Søvnbehov hos ældre

Jo ældre man bliver, desto mindre søvn har man brug for.

Søvnbehovet hos ældre falder altså med tiden. Når man er ung, er det helt normalt at sove 8-9 timer hver nat. Dette bliver sværere, når man kommer op i alderen. Dels bliver søvnen lettere, og dels har kroppen bare mindre brug for søvn.

Forskere fra et engelsk universitet har fundet ud af, at ældre mennesker (folk over 50 år) rent faktisk har brug for 43 minutters mindre søvn end folk, der er midt i tyverne. I gennemsnit sov de ældre mennesker lidt over 6,5 timer hver nat, imens den yngre testgruppe havde en nattesøvn tættere på de 8 timer. Undersøgelsen viste også, at de ældre sov mere uroligt og vågnede oftere om natten. Perioden i REM-søvn (den allerdybeste, drømmeløse søvnfase) var også reduceret drastisk.

Sov mindre og vær veludhvilet

Selvom ældre personer sover mindre om natten, så er de mere veludhvilede, når de står op. Den ældre testgruppe i ovenstående eksperiment var samtidig også mindre søvnige om dagen, end den tilsvarende gruppe med yngre mennesker. Dette på trods af at forskerne flere gange bevidst afbrød den ældre gruppes søvn.

Undersøgelsen fortæller ikke, hvorfor man har brug for mindre søvn, desto ældre man bliver. En tese er, at hormonbalancen i kroppen ændrer sig, når man bliver gammel.

Det reducerede søvnbehov hos ældre kan også skyldes forandringer i hjernen, der gradvist sker igennem livet.

En morfars indflydelse på ældres søvnbehov

Når det så er sagt, så tager ældre mennesker ofte også en ”morfar” – altså en lur midt på dagen. En morfar behøver ikke vare længere tid end tyve min., så man skal ikke nødvendigvis helt ned i den dybe REM-søvn, før en morfar har en gavnlig effekt. Undersøgelser på dette område viser, at bare det at man lukker øjnene og hviler sig lidt, styrker ens koncentration, kognitive evner, energiniveau og humør, når man vågner op igen.

Faktisk kan der være fordele i, at en morfar ikke varer længere tid end 20 til 30 minutter. Hvis man sover i længere tid, falder man ned i den dybe søvn, hvilket kan gøre det sværere at falde i søvn om aftenen. Det er dertil også sværere at vågne af REM-søvnen, så man kan risikere at sove over sig, så man først vågner, efter at man har sovet i et par timer.

Søvnproblemer hos ældre mennesker

Ældre mennesker kan, lige så vel som deres yngre modstykker, også have søvnproblemer. Faktisk estimeres det, at op imod 25 til 40 procent af alle ældre mennesker over 65 år, har udfordringer med at sove. Tallet bygger på en undersøgelse foretaget af Dansk Søvnselskab, der viser, at at ældre mennesker ikke kun har besvær med at falde i søvn, men også vågner flere gange i løbet af natten.

Søvnproblemer hos ældre mennesker kan skyldes, at søvnen, desto ældre man bliver, forekommer mere fragmenteret og overfladisk. Det bliver sværere at komme i REM-søvn, da kroppen fremstiller mindre og mindre væksthormon og melatonin, det naturlige søvnhormon i kroppen, desto ældre man er.

Dertil kan man have en række aldersrelaterede skavanker, der gør det svært at sove. Har man fx problemer med leddene, kan det forstyrre søvnen. Det samme kan fx hoste og problemer i de øvre luftveje.

En anden udfordring ældre mennesker kan have er inkontinens eller problemer med hyppig vandladning. Det forstyrrer naturligvis ens søvnrytme, hvis man skal på toilettet op til flere gange i løbet af en nat. Det tager op imod 2 timer at komme i de dybe søvnfaser, og det er således ikke længe, man får lov at blive her, hvis man skal op to gange om natten for at lade vandet.

Ovenstående er alt sammen noget, der påvirker søvnen i en negativ retning. En del af udfordringerne kan givetvis løses ved, at man forbereder sig på at sove, og fx lader vandet, inden man går i seng. Korrekt medicinering kan afhjælpe nogle af de fysiske skavanker, og man kan dertil også arbejde hen imod at være rigtig træt, når man går til ro, så man har lettere ved at finde hvile. En rask gåtur efter aftensmaden kan være med til at sikre en god fordøjning af maden og samtidig gøre en tilpas udmattet til, at man har lettere ved at finde hvile.

Man kan også supplere med et kosttilskud, som fx Baldrian, der kan gøre det nemmere at falde i søvn. Baldrian, er et naturlægemiddel, der er kendt for sine positive egenskaber. Planten kan mindske indre uro og virke beroligende, hvilket kan gøre det nemmere at falde i søvn. Sovepiller er sjældent løsningen, hvis problemet er kronisk, da de er vanedannende og gradvist kan miste effekten. Dette gør, at du som bruger, hele tiden vil have brug for en større dosis for at kunne opnå den samme effekt. Af samme grund anbefales hypnotika kun ved akutte søvnproblemer i perioder af to til tre ugers varighed.

Søvnproblemer giver en ond spiral

Sover man ikke godt om natten, kan man som ældre person havne i en ond spiral, der påvirker ens livskvalitet negativt. For lidt, eller for dårlig, søvn har en stor indflydelse på de kognitive funktioner, og man kan opleve at blive mere distræt, have koncentrationsbesvær og svært ved at have energi til dagligdagens gøremål. Det sidste kan resultere i, at man har nemmere ved at døse hen, når man sidder med avisen eller fjernsynet. De små lure midt på dagen skader som sådan ikke, men de kan gøre det sværere at falde i søvn om aftenen og lede til søvnløshed om natten.

Påvirker dine søvnproblemer din livsstil negativt, bør du aftale et besøg hos din læge, der kan rådgive dig om, hvad du bør gøre.