Hvorfor kan jeg ikke sove, selv om jeg gør alt det rigtige?

Du KAN sove, og du sover, uanset om du synes, du har været vågen hele natten.

Korttidshukommelsen er kompromitteret om natten, og man kan ikke huske, hvornår man har været vågen, og hvor meget man har sovet.

Vi husker ofte, at vi IKKE har sovet, fordi vores søvn er så vigtig for os, og det fylder alt, når vi er uoplagte og utilpasse dagen efter en søvnløs nat.

Når jeg skriver meget bestemt, at du sover, selv om du ikke kan huske, du har gjort det, er det ikke fordi, jeg ikke tror på dig, men for at gøre dig opmærksom på det faktum, at kroppen sover, selv om man ikke altid registrerer det.

Det KAN betyde, at du kan slappe lidt mere af, bare at vide det.

Det, der hyppigst holder os vågne, er os selv.. Det er så skræmmende og hæsligt ikke at sove, og vi frygter det så meget, at selve frygten for ikke at kunne sove, holder os vågne.

Selv om søvnløshed oftest er startet op i forbindelse med en krise, en depression, sygdom, ulykke eller lignende, så kan søvnløsheden fortsætte længe efter, at vores krise er overstået.

Det gør den ofte, fordi selve det ikke at kunne sove, er et traume, som kroppen har svært ved at ryste af sig.

I terapien taler man om den kognitive diamant.

Alle fire hjørner i diamanten påvirker hinanden på kryds og tværs. Vi får en tanke, og med den følger en følelse, med følelsen følger en kropsfornemmelse, og med kropsfornemmelsen kommer en adfærd. Og om og om igen.

En tanke kunne være: ”bare jeg nu sover i nat”. Så kommer der en følelse af frygt, for hvad nu hvis, du ikke sover? Kroppen reagerer ved at hjertet banker lidt hurtigere, og du trækker vejret lidt overfladisk, måske får du også lidt ondt i maven og hovedpine. Så vælger du at handle, ved at gå lidt tidligere i seng, for dog at få NOGET søvn. Og ligger endnu længere søvnløs.

Eller du vælger at skælde dig selv ud for at have startet bekymringen om ikke at kunne sove.. og sådan kan man lave sit eget teaterstykke, et drama, som ikke ender godt.

KUNSTEN er, at trække sin opmærksomhed ud i din frontallap, din kloge hjernedel. At vælge, at tanken om at du ikke kan sove, bare ER en tanke, en mental begivenhed i dit sind.

Hvordan gør man det? Det gør man ved træning, fx Kassetænkningsmeditationen, som jeg har skrevet om et andet sted på siden.

Bliv ved og ved at sige til de tanker, der dukker op: ”Tanke, Tanke,Tanke”… Så din opmærksom afledes fra, at det er en ”sandhed”, at du ikke kan sove.

At ”gå hen i din frontallap” hindrer automatreaktionen fra tanken i at nå ned til følelserne, kroppen og dermed den uhensigtsmæssige adfærd. Og så slapper vi hurtigere af.

Årsagerne til at du ikke kan sove

Grund-årsagerne til at man ikke kan sove er lige så individuelle, som alt andet ved os. Men ofte er starten på søvnløshed en trigger, som fx stress, depression, eksamensangst, eller præstationsangst af anden årsag.

Har vi haft dårlige familieforhold hvor frygt er en hyppig gæst, vil søvnen repræsentere en tilstand, hvor man bogstaveligt talt mister kontrollen, og kontrol er livsvigtig i utrygge familier.

Hvis vi fx som barn har haft soveværelse langt fra forældrene, og der kommer en lyd vi skræmmes af, når vi er lagt i seng, så kan vi have oplevet, at der var meget langt ind til trygheden hos forældrene.

Hvis forældrene så ikke har magtet at trøste os, men sendt os i seng igen.. langt væk fra dem, så forsøger vores små kroppe med de umodne nervesystemer at regulere sig selv. Og det er ikke nemt. Vi har brug for vores forældre til at regulere os, når vi er små.

Selv om vi er kommet videre efter en skidt barndom, så vil kroppen huske de uforløste traumer.

Vi kan være symptomfrie i mange år, men kommer der så en trigger i livet senere, kan denne frygt og angst blusse op igen, og vi kan risikere at få søvnproblemer igen.

En anden situation kan være, at vi som små skal opereres. Hvis vi ikke som børn er forberedte på, hvad der skal ske, kan et hospital være svært skræmmende for børn. Kommer børnene tilmed ud i, at de bliver bedøvet mens de forsat er skræmte og utrygge, så kan det sætte sig som en grundangst for tab af kontrol senere i livet. Det, at blive bedøvet, er det ultimative tab af kontrol, og sådan som man går ind i bedøvelsen (skræmt eller rolig), sådan kommer man ud igen.

KUNSTEN er her at erkende, at man har brug for hjælp. Det kan være, der er behov for terapi til at få set på sine mønstre i livet. Måske viser det sig, at ens ”overlevelsesstrategi” altid har været at have kontrol over alt i livet, og pludselig mister man den evne af en årsag. Så er det ikke ”bare” en søvnløshed, der skal behandles. Her skal man se på den strategi, man har bragt med sig i livet, og se på det, som tidligere var hensigtsmæssigt.. om det fortsat er klogt, eller det slider for meget på en.

Hvis alt slår fejl..

Hvis alt slår fejl, al terapi er prøvet, al medicin, meditation, yoga, søvnhygiejne, og søvnpres mv. så sørg for at være venlig mod dig selv om natten. Giv dig selv al den omsorg du kan.

Sørg for at planlægge det hyggeligt, det at skulle sove (eller bare hvile). Sørg for god og blid musik, den skønneste madras og dyne og pude. Lidt varm godnat-te og især FRAVÆR af et projekt, der hedder ” Jeg SKAL sove!”

Så sover du måske lidt alligevel.

Mark Twain sagde engang: ”Mit liv var fuld af bekymringer… som aldrig blev til noget”.

Sov godt

Mvh, Liselotte Rønne