Gå til ro med afslappende musik

Lyde og forskellige former for musik kan hjælpe dig med at slappe af, så du nemmere kan falde i søvn.Der findes flere undersøgelser, der indikerer, at forskellige kombinationer af toner og lyde kan hjælpe kroppen med at finde ro. Dette gør sig gældende både hos børn og ældre.

Det er naturligvis ikke alle typer af musik, der kan hjælpe dig med at falde i søvn. Generelt skal den musik, du lytter til, være afslappende og langsom. Melodier med færre end 60 slag i minuttet kan således få dit hjerte til at banke langsommere, mens et op-tempo beat har den lige modsatte effekt.

Klassisk musik er et godt eksempel på afslappende musik, der både kan bruges i løbet af dagen, hvis man har brug for ro, og i de sene aftentimer, inden det er tid til at gå i seng. Er du ikke så meget til klassisk musik, kan du give ”Weightless” af Marconi Union eller Miles Davis’ ”Blue in Green” et lyt.

Beroligende lyde at falde i søvn til

Baggrundslyde, som fx tunge regndråber, der falder til jorden, vind der blæser i skoven eller ”white noise” fra et TV, kan også have samme effekt som forskellige melodier.

En af de helt klassiske beroligende lyde, som folk tyer til, hvis de har søvnbesvær. Er lyden af bølgeskvulp i havet. Flere personer beretter, at den rytmiske lyd af bølger, der brydes mod sand og klipper, har en meditativ virkning, der giver ro i hjernen og kroppen.

En anden klassiker er naturlyde, som kan have en beroligende effekt. En undersøgelse foretaget på Storbritanniens Sussex universitet bakker op om dette. I undersøgelsen er testpersoner blevet bedt om at lytte til hhv. naturlyde og kunstige lyde, hvorefter hjerneaktiviteten er blevet målt. Naturlydende gav testpersonerne et indefra-og-ud fokus fremfor et udefra-og-ind fokus, der typisk associeres med angst, stress og depression. Alle tre er følelsesmæssige tilstande, der ikke ligefrem er fordrende for den gode nats søvn.

Naturlyde kan hjælpe dig med at blive forbundet til naturen. Det er en nem og enkel genvej til dig, der bor i byen, der er fuld af kunstige lyde. Har du ikke adgang til naturen i dit hjem, kan du lade naturen komme til dig.

Dette kan fx ske gennem et applikation til telefonen, med hvilken du kan få flere typer af naturlige lyde ”on demand”. Applikationen ”Calm” er et godt eksempel på en sådan app. Den kan hentes både til Android og iOS og kan give dig en hjælpende hånd både i de sene nattetimer og midt på dagen, hvis du har brug for et meditativt afbræk i hverdagens opgaver.

[Total:1    Gennemsnit:5/5]
2018-09-16T17:06:37+00:00

Leave A Comment

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Aldrig mere søvnløshed
Få eksperternes 7 bedste råd til en god søvn nu.
Ja tak
(Det er gratis og du kan altid afmelde dig igen)
close-link