Søvnapnø og behandling

Obstruktiv søvnapnø-syndrom (OSAS) er en søvnlidelse, der påvirker livskvaliteten hos både personen, der har søvnapnø, og vedkommendes pårørende og nære omgivelser. Sygdommen forårsager vejrtrækningsproblemer under søvne, der kan resultere i iltmangel og uregelmæssige afbrydelser i søvnen.

Hvad er søvnapnø?

Søvnapnø kommer af det græske ord apnø, der oversat betyder “ingen vind”. Søvnapnø er en lidelse der specielt viser sig som en belastning af vejrtrækningen under søvn. Vejrtrækningen bliver urolig, og standser i sekvenser med en varighed på mellem 10 og 60 sekunder. Igennem en nattesøvn kan man opleve hundredevis af vejrtrækningspauser.

Stoppene i vejrtrækningen bevirker, at der ikke kommer tilstrækkeligt ilt til hjernen, og man vågner derfor kortvarigt. De korte afbrydelser i søvnen medfører en forringet livskvalitet, og man have problemer med manglende energi, træthed, irritabilitet, koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse.

Personer med søvnapnøe snorker ofte kraftigt og ligger uroligt under nattesøvnen. Imellem de kraftige snorkelyde forekommer de ovennævnte ”stop” i vejrtrækningen. Vejrtrækningensproblemerne skyldes, at den bløde gane og evt. også tungen falder tilbage i svælget og lukker for lufttilførslen. Når vejrtrækningen genoptages, forekommer en kort, overvejende ubevidst, opvågning.

Personen der lider af søvnapnø, registrerer normalt ikke selv disse korte opvågninger, men på grund af opvågningerne har personen sjældent en længerevarende søvnperiode, og får aldrig den vigtige REM-søvn. Personen får ødelagt sit søvnmønster, og føler sig kronisk træt.

I Danmark lider op imod 100.000 mennesker af søvnapnø. Sygdommen rammer dobbelt så mange mænd som kvinder, og konsekvenserne ved ubehandlet sygdom kan være træthed, koncentrationsbesvær, forringet korttidshukommelse, trafik- og arbejdsulykker (afledt af trætheden og den manglende koncentration), nedsat arbejdsevne, nedsat seksuel lyst samt forhøjet blodtryk og blodpropper. Søvnapnø er derfor en ret ubehagelig og alvorlig lidelse.

Årsager til søvnapnø

Den primære årsag til den hyppigst fremkommende form søvnapnø er livsstilsbetonet. Pauser i vejrtrækningen fremkommer, når svælget falder sammen (helt eller delvist), imens man sover. Er man overvægtig, kan der være fedt, der presser ens luftveje imod hinanden, hvilket kan forværre tilstanden og skabe flere vejrtrækningsproblemer og snorken.

Har man en stor og blød gane, en stor tunge eller forsnævringer i næsen, så kan det ligeledes forværre tendensen.

Som søvnapnøtiker bør man holde sig fra både sovemedicin og alkohol om aftenen. Begge stimulanser kan give endnu slappere muskler under søvnen, hvilket igen kan lede til flere pauser i vejrtrækningen.

Foruden ovenstående form for søvnapnø, findes der og en anden, der kaldes for “central søvnapnø”. Denne form er langt sjældnere, og resulteres af en utilstrækkelig styring af vejrtrækningen, imens man sover. Årsagen til central søvnapnø kan være et slagtilfælde, eller hvis rygmarven er blevet beskadiget.

Er der mistanke eller en formodning om, at man lider af søvnapnø, bør man tale med sin læge. Generelt vil der efterfølgende blive igangsat en såkaldt søvnmonitorering, hvor ens søvnkvalitet og -mønster bliver målt. Disse tal bliver sammenholdt med vejrtrækningen og mængden af ilt i kroppen.

Søvnmonitoreringen står sjældent alene, da lægen også vil iværksætte en generel helbredsundersøgelse, da søvnapnø har en vis korrelation med både sukkersyge og forhøjet blodtryk.

Søvnapnø hos børn

Det er sjældent, at børn lider af søvnapnø. Oplever du at dit barn snorker meget og har flere afbrydelser i sin søvn, kan det skyldes forstørrede mandler eller polypper.

Det er kun i sjældne tilfælde, at børn reelt lider af søvnapnø.

Behandling af søvnapnø

Er du overvægtig og lider du af søvnapnø, bør du tabe dig. Et BMI-tal på mellem 18,5 – 24,9 og en stor muskelmasse, kan få søvnapnøen til at forsvinde af sig selv. Livsstilsmæssige ændringer bør være det første, som du forsøger med for at få søvnapnøen til at forsvinde.

Den eneste behandlingsform der med sikkerhed virker mod søvnapnø er C-PAP (Continuous Positive Airway Pressure). C-PAP virker ved at give personen et konstant positivt luftvejstryk. Dette gøres mekanisk gennem en tætsluttende maske, der er tilkoblet en lille luftblæser. C-PAP blæser luft ned i svælget, hvor der opstår et lille overtryk, der sikrer at luftvejene holdes åbne. Åndedræt og iltforsyning bliver normalt og den uforstyrrede søvn kan genoprettes og uden problemer opretholdes. Snorkelyde og vejrtrækningspauser ophører med det samme.

Behandlingen gennemføres hver nat, hvorefter den altoverskyggende træthed forsvinder, og energien vender tilbage. Patienten/personen kan allerede efter en enkelt nats anvendelse mærke en kraftig forbedring i livskvaliteten.

En C-PAP maskine kan anbefales til søvnapnøtikere. Det er dog en længerevarende proces, man skal igennem, før det danske sundhedssystem stiller sådan en maskine til rådighed.

Vær også opmærksom på, at hvis patienten er kommet for sent i C-PAP-behandling, kan iltmanglen (hypoksi) have påført hjernen en permanent skade, der medfører en kronisk tilstand med svigtende indlæringsevne, forringet koncentrationsevne og korttidshukommelse. Hvis du har mistanke om, at du lider af søvnapnø, så kontakt da egen læge hurtigst muligt.