Anders Bortne er en norsk forfatter, tegneserie-skaber, og musiker, som har været søvnløs i 16 år. Han har i 2020 skrevet bogen ”Søvnløs” som en selvbiografi, en lærebog og en historisk gennemgang af og om søvn.

Det er den bedste bog, jeg har læst om søvnløshed!

Den er let at læse, fordi han fletter data og fakta samt søvnens historie ind i sin egen historie som svært søvnløs på en let forståelig måde. Selv når han kommer ind på de sværere søvnsygdomme, føles det relevant i sammenhængen, selv om det ikke er søvnsygdomme bogen handler om.

At være søvnløs

Forfatteren beskriver det at være søvnløs, som noget der fylder alt, og er til stede hele dagen, natten, og dagen derpå. Det er som en anden tilstand at være i, hvor verden foregår uden for en selv. Det kræver stort fokus at række ind i den ”normale” verden, hvor søvn ikke er et emne, fordi det bare fungerer, som at blinke eller trække vejret.

Søvnløshed er en tilstand af konstant årvågenhed. Hvor man aldrig kan slukke helt ned. Nuet bliver bare ved og ved.

Citat fra bogen, kapitel ”August. Alle de andre”

Du kan sammenligne det med, når du lukker den bærbare computer for at lade den gå i dvale og senere kommer tilbage til den og ser, at skærmen stadig er tændt, at blæseren kører, og at computeren stadig er aktiv, selv om du har lukket den. Almindeligvis er det, fordi der er programmer og rutiner, der stadig kører, og computeren kan derfor ikke sove.

Sådan beskriver Walker[1] insomni. Med andre ord er søvnløshed ikke bare et fravær af de processer, der får os til at falde i søvn og sove dybt og sammenhængende – der sker ting i krop og hjerne, som holder os vågne. Kroppens kamp-eller-flugt-mekanisme har hjulpet mennesket til at overleve forskellige trusler op gennem historien. Normalt skal den aktiveres, når vi er i fare, og deaktiveres, når faren er overstået. Men hos mange, som lider af insomni, er denne mekanisme over-aktiveret. Man bliver let ængstelig, kan ikke befri sig for følelsen af, at en fare truer, at der kan ske noget forfærdeligt. I den tilstand er vi forberedt på at kæmpe og flygte, men ikke egnede til at falde i søvn og sove godt og længe.”

Igennem bogen får vi mange beskrivelser fra forfatterens eget liv, som giver indblik i, hvordan man fungerer, eller ikke fungerer som kronisk søvnløs. Om de dage fx hvor han har sovet godt om natten, og energien er i top, hvorefter han knokler løs og laver alt det, han har lyst til, og som han er bagud med. For så ikke at sove næste nat. Om den pinefulde bevidsthed om, at han kan eksplodere på børnene for små ting, som efter en nat med god eller bedre søvn, ikke ville betyde noget. Om at tilsidesætte alle gode råd for en bedre nattesøvn, men ikke at orke at ændre det.

Historie

Forfatteren giver en historisk gennemgang af hvordan søvn har forandret sig op i tiden. At styre søvnen startede efter at lyset kom først som ild, senere som kærter og olielamper og sluttelig det elektriske lys, hvor vi ellers gik i seng med solnedgangen, sov i måske 4 timer, stod op midt om natten og tissede, havde sex eller snakkede, og sov igen måske 4 timer til solen igen stod op. Med lysets indtræden kunne vi udskyde søvnen, ja helt ignorere den, hvis det ikke passede os at sove.

Citat fra bogen, kapitel ”August. Alle de andre”

Ifølge filosof og religionshistoriker Roger Schmidt[2] opstod søvnløsheden som et moderne problem samtidig med steder som det her, cafeer eller coffee-houses i London. Før det, under renæssancen, var søvn en dyd, noget at hige efter, den fattige mands rigdom, (…) Alt dette begyndte at ændre sig i 1600-tallet. I Vesten blev søvn i tiltagende grad anset for spildt tid og dovenskab, mens idealet blev at være oppe, at presse så mange vågne timer ind i døgnet som muligt. Tid er penge, som den søvnløse Benjamin Franklin skrev i 1748. Hvad var der sket med søvnen i perioden mellem Sidneys poesi og Franklins tese? Hvad fik os til at holde op med at anse søvn for et gode og begynde at behandle den som et onde? (…)

