Årsager til narkolepsi

Narkolepsi er en neurologisk sygdom, der giver en pludselig og uimodståelig trang til at sove. En halv til én promille (mellem 4.000 og 5.000 mennesker) af den danske befolkning lider af narkolepsi.

Narkolepsi har en række symptomer, hvoraf nogle er ubemærkelige, mens andre er mere generende end søvntrangen. En af de mere alvorlige symptomer er de pludselige anfald, hvor alle kroppens muskler slappes, så man pludselig falder sammen. Disse anfald kaldes også for kataplektiske anfald.

Narkolepsi – en svær sygdom

Narkolepsi lyder måske til at være en uskyldig sygdom, men den er kraftigt hæmmende og et stort handicap. Narkolepsilidende har bl.a. svært ved ting så almindelige som at køre med offentlige transportmidler. De falder med stor sandsynlighed i søvn i bussen eller toget, og har derfor brug for en ledsager, der kan hjælpe dem. når de er ved endestationen. Narkoleptikere har desuden svært ved at gennemføre en uddannelse, da de har besvær med at holde sig vågne til lektioner og forelæsninger.

Narkoleptikeres behov for at sove opstår oftest i situationer, hvor han foretager sig noget ensformigt. For nogle narkoleptikere opstår behovet for at sove dog mere pludseligt – også i mere aktive situationer. Søvnanfaldene varierer i længde og kan vare fra alt mellem et par minutter til op imod en halv time.

For mange narkoleptikere gælder det, at de aldrig opnår en følelse af at være udhvilet. Selvom de sover længere om natten og tager en eftermiddagslur hver dag, vil der altid være en underliggende følelse af træthed. Narkoleptikere vil derfor ofte blive opfattet som sløve og ugidelige, selvom de reelt er sagesløse.

Kataplektiske anfald

Mange, der lider af narkolepsi, oplever også anfald af muskelslaphed. Anfaldene kaldes også for kataplektiske anfald.

Det er ofte en enkelt muskelgruppe, der påvirkes, og man taber måske, hvad man har i hænderne, eller falder sammen, når benene giver efter under en. I nogle tilfælde kan slapheden dog brede sig til hele kroppen, så man decideret synker sammen.

Kataplektiske anfald varer fra få sekunder til nogle minutter, og narkoleptikeren er helt vågen imens. Man kan få anfaldet til at stoppe ved at stimulere personen f.eks. ved at klappe vedkommende på armen. Narkoleptikeren kan med lidt øvelse selv stoppe et anfald, der er undervejs ved at stimulere de muskler, som er ved at blive slappe.

De kataplektiske anfald udløses ofte af ophidselse eller anstrengelse, men også latter, begestring eller spænding kan sætte et anfald i gang. Sport, motion eller sex kan også give kataplektiske anfald.

Hypnagoge hallucinationer og søvnparalyse

Narkoleptikere kan opleve levende drømme, der føles utroligt virkelighedstro. Drømmene optræder både i starten af søvnen, såvel som under den, og kan optræde uagtet tidspunktet på døgnet.

Drømmene har for de flestes vedkommende en truende undertone, og kan derfor virke angstprovokerende for narkoleptikeren.

Narkoleptikere oplever også decideret søvnparalyse, hvor de er ude af stand til at tale eller bevæge sig, men hvor sanseapparatet fortsat virker. Lammelser af denne karakter følges ofte af hallucinationer, hvor ens nære omgivelser, fx soveværelset, bliver inddraget. Mange narkoleptikere rapporterer, at de hører fodtrin og stemmer og ser truende skikkelser. Søvnparalysen er ofte fulgt af vejrtrækningsbesvær.

Søvnparalyse kan vare imellem få sekunder og flere minutter. Det er en ufarlig tilstand, der dog kan jage en skræk i livet på narkoleptikeren.

Hvad skyldes narkolepsi?

Narkolepsi skyldes forstyrrelser i de centre i hjernestammen, som kontrollerer, hvornår vi er vågne, og hvornår vi sover. Man kender endnu ikke den præcise mekanik, men sandsynligvis har problemet at gøre med styring af REM-søvnen (Rapid Eye Movement). Narkoleptikere går hurtigere fra vågen tilstand over i REM-søvn, der er karakteriseret som de dybere søvnlag. Indslumringsfasen er derfor rigtig kort hos narkoleptikere. Under REM-søvnen mister alle mennesker deres muskelkraft på samme måde, som når en narkoleptiker oplever et kataplektisk anfald. Almindelige mennesker mærker normalt ikke, at deres muskler er fuldstændig slappe, mens de er i REM-søvnen, men man kan i sjældne tilfælde vågne op i denne tilstand og opleve, at man ikke kan bevæge sig.

Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker lider af narkolepsi. Sygdommen er mere hyppig i nogle familier end andre, og der er sandsynligvis en sammenhæng mellem visse vævstyper og risikoen for at få narkolepsi. Sygdommen viser sig oftest ved 15 – 20 års alderen og rammer mænd og kvinder lige hyppigt.

Behandling af narkolepsi

Nakolepsi kan endnu ikke helbredes, men medicinsk behandling kan afhjælpe en stor del af problemet. Behandlingen er en specialistopgave, og man henvises til en hospitalsafdeling, hvor de kan stille den rigtige diagnose og sætte behandlingen i gang.

Behandlingen foregår ved hjælp at medicin, der stimulerer centralnervesystemet. Det virker især på søvnigheden, men kan også dæmpe de kataplektiske anfald. Stoffet Amfetamin har en positiv virkning mod narkolepsi, men læger er gået væk fra at bruge dette, og man bruger nu om dage Ritalin eller et nyt stof kaldet Modiodal.

Modiodal mod narkolepsi

Modiodal virker ved at øge mængden af forskellige signalstoffer i hjernen, herunder dopamin. Dopamin er et signalstof, der aktiverer hjernens belønningscenter, og derved giver en følelse af glæde og / eller lykke. Dopamin dannes naturligt i kroppen, og har bl.a. indflydelse på fysiske og psykiske funktioner som indlæring, bevægelsesstyring, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse.

Modiodal har færre bivirkninger end Amfetamin og Ritalin, og skal derudover ikke tages så ofte. Nogle af de hyppigste bivirkninger ved Modioval er hovedpine, der forekommer hos ca. 20 % af brugerne, nedsat appetit, forstoppelse, kvalme og brystsmerter. Af psykiske bivirkninger kan nævnes angst, depression, irritabilitet og søvnløshed. Af alvorlige, omend mere sjældne, bivirkninger er allergiske reaktioner, hallucinationer, talebesvær og øget risiko for infektioner på grund af mangel på hvide blodlegemer i kroppen.

Modiodal er dog dyrere end andre medicinformer, og 30 tabletter a 100 mg. koster ca. 500 kr.  Grundet prisen på Modioval, skal patienten have Lægemiddelstyrelsens tilladelse for at opnå tilskud. Dette er i sig selv en omfattende proces og opnås kun, hvis et forsøg med Ritalin viser så mange bivirkninger, at Lægemiddelstyrelsen vurderer, at Modiodal er eneste løsning.

Modiodal bør ikke anvendes af gravide og ammende. Der er ikke nok viden på området til at vurdere, om der er øget risiko for bivirkninger ved brug af Modiodal hos gravide og ammende, og det frarådes derfor.