Dyne

Dyner og de forskellige typer

Helt generelt findes der to typer af dyner. Dem med fyld af naturmaterialer og dem, der har et fyld af fibre (fx mikrofiber eller polyester). Forskellige dynetyper har forskellige egenskaber. Nogle holder bedre på varmen, mens andre typer først og fremmest udmærker sig ved at være billige og gode til prisen.

Fyldet gør en rigtig stor forskel for kvaliteten, og det er noget af det vigtigste, når du vælger din dyne.

Dyner af naturfyld

Naturligt fyld er ofte foretrukket, da det både føles blødere mod huden og er god til at forme sig om kroppen. Dun tillader dertil bedre, at huden kan ånde igennem dynen. Det har en evne til at suge fugt til sig og frigive det over dynen, hvilket medvirker til at holde os veltempererede om natten.

De fleste dyner med naturfyld består enten af gåsedun eller gåsefjer, men der findes også dyner med edderdun, andedun og moskusdun.

Fjer er billigere end dun, og ønsker du en dyne med naturfyld, der samtidig skal være billig, bør du derfor se efter en dyne med fyld af fjer. Fjer er dog ikke blot billigere – de vejer også mere. Du vil opdage, at dynen føles tungere, end en tilsvarende dyne med fyld af dun, og at den i kraft af fjerenes lange facon føles mere robust.

Du kan også vælge en dyne med en blanding af både dun og fjer. En sådan dyne har egenskaber fra begge materialer, og kan således både holde dig varm og have en passende tyngde. Du kan se blandingsforholdet af fyldet på dynen. Står der fx 80 % dun, er de resterende 20 % fjer.

Gåsedun

Gåsedun kommer typisk fra enten sibiriske, ungarske eller canadiske gæs. Det har nogle unikke egenskaber til at opfange og opbevare varme.

Dun fra gæs er noget af det bedste naturfyld, som du kan have i din dyne, og er så naturligt, som det kan blive. Det er både blødt og behageligt at have med at gøre, og ønsker du at forkæle dig selv, er en gåsedunsdyne med en bæreevne på mere end 10 (mere om bæreevner senere) et rigtig godt valg. En dyne, der indeholder 100 procent gåsedun, bliver ofte betegnet som den allerbedste dyne, og det er da også sådan en, der ofte er bedst i test.

Gåsedun kan dog opfattes som værende dyrt. Taget i betragtning hvor meget komfort, du kan få med en dyne med gåsedun, samt holdbarheden på en sådan, er det dog et rigtig godt valg. En god gåsedunsdyne kan holde i 10 år – hvis ikke længere.

Andedun

Den største forskel mellem gåse- og andedun er, at gåsens dun er mere luftigt, og derfor har en højere fyldeffekt (effekten af fyldet ift. isolering). Gæs er større end ænder, og har derfor større dunklynger på kroppen. Dette gør gæssene i stand til at fange mere af luften og derved isolere.

Ænder er ikke så gode til at isolere, som gæs er det. En andedunsdyne kræver derfor mere dun end en gåsedunsdyne for at opretholde den samme isolering. Du bør derfor være opmærksom på, at din andedunsdyne bør have mere fyld for at føles lige så varm som en gåsedunsdyne med samme bæreevne.

Edderdun

En af de mest eksklusive former for dun, kommer fra edderfuglen, der især findes på Island, Sibirien og Canada. Edderdun håndplukkes fra fuglenes redder, efter parringssæsonen er forbi. Fra hver rede samles der ca. 20 gram dun. Når dunene er opsamlet, bliver den renset – igen ved håndkraft – hvorefter den opbevares, indtil den kan fyldes i dynerne.

Edderdun har mikroskopiske hager, der gør, at flere totter dun kan sætte sig sammen. De små lufthuller dunene imellem, gør det til et rigtig godt isoleringsmateriale. Foruden dets evne til at opfange og opbevare varme er edderdun rigtig god til at tilpasse sig den omgivende temperatur. Ligger du varmt, og er dit sovemiljø koldere, vil edderdunene afgive varme til dine omgivelser.

Edderdun har generelt en længere levetid end ande- og gåsedun. Du kan godt regne med, at du kan bruge en edderdunsdyne i 25 – 30 år, og det er således et rigtig godt køb, hvis du prioriterer din søvn højt.