Kaffe, læsning og lommeuret løftede mennesket op af søvnens naturlige tidevand og flyttede os længere ind på land, hvor vi fik større råderet over vores vågne timer. Mennesket gik fra at være et væsen, der lod søvnen komme og gå på sine egne betingelser, til at begynde at nægte sig selv den hvile, man havde behov for. Vi frigjorde os fra nattesøvnen – det var i hvert fald det, vi troede. (…)

Efter at LED-pærer har afløst glødepæren er søvnløshed i samfundet blevet mere udtalt, da LED-lys har såkaldt blåt lys, som hæmmer melatonin-produktionen fra koglekirtlen meget mere end glødepæren. LED-lys er allestedsnærværende nu, da det er klimavenligt fordi det ikke forbruger så meget strøm.

Da der er LED-lys i TV og mobiltelefonen og pc’en, og forbruget af disse er eksploderet over de sidste 20 år, er det et alvorligt problem for søvnen og folkesundheden. Disse elektroniske hjælpemidler er en uvurderlig hjælp som arbejdsredskaber. De hjælper desuden med at styre vores rastløshed, men er også dem, der skaber og vedligeholder den.

Dette er forfatteren sig meget bevidst. Han er storforbruger af TV, pc og mobil, også når han ikke kan sove. Han fordømmer det ikke, moraliserer ikke, men gør sig klart, at det er en del af hans og mange andres problemstilling.

Hjælp

Forfatteren afprøver igennem bogen alle de muligheder, han kan finde for at sove bedre. Akupunktur, medicin, henvisning til søvnlaboratorium (som han aldrig kom til, da søvnlaboratorier udreder søvn-sygdomme og ikke søvnløshed), urter, hypnose, yoga, meditation, kognitiv terapi-baseret søvnkursus med søvnhygiejne og søvnrestriktion. Sidstnævnte fungerede en nat, så blev han vækket af sine egne små børn hver nat derefter, og så gav han op. Alligevel mener han, at det er effektivt for nogle, men hvis livsvilkårene ikke giver plads, kan det ikke gennemføres. Så må man ændre livsvilkårene først, fx vente til børnene er flyttet hjemmefra.

Således hans situation, som nok mange kronisk søvnløse kender. De tager en beslutning om at sove bedre, men så sker der noget. Og har man prøvet mange gange nok, giver man op.

Gode råd

Han slutter med at give 10 gode råd, som man ofte giver, når man ønsker at formidle hjælp til andre i en svær situation. Men han tager også nogle forbehold for disse råd, for han ved godt, at svært søvnløse ikke orker flere velmenende råd fra folk, som ikke selv har prøvet at være i deres sko.

Citat fra bogen, kapitel ”December. Vi ses i morgen”

Jeg tror, at det at give overfladiske råd til at bekæmpe insomni (søvnløshed, red.) ikke bare er at vildlede søvnløse mennesker – det er at afkoble dem fra forståelsen af deres egne problemer. Insomni er i allerhøjeste grad knyttet til den enkeltes livsstil og psyke. Til det menneske du er, simpelthen.

Insomni er desuden en alvorlig, kompliceret og langvarig lidelse. Mange af de søvnløse, jeg har mødt, har kæmpet med søvnvanskeligheder hele livet, og så er en liste med kvikke råd kun til ringe hjælp.

Hans 10 råd er således en del anderledes end: ”drik ikke kaffe før sengetid”… og de er ikke alle lige enkle at følge. Rådene er et resume af bogens essens, og giver ikke læseren en let facitliste mod en bedre søvn. Men rådene er alligevel til at følge. Det vil nok bare ikke tage 6 uger, som det kognitiv terapi-baserede søvn-kursus han var på, men det vil vare resten af livet. Svær søvnløshed kan ikke kureres, men skal passes og plejes som en diabetiker passer sin tilstand.

Sov godt.

Mvh, Liselotte Rønne

[1] (Anders Bortne citerer i bogen her Matthew Walker, ”Derfor sover vi”, Rosinantes forlag 2019, oversat til dansk af Lotte Jansen)

[2] Caffeine and the Coming of Enlightenment af Roger Schmidt, Rutgers University (2003).

Anmeldelse af ”Søvnløs”, skrevet af Anders Bortne, Gads Forlag 2020, oversat af Søren Vinterberg