Mareridt2018-09-03T17:10:47+00:00

Mareridt

Mareridt er for de flestes vedkommende en barndomslidelse. Voksne lider dog også af dem, omend det er i mindre grad. Mareridt er ikke decideret farlige. De kan dog føles meget virkelighedstro, og man kan derfor blive ubehageligt til mode og få forstyrret sin nattesøvn.

For personer med hyppige mareridt, kan mareridt af ovenstående årsager derfor have en stor indflydelse på livskvaliteten. Får man afbrudt sin nattesøvn af mareridt tilpas mange gange i løbet af en nat, har man haft en dårlig søvnkvalitet, og man vil derfor være uoplagt og træt til mode dagen derpå.

Dertil kommer også, at mareridt kan have en indflydelse på ens humør. Ens mareridt kan rumstere i hovedet på en, et godt stykke tid efter, at mareridtet er ovre, og man kan derfor føle sig trist eller ængstelig.

Hvad er mareridt?

hvorfor får man mareridt

Mareridt er en type af drømme, der er særligt angstskabende. Det er drømme, der føles meget livagtige, og hvor der altid sker et eller andet negativt, der skaber angst og uro hos den sovende. I videnskabens verden skelnes der imellem tre forskellige former for angstskabende drømme, nemlig angstdrømme, mareridt og “night terrors”, der primært rammer børn fra 2 til 6-års alderen.

Angstdrømme er en mild udgave af egentlige mareridt. Denne kan bedst karakteres som drømme, der er ubehagelige. Angstdrømme fremkommer i det øverste søvnlag, hvor man også finder den såkaldte REM-søvn, der gør en særligt modtagelig overfor livagtige drømme.

Da angstdrømme forekommer, inden man er i dyb søvn, sker de oftest først på natten. Har du oplevet at falde i søvn, blive opslugt af en urolig drøm og vågne en halv time efter, selvom det føles som længere tid, siden du gik i seng, er det en angstdrøm, du har haft. Mange af de drømme som folk betegner som mareridt, er reelt kun angstdrømme.

Mareridt kan betegnes som værende “stærkere angstskabende drømme“. I modsætning til angstdrømme vågner man typisk af mareridt med en stærk uro og en stor angst i kroppen. Mareridt opstår dertil også senere på i ens søvn, når man er i de dybere søvnlag. De forekommer derfor tit senere på natten, end angstdrømme gør det.

“Night terrors”, også kaldet “natteterror”, natteangst eller natterædsel er en decideret søvnsygdom. Natteterror rammer primært mindreårige, og det estimeres at ca. 15 – 20 procent af små børn imellem 2 og 6 år oplever periodevis natteterror. Natteterror kan defineres som en tilstand, hvor barnet er skrækslagent og befinder sig et sted imellem at være vågen og sovende. De forekommer i anfald, der kan medføre skrig og ubehagelige lyde fra barnet, uden at man er i stand til at vække vedkommende.

Hvad skyldes mareridt?

Mange ting kan forårsage mareridt, og det er derfor vigtigt, at man prøver at identificere baggrunden for, hvorfor man får mareridt. Der er flere ting, der kan være medvirkende til, at du sover uroligt om natten og har livlige drømme. Nedenstående ting kan være medvirkende til, at man oplever mareridt om natten:

  • Nogle af os nyder en sen snack før sengetid. Hvis du har marreridt hver nat, bør du overveje at droppe den. Når man spiser sent om aftenen øges stofskiftet, hvilket gør ens hjerne mere aktiv, imens man sover.
  • Noget medicin kan medføre, at du har livagtige drømme eller mareridt. Eksempelvis er antidepressiver og blodtryksmedicin kendt for at være medvirkende til, at man har livlige drømme. Tal med din læge, hvis du tror, at din medicin kan være skyldig i dine mareridt. Lægen kan muligvis ordinere et andet præparat, der ikke i samme grad aktiverer din hjerne om natten. Du bør ikke stoppe med at bruge din medicin uden at tale med din læge først.
  • Mangel på søvn kan forårsage marreridt. Det er altid vigtigt at få nok søvn, men hvis din aften er forstyrret, bør du overveje at få mere hvile. Start med at lægge en plan for, hvordan du kan få regelmæssig søvn. Gå eventuelt i seng på samme tidspunkt hver aften og sørg for, at du får ca. 8 timers søvn hver nat. Dette kan afhjælpe dit mareridtsproblem og som en ekstra bonus er du veludhvilet og klar til at påtage dig dine daglige opgaver – hver dag.
  • Folk, der lider af angst, depression og posttraumatisk stress syndrom (PTSD) lider ofte også af mareridt. Dette kan være sværere at arbejde med end nogle af de andre årsager. Kognitiv adfærdsterapi er formentlig den bedste løsning. Et eksempel på dette er Imagery Rehearsal. Det er her, du genser et tilbagevendende mareridt i dit sind i løbet af dagen og forestiller dig, hvordan du ønsker, det skal vise sig.
  • Der er nogle søvnforstyrrelser, der kan forstyrre din søvn. Søvnapnø og Restless Leg Syndrome er et par eksempler. Hvis nogen af disse skaber en forstyrrelse i søvne og volder dig marreridt, er du nødt til at behandle lidelsen direkte. Mareridt er blot et symptom, og du bør derfor ikke adressere disse direkte.
  • Hold dig væk fra koffein og nikotin inden sengetid. Koffein og nikotin aktiverer din hjerne, og du vil derfor opleve en mere urolig nat end ellers. Alkohol kan ligeledes give en forstyrret søvn, så hvis du nyder et glas vin om aftenen, bør du overveje at droppe dette eller ligge det tidligere på dagen.
  • Prøv at praktisere yoga eller meditation og få en god nattesøvn. Læs mere om at dyrke yoga inden sengetid under “Forebyggelse af søvnløshed“.

Kan man undgå mareridt?

undgå mareridtMareridt om natten kan aldrig undgås helt men ovenstående råd kan sænke frekvensen og hyppigheden.

Hvis du følger alle ovenstående råd, og du stadigvæk har mareridt hver nat, bør du søge råd hos din læge.

Nogle personer har ubehandlede traumer eller en hypersensitiv underbevidsthed, der kan være medvirkende til, at man får mareridt. Din læge kan fortælle dig, om du bør søge psykologhjælp til at behandle dine traumer og ligeledes hjælpe dig med en henvisning til en i dit nærområde.

[Total:8    Gennemsnit:3.3/5]
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Aldrig mere søvnløshed
Få eksperternes 7 bedste råd til en god søvn nu.
Ja tak
(Det er gratis og du kan altid afmelde dig igen)
close-link