REM-søvn

REM-søvn en særlig form for søvn for søvn, som vi oplever, når vi sover. REM-søvnen fremkommer sent i en søvncyklus (stadie 4), og man oplever det derfor primært i de sene nattetimer og de tidlige morgentimer, inden man står op. Imellem 20 – 25 procent af den samlede mængde søvn, som vi får, er karakteriseret som værende REM-søvn.

REM-søvn

REM står for ”Rapid Eye Movement”. Som navnet antyder, er det associeret med hurtige – og tilsyneladende tilfældige – bevægelser, som vores øjne foretager sig, imens vi sover. Øjenbevægelserne er ikke konstante, men kommer i perioder under søvnen.

Selvom det kan lyde mystisk, at vores øjne skulle bevæge sig under vores lukkede øjenlåg, er det ikke desto mindre sandt. Fænomenet er flere gange monitoreret og målt via en teknik kaldet elektro-oculografi.

Det er stadig uklart, hvilket formål øjenbevægelserne understøtter. En tese er, at øjenbevægelserne skyldes de livagtige drømme, som vi oplever under REM-søvnen, og de billeder som vi ser for os. Både vores kroppe og vores hjerner reagerer dog kraftigt på at være i REM-søvn, og der er generelt en forøget aktivitet hos begge dele.

Søvncyklusser

Vores søvn kommer i cyklusser af mellem 90 og 110 minutters varighed. Søvncyklussen består af fire stadier, hvorefter den gentager sig. Typisk kan man nå 4 til 6 cyklusser, inden natten er omme, og man står op. For at forstå hvad REM-søvn egentligt er, kan det være gavnligt med en kort gennemgang af de 4 søvnfaser.

1. stadie

I den første cyklus døser man hen. Denne kan også betegnes som et overgangsstadie imellem at være vågen og sove. I denne periode ændrer hjernebølgerne sig, og de elektriske svingninger i hjernen falder fra 8 – 12 hertz til ca. det halve. Dette gør, at vi bliver mere søvnige og – så at sige – opslugte af søvnen. Vi finder hvile og ro, der gør, at vi kan fortsætte til næste stadie i søvnen.

Det tager imellem 5 og 10 minutter, inden vi glider over i søvnens andet stadie.

2. stadie

Anden del af en søvncyklus består af let søvn. Hjernebølgerne bliver langsommere, og der kommer store, om end bløde udsving i aktiviteten. Denne aktivitet bidrager til at holde os sovende.

Under den lette søvn, i stadie 2, har vi ikke længere nogen forbindelse til vores bevidsthed. Imens man i stadie 1 er nemmere at vække, og er vågen med det samme, tager det længere tid at vågne, hvis man bliver vækket i denne fase. 2. stadie af søvncyklussen fylder hos voksne mennesker ca. halvdelen af søvnen.

3. stadie

Søvnens 3. fase er den såkaldte dybe søvn. Det er svært både at blive vækket og at vågne helt. Bliver man vækket fra dyb søvn, kan de første 20 minutter meget vel gå i en søvndrukken tilstand, hvor ens hjerne endnu ikke arbejder med sin fulde kapacitet. Forskere mener, at hjernens funktion kan være nedsat med helt op til 50 procent i den første halve time efter, at man er vågnet fra den dybe søvn.

Det er også under den dybe søvn, at folk har en tendens til både at gå og tale i søvne. Børn kan finde på at tisse i sengen, da de slapper så meget af, at de ikke kan styre blæren.

4. stadie

Stadie 4 i søvnen er den såkaldte REM-søvn. Det er primært i denne fase, at vi drømmer – og det forekommer gerne meget livligt.

Der sker en række Generelt har vi en meget aktiv hjerne i REM-fasen af søvnen. Forskere har kortlagt hjernens aktivitet, og det viser sig, at hjernebølgerne under REM-søvnen minder meget om hjernebølgernes svingninger, imens man er vågen. Dette passer også meget godt med vores puls og blodtryk, der har samme mønster. De stiger nemlig begge, og nærmer sig et vågent niveau. Dertil kommer også ændringer i vores åndedræt: Under REM-søvnen trækker vi vejret hurtigere og mindre regelmæssigt.

REM-søvnen stiger vores puls og vores blodtryk, så det nærmer sig et vågent niveau.

SøvncyklusSom nævnt længere oppe kommer man typisk igennem 4 – 6 søvncyklusser i løbet af en nat.

Selvom de enkelte cyklusser varer lige lang tid, så ændrer det indbyrdes forhold i mellem de 4 stadier sig – både i karakter og længde, som natten skrider frem. I den første cyklus vil REM-søvnen fx fylde en meget lille del. Gradvist fylder den dog mere og mere, og i de sene nattetimer vil din søvn nærmest kun bestå af REM-søvn.

Under REM-søvnen er vores kroppe nærmest som paralyserede, og der er sjældent nogen aktivitet at spore i kroppen. Musklerne er komplet slappe, uden nogen form for spænding eller toning. Dette kaldes populært også for ”manglende atoni”.

Fordele ved REM-søvn

REM søvn fordeleForskere har svært ved præcist at sætte ord på, hvad REM-søvn er godt for. Nogle forskere mener, at man kan mindske risikoen for at få flere livsstilssygdomme, hvis blot man kan få nok REM-søvn om natten. Der er dog ikke evidens for dette.