Det, der typisk ødelægger en edderdunsdyne, er selve syningerne i dynen, der kan briste ved længere tids brug. Sker dette, kan du få din dyne fornyet. I en ”dynefornyelse” bliver dunene fjernet, renset og syet tilbage i en ny dyne.

Moskusdun

Moskusdun stammer fra moskusanden, der naturligt hører hjemme i Mellem- og Sydamerika.

Moskusdun opfattes generelt som værende af en høj kvalitet med en god isoleringsevne. Det er blødt, luftigt og en dyne med fyld af moskusdun lægger sig behageligt rundt om kroppen. I Danmark finder du bl.a. dyner med moskusdun hos Bedre Nætter.

Fjer

Fjer og dun findes forskellige steder på ænder og gæs. Fjerene dækker ydersiden af fuglene, og har både til formål at holde dem varme og hjælpe dem til at flyve.

Fjer er generelt tungere og større end dun. Fjerenes form er længere, og da de har en flad struktur, skal der flere fjer til at give den samme isolering som dun.

En af fordelene ved at have en dyne med naturfyld af fjer er, at de qua deres mere robuste struktur kan yde en større grad af support, end dun kan det. På trods af at fjers isoleringsevne ikke kan måle sig med duns, så er de stadig et fornuftigt alternativ at have i sin dyne. Netop det, at du ligger lunt i en dyne med fyld af fjer, kan gøre det til et attraktivt valg, hvis du ønsker en helårsdyne eller har tendens til nattesved. Dette afhænger naturligvis også af mængden af fyld i dynen og dens bæreevne.

Ulempen ved fjer er på sin vis deres facon. Fjerene kan prikke hul i din dyne og stikke ud, hvilket kan gøre det ukomfortabelt at ligge med den. Jo større fjer, der er brugt i dynen, desto større er sandsynligheden for, at fjerene bliver prikket ud af din fjerdyne. Over længere tids brug kan du på denne måde tabe rigtig mange fjer. Dette resulterer i, at dynen over tid kan ændre struktur og give mindre støtte.

Fiberdyner

Er du allergisk overfor fjer, dun eller støvmider, så er dyner med fyld af syntetisk materiale et godt alternativ. Dels udløser de ikke din allergi, og dels kan de vaskes oftere end tilsvarende dyner med fyld af naturmateriale.

Fibrene i en syntetisk dyne udmærker sig ved at være gode til at lede sved væk. Vi afgiver imellem en halv til en hel liter væske, imens vi sover, og dette skal gerne ledes væk fra kroppen, så vi ikke får forstyrret vores søvn. Dyner med et syntetisk fiberindhold er derfor velegnet til dig, der døjer med nattesved.

Fiberdyner er dog ikke blot fiberdyner. I Danmark bruger vi især dyner med fyld af mikrofiber, men du kan også møde dyner med fyld af hulfiber ude i butikkerne.

Mikrofiber

Mikrofibre er syntetiske polyesterfibre af den fine slags. Premium mikrofiber er ret fint, og føles blødt og silkeagtigt. Mikrofiber bruges til at lave kvalitetsdyner, der ligner og føles som dyner med naturfyld. De er lettere end dyner med fyld af fjer, men tungere end dyner med fyld af dun.

Mikrofiberdyner tåler en tur i vaskemaskinen, og de er derfor nemme at rengøre. Dette gør dem ideelle til dig, der lider af allergi.

Hulfiber

Hulfiberdyner er fyldt med hule fibre, der er gode til at holde på varmen. Hulfiber er tykkere og mere robust end mikrofiber. Dyner med hulfiber er derfor rigtig svære at slide op.

Hulfiberen i dyner er ofte overfladebehandlet med anti-allergi midler, så du kan sove godt, selvom du skulle lide af allergi eller være påvirkelig overfor støvmider.

Hulfibers lave pris gør det ideelt at bruge i billige dyner. Du kan vaske din hulfibersdyne i vaskemaskinen, og den er derfor nem at rengøre.

Bæreevne

Du har givetvis hørt salgsassistenten tale om bæreevne, når du har været i JYSK for at kigge på dyner. Måske uden helt at forstå det.

