Der er altid en årsag til, at man ikke sover.

Det kan være fysiske årsager som smerter, dårlige lunger, dårligt hjerte, alvorlig sygdom af anden årsag, jetlag, støj i omgivelserne eller at man tager noget medicin, som holder en vågen.

Det kan være psykiske lidelser, som plager en aktuelt, eller hvor søvnløsheden består, selv om årsagerne er overstået, den såkaldt psyko-fysiologiske søvnløshed, hvor tankerne løber af med en, også selv om man ikke er åbenlyst bekymret mere.

Og så er der søvnløshed på basis af, at man har en følelsesvampyr i sin omgangskreds. Det kan være en kollega, en leder, en medarbejder, en forælder, ens ”bedste” ven, eller ens kæreste.

Disse følelsesvampyrer, energityve, eller hvad man nu måtte kalde dem, er ”luskede”, fordi man først meget sent opdager, at det er det, de er. Drænere.

I lange tider vil man overveje, hvorfor man bliver så træt af at være sammen med dem, hvorfor man hele tiden prøver og prøver, men aldrig rigtigt når at gøre dem tilpasse. Man vil spekulere sig søvnløs, fordi de går ind i ens nervesystem som en virus. Måske Helvedesild?

Den dag, man kan genkende en følelsesvampyr og håndtere vedkommende, kan man sove trygt igen.

En følelsesvampyr-tyran kan være sød og rar, sjov og underholdende, kærlig, omsorgsfuld… Ja, nærmest være noget nær det helt perfekte menneske med kæmpe ressourcer. Lige til den dag, han ikke er det mere. Den dag, hvor han eksploderer over små ting, eller kritiserer dit udseende, dit tøjvalg, din vægt, din måde at spise på. Eller for den sags skyld alt hvad du siger og gør. Når du så protesterer, truer med at forlade ham (hvis du er kæresten), så vender han på en tallerken, og gør alt det rigtige igen. Så vender du måske tilbage, tænker alt er godt, han var bare stresset.. og så starter det forfra.

Du vil blive forvirret, forsøge at tale ham til fornuft, få ham til at tage ansvar. Men det kan han ikke. For ansvaret er dit.. i hans optik. Han har intet ansvar. Han siger og gør det han gør, fordi DU ikke gør, som DU skal. DU lever ikke op til hans forventninger, så DU skal rette ind, for at han kan snakke pænt igen.

Og det prøver du måske..Du bliver mere og mere usikker på dig selv, begynder måske at gentage for dig selv, hvad han siger om dig, og gør det til dit. ”Jeg er nok også for tyk”. ”Jeg ER heller ikke god til at lave mad”. ”Selvfølgelig skal jeg være sammen med ham hele tiden, og ikke mine venner. Det er vel det et kæresteforhold handler om”… osv.

Du ligger søvnløs for at finde ud af, hvordan du kan gøre ham glad. For når han er glad, er han helt ubeskrivelig charmerende, sjov og kærlig… Men det er et hårdt og uendeligt arbejde at holde ham glad.

En følelsesvampyr har mange ansigter

En følelsesvampyr er ikke kun den tyranniske, besiddende kæreste, som beskrevet lige ovenfor.

En følelsesvampyr kan være veninden, som du har det rigtigt sjovt med, men som liiiige skal låne lidt penge af dig. Og glemmer at betale tilbage. Eller veninden, som spørger dig, om du vil passe hendes børn et par timer.. og kommer tilbage 10 timer senere efter en ”våd” tur i byen. Når du så brokker dig og siger, at hun godt kunne have ringet, bliver hun fornærmet, vred, og siger: ”Nu er det jo ikke fordi JEG ikke har passet DINE børn!” .. det har hun også – en halv time – mens du kørte din gamle mor hjem. Af en eller anden grund er vampyr-venindens mobiltelefon også altid løbet tør for strøm..

Således ligger du søvnløs pga. ”et par timers” børnepasning.

Puritaneren. Puritaneren er hende, der altid gør det rigtige. Spiser grønt, passer sit microbiom, sin motion, sin vægt, og har ekstremt høje krav til økologi. Hun er så anerkendt, at du – når du inviterer hende over – gør alt det rigtige for at glæde hende.. og måske også imponere hende. For hvis HUN anerkender, hende som er ”verdens bedste” til økologi, roser dig, så føles det virkelig godt. Du bager squashkage, uden gluten og kun med vegansk fedt, du sørger for at der er brugt de ”rigtige” ingredienser, til hele kaffebordet. Og lige som I sidder hyggeligt og snakker, kommer dine børn ind i stuen legende med ”lyssværd”. Veninden siger straks: ”Så klog som du er, overrasker det mig virkelig, at du lader dine børn lege med våben”..

Således drænet til sokkeholderne i et splitsekund forsøger du at forsvare dine børn og dit valg. Men alligevel sidder du tilbage med fornemmelsen af at være både en dårlig mor, og et skvat, fordi du ikke svarede vampyr-veninden igen.

Således ligger du søvnløs pga to lyssværd.

Den passiv-aggressive følelsesvampyr. Her er det fx kollegaen, som er på slankekur og højlydt til frokost fortæller, hvor mange kalorier der er i hendes salat, hun har med. Alle er imponerede over hendes vedholdenhed og styrke til at holde kuren. Lidt senere på vej hjem, ser du samme kollega i en bagerbutik, hvor hun køber fire brownies. Du smiler og siger til hende, når hun kommer ud af butikken: ”hvis du giver mig en af dine brownies, sladrer jeg ikke”.. med et glimt i øjet. Kollegaen stivner, kigger lidt forbi dig og fortæller, at hun har købt kagerne til sin tante. Du husker først senere, at tanten bor i den anden ende af landet.

