Babyseng

Siden er brugerfinansieret, hvilket betyder at vi tjener en lille procentdel hvis du køber noget fra vores partnershops. Det øger ikke prisen for dig.

Når baby er på vej, begynder de praktiske gøremål for alvor. Der skal bl.a. købes en masse babyting, der er nødvendige for, at den lille ny får en god start på livet. Puslebord, barnevogn, ammetøj og måske vigtigst af alt, skal der anskaffes en seng til baby. Men hvilken en skal man vælge?

Skal den nyfødte sove i en vugge, eller skal I købe en seng til baby helt fra start? Sådan nogle små vokser jo hurtigt, og skal man så købe en ny seng igen, når den nyfødte er 2 – 3 år? Der er flere løsninger, og det behøver heldigvis ikke nødvendigvis at være dyrt. I dette indlæg kigger vi nærmere på de valgmuligheder, du har, når du er på udkig efter en seng til baby. Der er flere ting, som man skal være opmærksom på, og vores indlæg kan derfor passende bruges som en guide.

Babyseng

Vores udvalg af babysenge fra de bedste danske webshops

-16% udsalg
Babyseng med uro

Babyseng med uro

101,00 kr.

Indretning af soveplads til baby

Når I indretter soveplads til baby, er der en lang række kriterier, der bør være opfyldt.

Dels er der hele aspektet med sikkerhed. Babyen bør under ingen omstændigheder hverken kunne blive kvalt eller falde ud. Dernæst skal sengen selvfølgelig også være komfortabel, så baby ligger bedst muligt og får den søvn, som denne har brug for. Man kan aldrig gardere sig helt imod ikke at blive vækket midt om natten, men en dårlig seng, hjælper naturligvis ikke på at baby ikke kan sove. Derfor skal babysengen være komfortabel, og føles rar og tryg at ligge i.

Tremmesenge til baby koster fra ca. 1.000 kr. og op efter. Der findes ret mange modeller på markedet. Standardmål er typisk 60 x 120 cm., så der er plads til at den nyfødte kan vokse lidt. Seng til baby kan både fås uden og med skuffer under. Disse er især bekvemme, hvis I bor i en lille lejlighed, hvor der er småt med plads.

Vugge til baby

I kan også vælge at købe en vugge til den nyfødte. Fordelen ved en vugge er, at den er transportabel, så I kan have den med, når I forlader hjemmet, og I kan have baby sovende ved siden af jer, når I er i et andet rum. Selvom en vugge er både billig og praktisk, så kan der være fordele ved at vælge en tremmeseng fra starten. På den måde vænner I baby til at sove i egen seng helt fra starten.

En tredje, om end dyr, løsning er, at købe en tremmeseng, der kan vokse i længden sammen med babyen. Stokke producerer nogle rigtig fine nogle, der både er transportable og med tremmer, så sikkerheden er i orden. Med et Bed Extension Kit kan sengen forlænges til 127 cm. Dette er dog helt klart den dyreste løsning. En Stokke seng med Bed Extension Kit kan købes for mellem 5.000 og 6.000 kr.

Hvor skal sengen til baby stå?

Mange forældre kan være i tvivl om, hvor den nyfødtes soveplads skal placeres. Nogle babyer har brug for mere nærvær under søvnen end andre, og der er derfor ikke et entydigt svar på, hvor babysengen bør placeres. Firkantet sagt bør sengen til baby naturligvis placeres der, hvor jeres baby får den bedste søvn.

Der er dog også et andet aspekt i dette. Foruden at både baby og forældre skal have en god nats søvn uden søvnbesvær, så er det også vigtigt, at man ret tidligt i forløbet begynder at give den nyfødte nogle gode søvnvaner. Søvn er ikke en farlig tilstand. Det skal føles rart at falde i søvn, og barnet skal ikke frygte at sove om natten. En helt naturlig måde at lære dette på, er ved at dele værelse med barnet i de første år af dennes levetid. ”Co-sleeping” kan man kalde det, om man vil.

Baby bør dog ikke sove i samme seng som forældrene og det er vigtigt, at denne har sin egen soveplads, der er adskilt fra forældrenes. Selvom det for mange forældre kan føles som det mest naturlige i verden at have baby liggende imellem sig, så er det ikke helt ufarligt. Flere uvildige organisationer råder forældrene til ikke at lade barnet sove med dem i samme seng, da barnet kan blive kvalt i et uopmærksomt øjeblik. Når det så er sagt, så anbefales det, at man har baby tæt på sig.

