Langt de fleste personer, som er stressede grad er ofte også i benægtelse. De er kommet dertil, hvor de ikke kan mærke efter og erkende, at den er galt fat.

Sådan var det også for mig selv – for ja, jeg har selv været der.

Min nye kollega sagde ofte til mig, at jeg skulle passe på, og jeg fejede det bare af bordet med, at jeg havde det fint, og jeg skulle bare lige hjem og holde weekend, så var jeg klar igen. Jeg kunne godt mærke, at der var noget galt, men de symptomer, jeg tidligere har haft på stress, udeblev. Jeg gik hjem om fredagen. Lørdag brød jeg sammen, og mandag morgen gik jeg til lægen og blev sygemeldt med stressbelastning, som det hedder i vores sundhedsvæsen.

Årsagerne til stress kan være mange

Stress kan være relateret til privatlivet – kone, kæreste, børn, for mange interesser, for mange krav at leve op til o.s.v.  Stress kan også være relateret til arbejdspladsen – for mange opgaver, dårlig ledelse eller dårligt arbejdsmiljø. Dette er den meget korte liste over mulige ydre stressfaktorer.

De færrest er klar over, at stress også kan fremkomme ved vores egne tankers kraft. Det hænger faktisk sådan sammen, at 50% af årsagerne til stress er vores egne tanker. Det er tankevækkende.

Hvad er stress?

Stress er en naturlig del af vores biologi – helt tilbage fra de tidligste mennesker har stress været en del af vores evne til at mobilisere ekstra energi. Da vi var urmennesker, brugte vi denne energi til enten at kæmpe eller flygte for at overleve. I dagens Danmark bliver denne ekstra energi ikke brugt fysisk, og derfor ophobes den i vores krop, hvis vi ikke formår at restituere og få stresshormonerne ud af kroppen mellem stresspåvirkningerne.

Så stress er som udgangspunkt hverken unaturligt eller uønsket – det hjælper os i små mængder til at præstere bedre i en kort periode. Men når det kommer i store mængder eller med en stor hyppighed, så stresshormonerne ikke kommer ud af kroppen igen, så går det galt – på et tidspunkt.

Hvornår er vi stressede?

I det danske samfund i dag bruger vi ofte ordet ”stresset”, når vi har travlt. Det er rigtigt, at når vi har meget travlt, så mobiliserer vores krop stresshormoner, så vi kortvarigt kan yde en bedre præstation. Men når travlheden har lagt sig og vi får pause, så skulle kroppen gerne komme i ro, så stresshormonerne kommer ud af kroppen igen. Det sker gerne et par timer efter, at den travle periode er slut.

Problemet er, hvis de pauser ikke kommer, så vores krop ikke når at restituere mellem stresspåvirkningerne, så hober stressen sig op i kroppen. Det er i denne situation, jeg taler om stress. Der hvor hverdagens travlheds ”stress” bliver konstant, så vi påvirkes af den hele tiden. Vi bliver mere og mere pressede og har mindre og mindre overskud.

Hvis vi presser den helt ud, så kommer det øjeblik med ”dråben, der får bægeret til at flyde over”, og vi ender ofte med en stress-sygemelding. Det er ikke en ønskværdig situation, for det kan tage lang tid at komme tilbage igen, når kroppen er blevet presset så meget, at den selv giver op.

Hvad med dig – er du stresset?

Hvis du har en mistanke om, at du er stresset på den usunde måde, så er der hjælp at hente. Gennem stresscoaching er det muligt enten at undgå at blive syg med stress, eller at komme hurtigt og sikkert tilbage fra en stress-sygemelding.

Stresscoaching er andet og mere end blot almindelig coaching. Du får hjælp til at få stressen ud af din krop – at blive afstresset, og samtidig får du en række værktøjer, som du også kan arbejde videre med efter forløbet, så du også i fremtiden kan holde dig fri af den usunde stress.

Du har også mulighed for at supplere stresscoachingen med healingsmassage, som en er dybdegående og omsorgsfuld helkropsmassage, som bidrager til at give dig ro i kroppen.

Du finder mere information om stress og hvordan det kan afhjælpes på www.conniejahn.dk. Her finder du også en guide med tre gode tips til, hvad du allerede i dag kan gøre for at afstresse dig selv og finde mere ro.

[Total:1    Gennemsnit:5/5]