Søvnparalyse og søvnlammelser

Søvnparalyse, også kaldet søvnlammelse, er en tilstand, hvor man hverken kan bevæge sig eller tale, men hvor man kan bruge sine sanser. På trods af at oplevelsen kan være meget skræmmende, så er det en ganske ufarlig tilstand, der ikke efterlader nogle varige mén.

På trods af at vi alle på et eller andet tidspunkt mærker det på vores egen krop, så er det kun et fåtal af os, der kender til begrebet søvnparalyse (hypnagogia). Der er ikke så stor fokus på tilstanden, og den er fx ikke anerkendt som en søvnsygdom på lige fod med fx narkolepsi og søvnapnø. Søvnparalyse synes at ramme vilkårligt. Det kan virke meget skræmmende og angstfremkaldende, når man ikke ved, hvad det er.

Hvad er søvnparalyse?

Søvnparalyse er en tilstand, der indtræffer, når man hverken sover eller er helt vågen.

Ofte indtræffer den i overgangsperioden mellem vågen tilstand og søvn, og man er derfor særligt udsat, lige inden man falder i søvn og lige inden, man er vågnet op.

Søvnparalyse beskrives ofte som en lammelse eller en form for paralysering. Man ved, hvad der foregår og kan se og høre alt, men man kan ikke bevæge sig.

Under paralysen kan man endvidere forestille sig ting, der ikke sker i virkeligheden. Dette skyldes, at kroppen er i dvale, mens drømmedelen i hjernen arbejder.

Hvorfor opstår søvnparalyse?

I vores rygrad har vi et nervesystem, der er forbundet til alle nerver i kroppen. Nervesystemets primære funktion er at registrere, overføre og behandle information, som vi modtager fra vores omgivelser. Nervesystemet har derfor stor indflydelse på vores tilpasningsevne, og i sidste ende vores overlevelse.

Imidlertid er der nogle informationer, der transmitteres direkte til hjernen uden om nervesystemet. Dette er blandt andet vores 5 sanser, der alle kan fungere, selvom nervesystemet er ”slukket” / deaktiveret og vi sover. Søvnparalysen opstår, når nervesystemet slukker eller tænder for tidligt. Det gør, at man ikke kan bevæge sig eller tale, men kun se, høre, lugte, smage og selvfølgelig tænke.

Man er derfor på sin vis paralyseret, og det gør det ikke bedre, at ens kognitive funktioner fortsat virker, så man kan ligge og spekulere over, hvad der er ved at ske med ens krop.

Søvnlammelsen varer oftest kun få sekunder. I slemme tilfælde kan lammelsen dog vare op til flere minutter. Evnen til at opfatte og registrere tid er væsentligt svækket under en søvnparalyse. Derfor kan den føles som varende længere, end den egentligt gør. Oplevelsen føles ofte meget skræmmende, og er især angstfremkaldende for personer, der ikke ved, hvad der foregår, og ikke har været søvnparalyseret før.

Søvnlammelse kan aktivere dine drømme

Nogle mennesker oplever at drømmedelen i hjernen aktiveres, mens de er paralyserede. Dette kan føre til ubehagelige og skræmmende oplevelser, hvor man drømmer, imens man er i en tilstand af “sovende-vågen”.

Det er før set, at folk er vågnet og har hørt skridt, bankelyde og larm. Andre har set en skikkelse eller en person i værelset, der i virkeligheden ikke har været der. Disse ”syner” skyldes drømmedelen i hjernen og føles mere virkelige, da man er vågen og ikke i søvn.

Den gamle dame fænomenet

En oplevelse, som mange søvnparalyserede efterfølgende beretter om, er synerne af en gammel dame, der prøver at kvæle dem, mens de ligger i sengen. Man oplever en snævring i luftvejene, præcis som hvis man var ved at blive kvalt. Efter kort tid, forsvinder kvinden, og det bliver nemmere at trække vejret. Dette er en oplevelse, der kan virke meget traumatiserende, når man ikke forstår mekanismerne bag.

