Hvis man vågner om natten badet i sved, som ikke hidrører fra, at man har sovet under en for varm dyne, eller at vi har tropiske nætter, er der formentlig en medicinsk årsag til det.

Intro

Jeg vil her give en oversigt over tilstande som kan give øget svedtendens. Ikke alle giver kun natlige svedeture, men ved de fleste af tilstandene vil øget svedtendens være en følgesvend, og kan dermed forstyrre nattesøvnen.

Oversigt

  1. Medicin
  2. Infektioner
  3. Hormonsygdomme
  4. Menopause/overgangsalder
  5. Alvorlig sygdom

Medicin

Noget medicin kan medføre svedtendens. Især kan antidepressiv medicin, som tricykliske antidepressiva (ældre type medicin) og SSRI-præparater, også kaldet ”lykkepiller” medføre svedtendens.

Har man feber og tager panodil eller ibuprofen (Ipren), så feberen falder, vil man også opleve, at man sveder. Panodil virker centralt i hjernen, og ibuprofen virker ude i kroppen. Begge typer medicin er temperatursænkende, og for at komme af med varmen i kroppen, så temperaturen normaliseres, sveder vi.

Får man penicillin for fx en lungebetændelse, vil man også opleve svedtendens, når infektionen slås ned af penicillinen.

Morfin-præparater kan også give svedtendens. Så får man morfin eller lignende for sine kroniske smerter, og har svær svedtendens, kan det være morfinen, der er årsagen. Dog kan den stressende belastning ved at være syg og have smerter også give svedtendens.

Man kan svede hvis man får abstinenser efter at have taget noget afhængighedsskabende medicin over længere tid, og man så stopper for hurtigt. Det vil ofte være ledsaget af andet ubehag, som rysten, sitren, uro, angstfornemmelse, kvalme, koncentrationsbesvær, mavepine mm.

Infektioner

Infektioner medfører feber og svedeture både dag og nat. Har man langvarig feber, måske over uger, uden at det nemt kan forklares med fx en lungebetændelse eller influenza, bør man se læge for at blive undersøgt for en underliggende infektion. Det kan være infektioner i knogler og led, tuberkulose, malaria eller andre alvorlige tilstande.

Hormonsygdomme

Hormonsygdomme kan forårsage svedtendens.

Mest velkendt er forhøjet stofskifte, tyreotoxikose. Her er skjoldbruskkirtlen gået i gang med egenproduktion af stofskiftehormoner uafhængigt af hypofysens overordnede regulering af denne.

Her vælger jeg at fortælle lidt om stofskiftet, da det er en meget almindelig tilstand at have enten for lavt eller for højt stofskifte.

Stofskiftet reguleres således: TSH (thyreoidea stimulerende hormon) dannes i hypofysen. Hypofysens TSH sender besked til skjoldbruskkirtlen over blodbanen om at danne T4, som så omdannes til T3, som er det mest aktive af stofferne til at regulere stofskiftet i hele kroppen.

T4- og T3- koncentrationen i blodet melder så tilbage til hypofysen, at den ”har fået beskeden”, og at produktionen af T4 og T3 i skjoldbruskkirtlen svarer til behovet i kroppen. Hypofysen sender så igen/fortsat samme mængde TSH ud i blodet og så kører det fint. Stofskiftet er velreguleret.

Lidt ligesom når man kører bil. Med samme tryk på speederen får man på lige vej samme hastighed.

Hvis man kører op ad bakke, skal man trykke ekstra på speederen for at få samme hastighed, og modsat, når man kører ned ad bakke slækker man på speederen. Således regulerer også hypofysen produktionen af stofskiftehormoner ved at øge eller sænke produktionen af TSH, afhængig af kroppens behov. Det medfører ”homeostase”, dvs en form for ligevægt og balance i kroppen, som kroppen er så afhængig af og hele tiden tilstræber.

Hvis skjoldbruskkirtlen i stedet selv begynder at lave T4 og T3 udenom hypofysens regulering, fordi skjoldbruskkirtlen enten er påvirket af en autoimmun proces, eller den har lavet lidt ekstra kirtelmasse, et ”varmt” (= hormonproducerende) adenom, så vil hypofysen sende mindre TSH, eller slet ikke noget, til skjoldbruskkirtlen, fordi der er nok T4 og T3 i omløb allerede.

Faktaboks

Et ”koldt” adenom producerer ikke hormoner, men bør undersøges alligevel for at udelukke celleforandringer. At skelne mellem disse er en specialistopgave.

For at kroppen ikke skal overophedes af for meget stofskiftehormon stopper hypofysen altså sin produktion af TSH. Men hvis det ikke er nok til at stoppe skjoldbruskkirtlens forhøjede produktion af T4 og T3, får man symptomer på forhøjet stofskifte, tyreotoxicose.

Ved forhøjet stofskifte får man øget temperatur, svedtendens, fin sitren i kroppen, som kan ses ved, at man ryster på hænderne, løs mave, rastløshed, og evt vægttab. I sjældne tilfælde kommer der symptomer fra øjnene, og der skal man søge øjenlæge hurtigt.

Får man mistanken om, at man har forhøjet stofskifte, skal man gå til sin egen læge.

At have for lavt stofskifte er endnu hyppigere end at have for højt stofskifte. Her fryser man ofte, bliver træt og tager på i vægt. Her bør man også søge læge, da stofskiftet skal behandles, uanset om det er for højt eller for lavt.

Andre stofskiftesygdomme, som fæokromocytom, Cushings syge, karcinoid, og akromegali kan også give øget svedtendens, men de er meget  sjældne, og dem vil jeg ikke komme ind på her.