Bæreevnen af en dyne beskriver helt generelt dynens isoleringsevne. Har dynen en høj bæreevne, kan du regne med, at dens isoleringsevne er tilsvarende god. Dyner kan have bæreevner på imellem 2 og 18, hvoraf de lavere numre isolerer dårligere, end de højere numre gør det.

Begrebet giver en indikation på mængden af luft, der er i fyldet. Jo mere luft, der er i din dyne, desto dårligere isolerer dynen, og desto køligere vil den derfor føles mod din krop.

Bæreevne er også et udtryk for kvalitet, og typisk har dyner med en høj bæreevne kvalitetsindhold af dun, mens dyner med en lav bæreevne kan være fyldt med fjer eller dun fra høns. Dette skyldes, at fjer ikke isolerer så godt som dun, men derimod vejer mere. Mange lav-kvalitetsdyner indeholder også småfjer, der isolerer rigtig dårligt, og er med til at gøre dynen tungere.

Eksempel på bæreevne

For at gøre det så konkret som muligt, kan vi i et eksempel antage, at to dyner har både samme type og samme mængde fyld. Dynen med den højeste bæreevne vil i dette tilfælde være den varmeste dyne. Hvis fyldet er ensartet, vil en dyne med en høj bæreevne være at foretrække om vinteren, mens en dyne med en lav bæreevne kan være bedre om sommeren. Dette er naturligvis subjektivt og afhængigt af, hvor varmt man ønsker at ligge.

Ønsker du en dyne i en høj kvalitet, bør du købe en dyne med en høj bæreevne. Dyner med en bæreevne på minimum 10 indeholder oftest dun i en god kvalitet. Du kan tilpasse, om du vil ligge svalt, lunt eller varmt ved at regulere på fyldet.

Bæreevne hos silkedyner

Silkedyners bæreevne kan ikke måles på samme måde, som man måler dyner med naturfylds bæreevne. Derfor bruger man en måleenhed kaldet silke pr m2 (gsm). Du kan konvertere ”klassisk bæreevne” til silkedyners bæreevne via nedenstående tabel:

Bæreevne – naturfyld	Bæreevne – silke
2 – 4	250 gsm
5 – 6	350 gsm
7 – 9	450 gsm
10 – 13	600 gsm

Dyner efter årstid

Der findes dyner, der er egnet til både sommerhalvåret og vinterhalvåret. Om sommeren er det ofte ønskværdigt med en let dyne, der kan holde en sval, mens man om vinteren kan foretrække en varmere dyne, der kan lægge sig tungt omkring ens krop.

Førend du kan vælge den helt korrekte dyne til en given årstid, er det dog vigtigt, at du er bekendt med et begreb som bæreevne. Det er essentielt, når du ønsker en dyne, der enten kan holde dig sval, lun eller varm. Læs derfor ovenstående afsnit, inden du køber din nye dyne.

Sommerdyner (sval)

Om sommeren er det ofte ønskværdigt med en let dyne, der kan holde en sval i de varme(re) sommernætter. Den skal gerne være let og luftig, så man ikke føler, at den ligger tungt om ens krop.

Dertil kommer, at vi sveder mere om sommeren, end vi gør om vinteren. At din dyne kan lede sved væk, er derfor essentielt for din nattesøvn. Ophobningen af sved, væske og fugt under dynen, kan være ret så forstyrrende, og du vil opleve, at du ikke sover nær så behageligt.

Den gode sommerdyne har enten en lav bæreevne, en lav fyldvægt eller begge dele.

Vinterdyner (varm)

Vinterdyner skal kunne holde dig varme, når nattetemperaturen sniger sig under frysepunktet. Derudover er vinteren også den årstid, hvor rigtig mange danskere bruger længst tid under dynen. Det kan fx være hyggeligt at putte sig under dynen om aftenen eller i weekenden med en varm kop kakao og se et afsnit af sin yndlingsserie på Netflix. Inden du vælger din nye vinterdyne, bør du derfor tænke på dine behov ift. din livsstil.