Når det så er sagt, så er forskere overbeviste om, at REM-søvn har stor indflydelse på ens sundhedstilstand. Under REM-søvn, formindskes blodstrømningen til hjernen og bliver i stedet for sendt til musklerne. Dette gør, at både krop og hjerne får lov til at hvile og restituere sig. Jo mere REM-søvn du får, desto mere veludhvilet og energifuld vil du derfor være, når du står op.

Derudover er der i de seneste år foretaget undersøgelser, der indikerer, at REM-søvn kan have en indflydelse på, hvor godt vi kan modtage og bearbejde eksterne stimuli. Dette gør sig både gældende i forhold til løsning af konkrete opgaver, og i sammenspillet med andre mennesker. Får vi nok REM-søvn, bliver vi bedre til at aflæse andres følelser og sindstilstand, og kan derved kalibrere vores eget følelsesniveau, så det passer til den, vi interagerer med.

En af de seneste undersøgelser, der er foretaget af forskere på Rutgers Universitet i New Jersey, indikerer, at vi er mere i balance med os selv, når vi får nok REM-søvn. Vores følelsesniveau bliver mere stabilt med mindre udsving i registeret, end vi ville have haft, hvis vi ikke havde fået nok REM-søvn. Undersøgelsen viste bl.a. at forsøgspersoner, der får REM-søvn nok, bliver mindre angstpåvirkede, når de bliver udsat for en skræmmende oplevelse, end forsøgspersoner der får mindre REM-søvn. REM-søvn kan således fungere som en form for ”natteterapi”, hvor vi bliver ”jordbundne”.

REM-søvn og stress

Der er således flere undersøgelser, der indikerer, at jo mere REM-søvn vi får, desto bedre kan vi fungere i nutidens samfund med alle de krav og forventninger, der er til os. En anden interessant ting ved REM-søvn er, at stoffet Noradrenalin ikke frigives i kroppen, når vi er i REM-søvn. Centret i hjernen, der frigiver Noradrelin lukker ned, imens vi er i REM-søvn.

Noradrenalin er et stresshormon og en neurotransmitter, der frigives af et bestemt center i hjernen, både når vi er vågne eller befinder os i en af de 3 andre søvnstadier. Noradrenalin bygger sig gradvist op i kroppen i løbet af dagen og natten, og niveauet bliver efterfølgende ”nulstillet”, når vi er i REM-søvn. Man kender endnu ikke grunden til, at det fungerer sådan, men teorien er veldokumenteret og kaldes for ”REM kalibrering”.

Føler du dig stresset i din hverdag, og har du generelt mange bolde i luften, er din nattesøvn derfor et godt sted at starte. Sørg for, at du sover den anbefalede mængde hver nat, og vær ligeledes opmærksom på, at søvnen du får er kvalitetssøvn – uden afbrydelser.

REM-søvn og drømme

Søvn- og drømmeforskere er fortsat i tvivl om, hvad drømme egentligt er Der er uklarhed om, hvor vidt det blot er et produkt af tilfældige neuroner, der skaber aktivitet i søvne, eller om det nærmere er en fase, hvor indtryk, bliver bearbejdet og aflæsset. Et sådant ”data dump” kan bl.a. hjælpe hjernen med at få styr på ens tanker og forberede en på de udfordringer, som morgendagen bringer ved at afspille forskellige scenarier. Drømme kan derfor meget vel være en form for underbevidst handling, hvor vi processerer indtryk og information, som vi har fået i løbet af dagen.

Majoriteten af alle drømme foregår i REM-søvnen. De er ofte mere livlige, end drømme i de andre søvnfaser, og man husker dem dertil også bedre. Den manglende atoni, som vi oplever, imens vi er i REM-fasen af vores søvn, kan meget vel være en måde, hvorpå kroppen forsøger at undgå, at vi skader os selv, hvis vi oplever en særligt livlig drøm eller et mareridt. Der er foretaget forsøg på katte, hvor nervebanerne blev adskilte, så musklerne var fuldt funktionsdygtige under REM-søvnen. Forsøgsdyrene var fysisk aktive under søvnen, og jagtede bl.a. usynlige byttedyr og hoppede rundt, imens de drømte.

Du kan læse mere om drømme her.

REM-søvn hos ældre

Ældre mennesker sover generelt mindre, end både børn, unge og voksne gør det. Søvnmængden falder med alderen, og i gennemsnit sover ældre mennesker ca. 6 timer om natten. Den mindre søvnmængde skyldes dels, at behovet for at sove svinder en smule med alderen, og at søvnen ofte bliver mere afbrudt, når man bliver gammel. Dette skyldes bl.a. at ældre mennesker, har flere skavanker. De kan have udfordringer med ryg og lænd, der gør det ukomfortabelt at ligge, led eller muskelsmerter samt problemer med de øvre luftveje, der gør, at de hoster meget. Dertil kommer også, at ældre mennesker oftere skal på toilettet. Det er således ikke ualmindeligt, at man som gammel har behov for at skulle tisse to gange hver nat.

Jo mindre man sover, desto mindre REM-søvn vil man få. REM-søvn er dog fortsat vigtigt for ældre mennesker, og at få en god nats søvn bør derfor stadig blive prioriteret. Har man som gammel problemer med at sove, bør man lokalisere årsagen hertil. Er det muskel- og ledsmerter, kan man måske variere sin søvnstilling, eller få gode råd hos en fysioterapeut. Er det hosten, der skaber afbrudt søvn, bør man besøge sin egen læge, der kan hjælpe med at formildne den.