”Godnat og sov godt”

Der har her i august 2019 været et debat i Politiken vedrørende bogen: ”Godnat og sov godt”, skrevet af de spanske forfattere, Eduard Estivill og Sylvia de Béjar. Bogen udkom på dansk i 2006.

Der har siden været flere debatter om metoden, som man kan læse bl.a. i Politiken.

Jeg har – endnu – ikke læst bogen. Men jeg har selv brugt metoden fra bogen for 30 år siden på mit første barn, uden at vide, at det var det, jeg gjorde.

Metoden går kort ud på, at hvis man har et lille barn, som har svært ved at sove, græder, vil op, vil have sutteflaske…, så beroliger man mundtligt barnet, siger så, at nu går man, men man kommer igen lige om lidt. Efter et minut, hvor barnet har grædt, kommer man ind i rummet igen, trøster og regulerer uden at tage barnet op, og går så igen. Næste gang bliver man måske væk i et par minutter, og kommer så igen. Trøster og regulerer. Går igen. Og fortsætter med øgede intervaller indtil barnet falder i søvn. Der er dog en grænse for, hvor længe man skal lade barnet græde.

Efter ca. tre dage sover barnet uden problemer.

Debatten i Politiken

Der har som nævnt været en lang debat i Politiken af denne metode her i sommer. Ophidset, ophedet, følelsesladet. 723 psykologer har skrevet til Gyldendal, at de burde tage bogen af markedet.

»Bogen fremsætter et forældet børnesyn. Når barnet forsøger at kommunikere sine behov, ses det som en form for manipulation. Og det er skadeligt at ignorere babyer og små børns gråd. Når de græder, kommunikerer de et behov, som man skal tage hånd om«, siger psykolog Camilla Juhl Dorland, der er en af de fire psykologer, der har formuleret brevet til Gyldendal, som de øvrige psykologer har underskrevet.

Kilde : Politiken 7. august 2019

Nu bliver bogen kun solgt i ca 150 eksemplarer om året her i landet, så Gyldendal har nok tænkt, at det måske ikke gør den store forskel, om bogen er på markedet eller ej. De vil i hvert fald ikke tage bogen af markedet, da det ikke er bevist, at metoden er skadelig.

Debatten har handlet om, at nogle mente, man skadede børnene for livstid ved ikke at tage dem op, når de græder. Der har været egenhistorier om, at man sover med barnet på maven, eller ved siden af sig eller med en hånd i sin i lang tid. Fordi det føltes rigtigt.

Der har også været egenhistorier med, at det er gået godt at bruge metoden. Børnene har angiveligt ikke taget skade.

”Min sunde fornuft tror simpelthen ikke på, at den mængde gråd og manglende trøstning skader barnet livsvarigt. Omvendt giver en god søvn for forældre og barn en række fordele. For os var det en mirakelkur. Efter i nogle måneder at være blevet vækket cirka hver halvanden time hver nat, kunne min kone og jeg pludselig få en helt almindelig nattesøvn. Og endnu bedre: Det var tydeligt for os, at vores dreng sov bedre og vågnede udhvilet (men stadig ganske udmærket i stand til at græde, når han var ked af det eller sulten. Det ved min underbo alt om).”

Kilde: Debatindlæg Politiken 1. august 2019

Der er ingen videnskab som understøtter, at metoden er skadelig.

”Men metoden, der bruges af mere end 40 procent af danskerne, er uskadelig. Det siger flere videnskabsfolk, der har forsket i ’kontrolleret trøst’, som metoden mere videnskabeligt kaldes.

»Frygten for at gøre skade afholder nogle forældre fra at bruge metoden. Men forældre kan være rolige, for al videnskab, indtil videre næsten 60 studier, har vist, at denne type metode virker og er sikker at bruge«, siger Anna Price, der er forsker på Royal Children’s Hospital i Melbourne, Australien. ”

Kilde : Politiken 28. april 2012.

I mere nutidige artikler er samme information understøttet..

Hvad gør man, når ens barn ikke vil sove?

Først:

Hvad er vores pligt som forældre? Det er – blandt meget andet – at være regulatorer for vores børns følelser. Det betyder ikke, at vi skal fjerne deres følelser, ej heller at vi skal understøtte og forstærke dem. Blot at vi skal hjælpe dem med at regulere deres følelser, til de er modne nok til at kunne selv.

Vi støtter vores børn, når de skal lære at cykle. De er måske bange, men vi er der, og støtter dem, til de selv har balancen. Det betyder ikke, at vi skal sidde på en tandem sammen med dem i flere år.

Hvis der er en tryg tilknytning mellem forældre og børn, er det sundt, at understøtte at ” du kan godt. Jeg er lige her, men du kan godt selv”.

Det er efter min opfattelse det, det handler om, i denne debat. Ikke om børn skal eller ikke skal græde sig i søvn. Børn græder. Det er deres kommunikationsmiddel. Og det handler ikke altid om angst og frygt.

Dernæst:

Men selvfølgelig skal man tænke sig om. Man skal ikke lade et 3 måneder gammelt barn ligge og græde om natten. Man skal altid være der, for at undersøge om der er noget, barnet mangler, eller er bange for.

Alle børn er forskellige, og har forskellige nervesystemer, og det ved sunde forældre instinktivt. Man kender hurtigt sine børns lyde og signaler.

Men har man et barn (ud over den spæde barndom) som bare ikke kan falde til ro og lægge sig til at sove, selv om man har gjort det forventelige, og selv om dagen er fyldt med tryghed og god kontakt, og masser af kærlighed, så kan metoden være ganske effektiv. For både barn og forældre.

Man skal dog altid finde sin egen vej, og ikke lade sig diktere af skemaer og stopure, men lytte efter mavefornemmelsen.

Hvis man hver gang barnet græder, tager det op, går rundt og trøster det, kan det blive forvirret over koblingen mellem sengen, og det at blive trøstet. ”Var det ikke lige synd for mig, at jeg ligger her? Og nu lægger du mig igen?”

Man kan risikere at inducere, at sengen og søvnen er ”farlig”, og at ”det kan du nok ikke klare, mor passer på dig”.. Og det er vel næppe hensigten.

Børn er ikke manipulerende eller beregnende. Så de skal trøstes, når de er kede af det. Men lige som man også siger ”op igen”, når børn falder, ligesådan kan man understøtte barnet i, at det er ok at sove.

Børn, der lærer, at livet er farligt, bliver angste og nervøse. Børn, der lærer sund adskillelse og stille styrkes i egne kompetencer, bliver trygge af sind. Og sover bedre.

Mvh. Liselotte Rønne