En anden ting du skal være opmærksom på, inden du vælger din nye vinterdyne, er dit søvnmiljø. Er din bolig godt isoleret, har du centralvarme og energikonserverende vinduer, behøver du ikke en vinterdyne med en bæreevne på 14 – 16. Du kan givetvis nøjes med en dyne med mindre fyld og en bæreevne på mellem 12 og 14. Bor du modsat i en ejendom, der er dårligt isoleret og har du ikke centralvarme, skal du måske have en dyne, der kan kompensere for dette.

Det samme gør sig gældende, hvis du deler seng med din partner. Er I to, der sover i seng sammen, vil I afgive dobbelt så meget varme, og soveværelset vil hurtigere blive varmt. Det vil dertil hurtigere blive fugtigt(ere), og du bør derfor prioritere dynens fugtabsorberende evner.

Helårsdyner (lun)

I tillæg til sommer- og vinterdynerne findes der også helårsdyner. Ønsker du ikke at skulle skifte imellem hhv. en sval og varm dyne, kan en helårsdyne måske være at foretrække. Helårsdyner bliver ofte betegnet som lune, da de hverken er svale eller varme. Mange med en helårsdyne lægger et ekstra tæppe over sig om vinteren, for derved at ligge lidt varmere og tættere pakket.

En helårsdyne med ca. 600 gram fyld af naturdun, og en bæreevne på omkring de 11, er velegnet til de fleste. Den føles behagelig mod kroppen, da den både er blød (qua fyldet) og har en god isolationsevne. Er du generelt en frossenpind, så kan du overveje en dyne med enten mere fyld (fx 800 gram) eller en bæreevne på 12 – 13.

Foruden ovenstående er det også muligt at få helårsdyner, der består af to dyner, der kan sættes sammen efter behov. Det kan fx være to dyner på hhv. 300 og 400 gram, der via knapper i siderne kan hægtes sammen til en enkelt dyne. På denne måde har du både en sommerdyne og en vinterdyne, samt en reservedyne i størstedelen af året. Dette er især ideelt, hvis du regelmæssigt har overnattende gæster.

Allergivenlige dyner

Mange allergikere, især støvmiddel- og dyrehårsallergikere, kan have svært ved at sove med dyner af naturfyld, da det kan udløse en allergisk reaktion. Det samme gør sig gældende for astmatikere og personer, der døjer med høfeber.

Hvis husstøvmider eller fjerdyner giver anledning til allergiske reaktioner og symptomer her på, kan du sove med en allergivenlig dyne (og pude). Foretrækker du naturfyld, er der forskellige certificeringer, der kan fortælle dig, om din dyne med naturfyld er blevet behandlet mod støvmidler og rengjort grundigt, inden det er puttet i dynen.

Mikrofibre

Da mikrofibre er syntetisk fremstillede, er de egnet for allergikere. Mikrofiberdyner har også den fordel, at de er nemme at vaske, og både tåler en tur i vaskemaskinen og i tørretumbleren. Mens du ikke bør vaske en naturfyldsdyne mere end 2-3 gange årligt, kan du med en dyne med fyld af mikrofiber vaske den så ofte, som du finder det nødvendigt.

Silke

Silkedyner er et godt alternativ, for dem der døjer med allergi, men gerne vil have et dynefyld af naturmateriale. Silkedyner er kendetegnede ved at være lette og holdbare. Ofte er holdbare dyner mere robuste i det, men silkedyner er holdbare, selvom de ikke synes så robuste.

Silkedyner er dertil gode til at regulere din kropstemperatur ved at holde på den varme luft, når du er kold, og føre det væk fra kroppen, når du er varm.

Silkedyner tåler ikke vask i vaskemaskinen eller tørring i tørretumbleren. Vi anbefaler, at du nøjes med at lufte din silkedyne regelmæssigt.

Uld

Dyner med fyld af uld er igen et alternativt naturmateriale, der er ideelt for allergikere. Uld har en relativt fast struktur, der fordeler sig ujævnt i dynen.

Med en ulddyne kan der derfor være en tilvænningsperiode, før man sover rigtig behageligt. Når det så er sagt, så hjælper ulds selvsamme strukturelle opbygning med at lede varm luft og fugt væk fra kroppen, og de er derfor særdeles gode til at regulere kropstemperaturen hos brugeren under søvn.