Senere opdager du, at kollegaen absolut ikke har glemt, at du har bragt hende ud af hendes rolle som forsager, og især ikke efter, at historien er bredt ud som en sjov hændelse på kontoret. Kollegaen er ekstremt vred, men hun kan ikke formulere det så konkret. Så hun beslutter sig til, at du faktisk ikke er så god en kollega. Faktisk er der ikke ret mange, der kan lide dig. Du er alt for kontrollerende. Og så begynder kollegaen med brownierne at gå til lederen og problematisere dine samarbejdsevner, ja, dine evner i det hele taget..  Lavinen ruller, alle på kontoret bliver påvirkede af insinuationerne fra kollegaen.

Således ligger du søvnløs pga. en pose med brownies.

Den syge histrioniker-følelsesvampyr. Sygdom som kommunikation. Du kommer lidt sent hjem fra en tur i byen med vennerne, og ser din kone sidde i mørket inde i stuen. Hun har varmepude på maven. ”Hvad er der galt, skat?” spørger du. ”Jeg har bare lidt ondt i maven”, siger hun og ømmer sig og trækker vejret hvislende. Du tilbyder at hente hendes medicin (som hun har en del af i medicinskabet).. men ”det har hun prøvet”, det virker ikke. Du lægger en hånd på hendes hånd og mærker at den er iskold. ”Vi må have dig på sygehuset”, siger du, og der bliver hun – igen – undersøgt for sin mavepine.. Uden fund. Igen.

Din kone har været til et utal af undersøgelser, og der er aldrig fundet en fysisk forklaring. Det gør dig både bekymret, men også ærgerlig, for hendes mavepiner har det med at dukke op, hver gang du har planlagt at mødes med vennerne.

Således ligger du søvnløs pga. din kones mavepine.

Hvordan takler man en følelsesvampyr?

Der er mange, mange andre former for drænere, end dem jeg har beskrevet ovenfor. I bogen af samme navn, Følelsesvampyrer, af Albert Bernstein, psykolog og phD, kan man læse sig frem til fem hovedtyper, og en del undertyper. Vovehalsene, tyrannerne, de asociale, de histrioniske, de narcissistiske, de obscessiv-kompulsive, de paranoide…

Det er vigtigt at lære dem at kende, at kunne genkende dem, når man møder dem. De giver sig ikke åbenlyst til kende, men første kendetegn er, at du er drænet, når du har været sammen med dem. Hvis det sker, så tænk over, ”om de står i bogen”.

Albert Bernstein giver en stribe råd om, hvordan man håndterer dem. Det første er, at du skal lære, at det handler om dem, og ikke om dig, når du føler dig drænet. Hvis du synes det er synd for dem, har du ”tabt”. Du må godt have ondt af dem, men hvis du bruger det som undskyldning for ikke at passe på dig selv, så skal du ikke regne med, at de gør noget for at samle dig op.

Følelsesvampyrer er kort beskrevet umodne mennesker, ikke onde mennesker. Ved at betragte dem som umodne, kan du håndtere dem, som du ville håndtere et barn. Med omsorg, grænsesætning, men ikke underkastelse.

Lær dem at kende. Lyt til, hvad andre siger om dem. Mener andre det samme som dig, er der nok noget om det. Husk, at med ros og anerkendelse for det, de virkelig gør rigtigt, kommer du meget længere end med skældud. Ligesom med børn.

Vær direkte. Men vent med at berøre problemet til du ikke er vred mere. Sig hvad du føler, uden at vise det, og uden at forvente, at de forstår det. Forvent, at de kan bruge det mod dig senere! Bed om hvad du vil have, og ikke hvad du IKKE vil have.

Vælg dine kampe. Forvent ikke, at en vampyr indrømmer sine fejl, siger undskyld, eller har nogle relevante følelser i sagen. Forvent ikke indsigt eller at de tager ansvar. Deres følelser er altid blandet med forurettelse over, hvad andre gør imod dem. Uanset hvad, er følelsesvampyrers første og største interesse dem selv. Du kan enten bruges, eller også er du imod dem. Sort-hvidt. Har man startet en kamp, er man næsten sikker på at tabe den.

Lad være med at ignorere dem. Følelsesvampyrer næres af andres opmærksomhed, så hvis du ignorerer dem, skal de nok få din opmærksomhed alligevel. Således kan du lige så godt styre det, som dem. Giv positiv feedback til dem, undgå straf, vær konsekvent, vær rimelig, og hav antennerne ude. Skulle du dog have mulighed for at flytte til den anden ende af landet, så er det måske meget klogt :-D

Ignorer raserianfald og voldsomme følelsesudbrud. Selv om du ikke skal ignorere en følelsevampyr, skal du ignorere deres raseriudbrud. Ligesom med børn, skal der ikke råbes tilbage, når en vampyr går amok. Du vil altid tabe råberiet. Spørg stille og roligt, om hvad de egentlig ønsker. Eller sig, at du ikke kan høre dem, når de råber, og du vil så gerne høre, hvad de har at sige.

Kend dine begrænsninger. Hvis du ikke kan styre dit temperament, bør du gå. Gå væk og køl af, og husk, at det er ikke hvad en følelsesvampyr gør mod dig, men hvad du gør mod dig selv, for at tækkes eller håndtere en vampyr, der dræner dig mest.

Sov godt.

Mvh, Liselotte Rønne

Bogen “Følelsesvampyrer – Sådan håndterer du mennekser, der dræner dig” koster 299 kr og udgives af Hillerød Boghandel. Bogen kan købes online hos saxo.com.

[Total:1    Gennemsnit:5/5]