Sov tæt med din baby

I de første mange måneder af barnets levetid bør sengepladsen være placeret så tæt på mor, som det er muligt. Dette giver moren mulighed for nemt at drage omsorg og vise nærvær over for baby, hvis denne skulle vågne om natten. Nogle senge kan sættes fast til jeres seng, hvilket giver nem og hurtig adgang, hvis baby vågner og har brug for trøst.

En undersøgelse foretaget på University of Notre Dame viser i øvrigt, at der kan være en korrelation imellem barn og mors søvncyklus, forstået på den måde, at når barnet vågner om natten, fx for at få trøst, få mad eller blive skiftet, så er moren ofte i den lette fase af sin søvncyklus. En søvncyklus varer 4 timer og går fra let til dyb og igen til let i løbet af denne periode. Opvågning fra den lette del af sin søvncyklus er mere blid og man har samtidig en tendens til at falde i søvn igen hurtigere.

At have babysengen placeret tæt på, gør også, at babyens behov imødekommes hurtigere, når denne trænger opmærksomhed. De græder derfor mindre, hvilket reducerer udløsningen af stresshormoner i babyens krop, hvilket giver din baby et bedre velbefindende.

Typer af babysenge

Før du vælger, hvilken seng til baby, der er den bedste til netop dit barn, og før du køber én, er det vigtigt at vide, at der findes forskellige former for babysenge. Vi giver dig her en oversigt over de forskellige typer.

Vugge

Som allerede nævnt tidligere, er en mulig sengeløsning til din baby en vugge. Vuggen er den traditionelle løsning til den nyfødte og helt lille baby, og de fleste af os har nok selv startet livet i en vugge.

En vugge er typisk mindre end f.eks. en tremmeseng. Dette har mindst to fordele. For det første fylder den dermed langt mindre på børneværelset eller i soveværelset. Den er også nemmere at transportere, hvis du skal have baby med i byen, til bedsteforældre eller ud at rejse. For det andet gør dens lille størrelse, hvor babyen er tæt omsluttet, den til en langt tryggere soveoplevelse end i en større seng. Vuggen minder mere om moderens mave, og skaber dermed den tryghed, der er så vigtig i de første måneder.

En vugge er til nyfødte og de helt små babyer, og typisk vil barnet vokse ud af vuggen i løbet af det første år af dets levetid, hvor det så får brug for en decideret babyseng.

Der findes forskellige typer af vugger, men fælles for de fleste af dem er at de kan vugge, altså svinge blidt frem og tilbage, hvilket har en meget beroligende effekt på barnet. Dette er især tydeligt hos børn med kolik, hvor en vugge kan være en afgørende hjælp. Nogle vugger er monteret på et stativ med eller uden hjul, hvor andre er beregnet til montering i loftet.

Co-sleeper

Om ens nyfødte skal sove sammen med forældrene i dobbeltsengen eller ej, er en diskussion, der nemt sætter sindene i kog blandt børneforældre. Tilhører du dem, der synes at dette er den rette måde, at gøre det på, men ønsker en bedre måde end at have barnet sovende direkte i sengen, så er en co-sleeper en fantastisk opfindelse. En baby i sengen skaber uro og man kan være bange for at komme til at ligge på baby i søvne.

En co-sleeper er en krybbe til samsovning, som kan forbindes til ens seng. Det er altså ikke en decideret babyseng, men en løsning til samsovning, der er lidt smartere end blot at give ens barn plads i voksensengen.

Farvevalget har indflydelse på søvnen

I forlængelse af babyseng og babys søvnkvalitet vil du måske overveje, hvordan du kan optimere babyværelset for en bedre søvn. Noget af det første du kan overveje, er vægfarven, da dette er noget der kan påvirke babys humør, tanker, og følelser. Farvepsykologi er en rigtig, evidensbaseret ting. For det mest beroligende sovemiljø skal du vælge en farve, der fremkalder ro og afslapning i dit barns soveværelse (såvel som dit eget).

Generelt er neutrale og jordfarver gode valg. Neutrale farver (hvid, grå, beige, taupe) er meget beroligende og afslappende, og vil hverken stimulere eller nedtrykke humør eller følelser.

Mørkere farver vil hjælpe et større soveværelse med at føles mere hyggeligt, mens lysere farver vil give rummet en mere rummelig fornemmelse. Et godt bud på et roligt og afslappende soveværelsesmiljø er en lysegrøn, bleggul, varm blå, lys lilla, hvid eller en brun tone. Alternativt kan du bruge disse farver som accentfarver i vindues- og gulvbelægninger (eller til at male kanter eller vægmalerier).