Hvad er stress?

Stress anses som en af de største trusler mod menneskers velbefindende, men heldigvis kan vi gøre meget for at forstå og forebygge stress. Vi kan forsøge at begrænse påvirkningen af interne og eksterne forhold, som øger af graden af stress.

“Jeg får stress!” Kender du følelsen? Hjertet banker hurtigt, deadlinen nærmer sig, 50 mails i indbakken er ubesvaret og to-do-listen er uoverskuelig.

Du mindes et ordsprog om noget med et halvt tomt glas eller er glasset halvt fyldt? Du skyder tanken væk og er pænt ligeglad. Det hele er lige meget, for du gider ikke mere. Dit hoved føles som et damplokomotiv, som er på nippet til at eksplodere. Du har fået nok, og du har mest af alt lyst til at flygte, give op, slippe væk og råbe “jeg får stress”.

Men hvad er stress, og hvordan påvirker det os? Læs med og bliv klogere på, hvorfor vi skal forholde os til denne stigende grad af mennesker, som oplever at leve en stresset tilværelse.

Hvem kan blive ramt af stress?

Alle kan blive ramt af stress. Der er ingen undtagelser. Uanset hvor du stammer fra, og hvad du arbejder med, kan du risikere at blive ramt af stress.

Stress er et resultat af de forandringer, som sker i vores hjerne og krop. Denne belastningstilstand kommer fra ydre og indre påvirkninger.

Stress er en belastningstilstand

Du kan blive sygemeldt med stress, men stress er i sin grundessens ikke en sygdom. Ifølge psykiatrifonden kan det bedst beskrives som en belastningstilstand.

Stress handler om overbelastning og vil påvirke mennesker fysisk og følelsesmæssigt. Hvis du er stresset over en længere periode, kan det medføre eller forværre en række sygdomme og kroniske lidelser, herunder:

• Depression
• Astma
• Allergi
• Psoriasis
• Hjertekarsygdomme
• Blodpropper

Årsager til stress

Mennesker oplever situationer meget forskelligt, hvilket vil afspejle sig i årsagen til stresstilstanden. Det betyder, at en person opfatter en situation som værende meget stressende, hvorimod en anden person ikke vil gøre det.

Stress accelereres som nævnt af interne og eksterne forhold. Det kan være alt fra at hente ungerne og gøre rent i huset til usikkerhed på jobbet og i forholdet. Her er eksempler på indre og eksterne årsager til stress:

Indre forhold – den indre virkelighed

• Pessimisme
• Negativ selvopfattelse
• Urealistiske forventninger
• Perfektionisme
• Et alt eller intet livssyn
• Manglende evne til at acceptere

Eksterne faktorer – den ydre virkelighed

• Problemer i forholdet
• Sygdom
• Finansielle udfordringer
• Mistrivsel i skolen eller på arbejdet, herunder dårligt arbejdsmiljø
• Travlhed
• Familieproblemer
• Arbejdsløshed
• Store ændringer i livet som dødsfald og skilsmisse.

Syg med stress

Stress er ikke defineret som er en sygdom, men er du stresset over en længere periode, så kan stress føre til alvorlige sygdomme.

Biologisk set er stress en overlevelsesmekanisme, en form for signalrefleks, som har hjulpet mennesker til at overleve truende situationer gennem tusinder af år. Men i det moderne samfund kan denne urtidsrefleks føre til unødige belastningstilstande, som resulterer i svære psykiske og fysiske lidelser. Derfor skal stress tages alvorligt og behandles så tidligt i fasen som muligt.

Hvis du er syg med stress er din krop i konstant alarmberedskab. Rent kropsligt betyder det, at din hjerne tror, at der er fare på færde, og derfor beder om kortisol og adrenalin. Det medfører et ubehag, som på sigt kan føre til mere alvorlige symptomer på stress og ende med alvorlig sygdom.

Det er afgørende for den stressramte at undgå situationer, som forårsager stress. Der kan eventuelt startes et passende behandlingsforløb i samarbejde med en praktiserende læge.

Hvorfor et stresssignal?

Stresssignalet blev brugt af vores forfædre, når de skulle forberede sig på potentielle farer. Hvis de ikke kunne føle og mærke stress, ville de ikke have overlevet ret længe. I små doser er stress altså anvendt som et alarmberedskab, når mennesker skulle reagere hurtigt på trusler og voldsomme situationer.

Eksempelvis stod hulemennesket overfor en række udfordringer, som vi i dag kan have svært ved at forholde os til. Det kunne være en sabelkat eller hulebjørn, som tilfældigvis krydsede deres vej. Når urmennesket så bjørnen, udløste det en stressreaktion, hvor kroppen reagerede, som var den under angreb. Der blev frigivet en stor mængde hormoner og kemikalier. Blodet blev omdirigeret til musklerne, og urmennesket var på et splitsekund klar til en af de to reaktioner “flygt eller kæmp”.

Stress skal tages alvorligt

Det kan lyde som superkræfter at få ekstra energi og skærpet opmærksomhed, men mennesket er ikke bygget til at leve i en alarmtilstand. Det giver en skæv fordeling af menneskers ressourcer med det resultat, at vi tærer unødigt på kræfterne og derfor bliver nedbrudt.

En længerevarende stresstilstand har store konsekvenser for den stressramte og vedkommendes omgivelser. Ifølge statistikker fra Stressforeningen oplever 430.000 danskere dagligt alvorlige symptomer på stress. Det er derfor, at stress ofte omtales som en “folkesygdom”, da længerevarende stress udgør en risiko for at udvikle en sygdom.

Statistikkerne indikerer, at følgevirkningerne af stress er alvorlige. Hele 35.000 danskere er sygemeldt som følge af stress hver dag. Der er de seneste 20 år sket en stigning i tilfælde af langvarig stress på hele 9 % af den voksne befolkning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at langvarig stress bør forebygges.

Lær stress at kende

Der er forskel på at være presset med travlhed og så at være stresset. Hvis du har mistanke om stress, bør du opsøge hjælp til behandling og rådgivning. Læs eventuelt Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af stress.

Du kan forsøge at forebygge stress. Der er forskellige typer af stressbelastninger i hverdagen, hvoraf nogle optræder som støj, afbrydelser og telefonopkald.

Det kan være svært for mennesker at konkretisere, hvad stress er for dem, og hvilke situationer som udløser tilstanden. Hvis du kan finde frem til dine tegn på stress, kan du forebygge og muligvis undgå videre behandling af stress.

Disclaimer:

Indholdet her er udtryk for fortolkninger af emner og informationer. Der tages forbehold for fejl, mangler og udeladelser. Dette er tænkt som inspiration til læseren. Forfatter og/eller udgiver kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for de informationer, som findes her – uanset om disse informationer mod forventning skulle være ukorrekte. Forfatter og/eller udgiver kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af de informationer, som findes heri.