Der er en videnskabelig forklaring til ovenstående oplevelse. Når man normalt sover på siden men på det paralyserede tidspunkt ligger på ryggen, vil tyngdekraften hive i brystet, og dette kan påvirke drømmedelen i hjernen, der får én til at tro, at man har åndedrætsbesvær. I gamle dage troede man faktisk, at disse hændelser var virkelige, og det skabte myter om, at hvis man ikke opførte sig ordentligt, ville der komme en kvinde eller en trold og straffe én om natten.

Ovenstående kan meget muligt også være svaret på, hvorfor nogle folk påstår, at de har været bortført af rumvæsener og set ”paranormal aktivitet” i soveværelset. I mange af disse historier er offeret paralyseret og ikke i stand til at bevæge sig. Offeret kan som regel godt registrere lyde, og tankevirksomheden er stadig relativt klar.

Der findes også historier fra Danmark, hvor politiet har fået opkald fra skræmte borgere, der har set en skikkelse i soveværelset, som efterfølgende er forduftet ud i det blå. Oplevelserne føles meget realistiske, og hvis man tilmed ikke kender til søvnparalysen, så er det nærliggende at opfatte oplevelserne som virkelige.

Medicin kan forårsage søvnparalyse

Der er undersøgelser, som tyder på, at folk, der lider af narkolepsi, har større risiko for at opleve søvnparalyse. Dertil kan der også være en sammenhæng imellem nogle psykiske sygdomme og frekvensen, med hvilken søvnparalyse opstår.

Forskellige typer af medicin kan også fremme tilstanden. Føler du, at der er en sammenhæng imellem den medicin, du tager, og din søvnparalyse, bør du tale med din læge, der ofte har mulighed for at ordinere tilsvarende præparater, der måske er bedre for dine søvnproblemer.

Vurderingen er, at alle mennesker gennemsnitligt oplever søvnparalysen 1-3 gange i løbet af et normalt liv. Selvom det er en angstprovokerende tilstand, der kan sidde i kroppen i flere dage efter, bør du således ikke være bekymret. Det er en helt ufarlig tilstand.

Årsager til søvnparalyse

Foruden ovenstående kan følgende årsager være medvirkende til, at søvnparalyse hænder oftere:

En dårlig liggestilling

Jo dårligere søvn, du oplever, desto højere er risikoen for, at du bliver ramt af søvnparalyse under søvnen. En dårlig liggestilling kan forværre vejrtrækningen og give dig en urolig søvn, hvilket også kan resultere i, at du er uoplagt og træt dagen derpå.

Er der plads til forbedring i dit sovemiljø? Du bør helst sove i et lunt tempereret værelse, der ikke er varmere end 20 grader. Sørg for at lukke dagslys ude og brug evt. mørklægningsgardiner eller en sovemaske.

Din boxmadras må ikke være for hård eller for blød, men skal derimod give din krop optimal støtte. Vi sveder op imod en liter væske hver nat, og nogle madrasser kan absorbere sveden og lede den væg fra kroppen, så det ikke bliver fugtigt under dynen.

Uregelmæssig søvn

Har du en tendens til at tage en lur midt på dagen, så kan du have sværere ved at falde i søvn om aftenen. Vil du for alt i verden ikke undvære din “morfar”, så bør du sørge for, at den ligger tilpas tidligt på dagen, og at den ikke varer for længe. En middagslur bør ikke vare længere tid end 20 – 30 minutter. Varer den længere kan du komme ned i de dybe søvnlag (REM-søvn), hvorfra det kan være sværere at vågne.

Stress

Hvis du i en periode lider af stress, er der større sandsynlighed for, at du vil opleve søvnparalyse. Lær at sige nej til opgaver på arbejdet og giv slip på bekymringer, som du ikke kan gøre noget ved for nuværende.

Både meditation og yoga har dokumenteret effekt imod stress, og sænker kortisol-niveauet i kroppen. Kortisolen er med til at sætte din krop i alarmberedskab, hvilket tærer på dit energiniveau og svækker dine kognitive funktioner.

Uforudsete hændelser

Pludselige og uforudsete ændringer i ens liv, herunder fx flytning, dødsfald, skilsmisse, fødsel m.m., kan påvirke dit søvnmønster og din søvnkvalitet, hvilket kan lede til hændelser af søvnparalyse.