Menopause / overgangsalder

Nok den hyppigste årsag til natlige svedeture hos kvinder i 40-50-års alderen.

Her får man foruden vekslende temperaturregulering – så fryser man, så sveder man – også ”flushing”, som føles, som om der pludselig bliver fyret op under en. Huden rødmer, prikker og man får en fornemmelse af at rødme, som da man var teenager, bare endnu mere intenst. Samtidigt sveder man profust.

Her vil mange kvinder opleve, at de vågner badet i sved mange gange om natten. Måske så meget, at de må skifte nattøj og sengetøj flere gange.

Dette vil gå over, for nogle kvinder efter få måneder, for andre efter mere end et år og helt op til flere år, men i aftagende intensitet.

Svedtendensen EFTER overgangsalderen vil også være mere udtalt, selv om der ikke er flushing mere.

Hvis det er umuligt at sove og livskvaliteten bliver svært påvirket af dette, KAN det blive nødvendigt med hormonterapi i nogle få år.

Der er ikke evidens for, at det giver øget tendens til brystkræft at tage tilskud af kvindelige kønshormoner, blot man ikke tager medicinen ud over 5 år, og ikke efter, man er rundet 60 år.

Svedtendens og anden alvorlig sygdom

Anden årsag end ovenstående til natlige svedeture kan være andre kroniske tilstande.

Det behøver ikke at være kræft, men kræft er bestemt en af de mulige årsager til svedtendens, fordi der er øget aktivitet, altså øget omsætning i kroppen af celler. Der dannes en større mængde celler (kræftceller), og immunforsvaret øger mængden af celler, som forsøger at bekæmpe kræftcellerne. Der er øget nedbrydning af væv, bl.a fordi immunforsvaret nedbryder kræftvævet, men også fordi kræftvævet, som vokser hurtigere end andre celler, også dør hurtigere. Således er der et stort ”celle-turnover”, og det producerer energi/varme, som kroppen kommer af med ved at svede.

Men andre sygdomme kan også være årsagen.

Eksempler

  • Kræft

Nattesved og natlig kløe kan være tegn på lymfekræft.

Har du nattesved, natlig hudkløe, hævede lymfekirtler, ondt i halsen uden eller med kun let feber, vægttab, kvalme, utilpashed, som ikke kan forklares med andet mere nærliggende, så søg læge!

  • Inflammatoriske sygdomme

Leddegigt, som viser sig ved hævede, varme og ømme led fx i knoerne på hænderne og kan sprede sig til de fleste led i kroppen. Har du hævede led over mindst 3 måneder skal du søge læge ( og gerne før).

Bechterews sygdom (betændelse i rygsøjlens ledflader og ledbånd).

Psoriasisgigt, som er gigt i de store led, fx knæled, når man samtidigt har psoriasis.

Muskelgigt (polymyalgi), som er en inflammation i de små kar til muskler og i større kar fx til øjet.

Tarmbetændelse, evt med leddegigt som med-symptom.

Alle disse tilstande har også øget ”turn-over” i kroppen, og giver dermed svedtendens.

  • Diabetes

…kan også give svedtendens pga. forandringer i de små kar og nerveender til svedkirtlerne efter mange års sukkersyge. Ved lavt blodsukker sveder man også, og det instrueres alle diabetikere i at være meget opmærksom på, da det kan være livstruende, især hvis man bliver behandlet med insulin.

  • Hjertesygdom

Er man kronisk hjertesyg, kan svedtendens også være en medspiller. Her formentlig forårsaget af flere faktorer, som angst for nye hjertetilfælde, nedsat pumpefunktion af hjertet og dermed øget belastning ved fysisk aktivitet, samt smerter.

Listen er ikke udtømmende. Mange andre kroniske tilstande kan medføre øget svedtendens.

  • Psykisk

Stress, angst, depression, PTSD.

Alle er tilstande, som kan give svedtendens pga. påvirkning af det autonome sympatiske nervesystem.

Når man er stresset, presset, angst, og i øvrigt psykisk belastet, vil det sympatiske autonome nervesystem være på overarbejde.

De fleste kender udtrykket : ”han blev så bange, at sveden sprang frem på panden af ham”. Det fortæller, at han er i akut alarmberedskab og dermed er det sympatiske nervesystem ekstra aktivt.

Man sveder for at komme af med overskudsvarmen fra kroppen, en varme som produceres, når kroppen er klar til flugt eller kamp.

Det parasympatiske nervesystem er beroligende og dæmper hjerteaktiviteten og vejrtrækningen. Efter flugt og kamp har kroppen brug for at restituere, og det gøres over det parasympatiske nervesystem. Funktioner som fordøjelse og andre autonome reguleringer sættes på pause, når kroppen har brug for al opmærksomhed på at ”overleve”. Når faren er overstået, går disse funktioner i gang igen.

Det behøver ikke at være akut forskrækkelse alene, der medfører svedproduktion. Det, at være i konstant (let til moderat) alarmberedskab, som de fleste med angst, stress og PTSD er i, er det samme som konstant at være i en form for ”kamp eller flugt”.

Ved depression kan tungsind, kuldefornemmelse og træthed være de mest fremtrædende symptomer, men pga. bekymringer om sig selv og fremtiden kommer man jævnligt i kontakt med sit alarmberedskab, og dermed kan svedtendens også dukke op her.

Til slut vil jeg blot nævne, at der også er den svedtendens, der er under arme og på håndflader, som kan være invaliderende socialt. Her er forskellen, at man ikke sveder om natten, og derfor er overvejelserne og behandlingen en specialistopgave for en hudlæge.

Sov godt …

Kilde: Lægehåndbogen for fagprofessionelle

Mvh, Liselotte Rønne

Læge og psykoterapeut