsesværdig.
Symboler i drømme
Agression eller vrede
Undertrykte ting, som giver vrede i det ubevidste for den, der drømmer. Hvis tingene ikke kommer til overfladen, kan de vende sig mod individet, der bliver selvdestruktivt. Vrede opstår, når du føler dig manipuleret, misbrugt eller forrådt.
At blive forfulgt
Drømme, hvor den der drømmer, bliver forfulgt, er ofte ledsaget af stor angst. Det er typisk ikke selve forfølgelsen, der er angstgivende, men derimod det, der forfølger en.
Drømme, hvor den der drømmer, bliver forfulgt, kan hjælpe drømmeren med at få et indblik i ting, der kræver personens opmærksomhed i dagligdagen.
Personer
At se andre personer i sine drømme, er ofte en reflektion på forskellige sider af sig selv. Det kan være et tegn på, at du har et ønske om at videreudvikle karaktertræk, som de sete personer i drømmen har i et rigere omfang end dig selv.
At se navngivne personer, kan være et tegn på, at du bør adressere det konkrete forhold og din relation med vedkommende, som du ser.
Skole eller klasseværelse
Det er en ret almindelig situation, at man i sin drøm pludselig befinder sig på en skole eller et klasseværelse. Situationen er ofte fulgt op med en test, som man ikke føler sig helt klar til at tage.
Dette er et godt eksempel på et drømmesymbol, der direkte kan oversættes til en situation i ens vågne liv. Testen kan ofte bestå af noget, som vi har en udfordring med i vores hverdag og en skole / klasseværelse er ofte en reminder på en lektie, som vi har lært eller erfaret.
Biseksualitet
Et udtryk for, at drømmeren har brug for opmærksomhed og for at blive integreret som den mand eller kvinde, han/hun er.
Begravelse
Henviser til noget, der er dødt i dig eller afslutningen på et projekt. Kan også symbolisere en ændring, eller at du er klar til nye forpligtelser.
Drukne
Følelsesmæssige forhold, som er svære at tackle. Det kan være en partner eller kollega, som du ikke forstår.
Fængsel
Kan betyde selvfordømmelse eller undertrykte sider i dig selv. Kan også være et udtryk for, at du mangler nye udfordringer i dit liv.
Døden
Transformation og forvandling. Døden er et symbol på, at du er klar til at integrere de sider i dig selv, som den person der dør, forbindes med. Det kan også være et tegn på, at en dør er lukket, og at du nu er klar til at åbne en ny.
Hvis drømmene har karakter af egentlige mareridt, så læs med her.