En ulddyne kan derfor vise sig at gøre underværker for din søvn.

Bambus

Du læste rigtigt. Du kan rent faktisk få dyner, der er produceret af bambusfibre. Dyner af bambus er en smule specielle. De er bløde, lette at have med at gøre og former sig rigtig fint rundt om kroppen, når du ligger med den over dig.

Bambusfibre har en god åndbarhed, der balancerer din krops temperatur og leder fugt væk fra kroppen. Foretrækker du at sove svalt, er bambusdyner et godt valg.

Bambusdyner er oftest helt naturlige og kemikaliefrie. De er derfor velegnede for dig, der lider af astma eller er overfølsom over for kemi. De har dertil en rigtig blød overflade, der kan være lindrende, hvis du døjer med eksem.

Dobbeltdyner

Deler du seng med din partner, kan det være, at I foretrækker at deles om den samme dyne.

Da en dyne af normal størrelse er for lille til to, bør I derfor anskaffe jer en dobbeltdyne, der kan sørge for, at I begge ligger lunt og komfortabelt om natten.

En udfordring ved dobbeltdyner kan være, at I begge har jeres individuelle søvnpræferencer. En af jer kan måske foretrække at ligge varmt, mens den anden gerne vil have det en smule svalt. I sådan en situation må I enten gå på kompromis eller tage udgangspunkt i behovet hos den, der skal bruges dynen mest.

Alternativet er, at I køber en helårsdyne, der hverken er for sval eller for varm. Den kuldskære af jer to, kan så vælge at sove med nattøj eller lægge et ekstra tæppe over sig, skulle det blive for koldt henover natten.

Valg af størrelse

Klassiske dobbeltdyner måler 200 x 200 cm. Disse egner sig både til, at I kan ligge tæt op af hinanden, og at I kan trække jer lidt væk fra hinanden, hvis det skulle blive for varmt.

Dobbeltdyner, der er længere end de 200 cm., bliver mere og mere populære blandt danskerne. En dyne, der måler 220 cm. i længden, egner sig især til personer, der er over 185 cm. i højden. Med en længere dobbeltdyne undgår I, at en af jer ligger med fødderne udenfor dynen om natten.

Foruden de ekstra lange dyner, findes der også dyner i såkaldt ”King Size”-størrelser. Disse måler typisk 240 cm. i bredden og 220 cm. i længden. Er I begge kraftigt bygget eller har I en stor seng, så er dyner i ”King Size”-størrelser gode.

Farvevalget på dit dynebetræk

Farver har en psykologisk og følelsesmæssig indvirkning på os, og selv om noget af det er indlært adfærd fra samfundet, er meget af det bare natur og instinkt. Vi har også negative reaktioner på bestemte farvekombinationer, ligesom andre koordinerende farver er behagelige for øjet.

Irriterende farver og motiver på dynebetrækket kan forårsage diverse problemer, der stammer fra dit visuelle forsøg på at forene og behandle det, du ser. Dit syn kan blive påvirket af alt for mange mønstre og detaljer på dit dynebetræk, hvilket muligvis kan forårsage hovedpine eller negative følelsesmæssige reaktioner, fra ubehag og angst til frygt og vrede, der alle kan lede til lidelser som søvnløshed.

Du tænker måske ikke så nøje over farven på dit dynebetræk, eller sengetøj generelt, idet du regner med, at dette er en mindre detalje i den store sammenhæng. Men denne del af din indretning kan ændre dit soveværelses overordnede atmosfære, særligt hvis farven ikke er i harmoni med resten af designet.

Dette er grunden til, at det mest populære sengetøj er hvid, elfenben, og en lysebrun eller beige. Selv om de ikke er gode til at skjule pletter, egner disse farver sig til næsten ethvert design og matcher de fleste andre farver uden at skabe det irriterende sammenstød. Det kan derfor anbefales at være opmærksom på farvekombinationen i dit soveværelse når du vælger dynebetræk og sengetøj i det hele taget.

Rengøring af dyne

Se om du ikke kan vaske din dyne 2 – 3 gange om året. Inden du smider den i vaskemaskinen, bør du dog tjekke på dynen, hvorvidt den er egnet til vask. Mange dyner med naturfyld bør kun renses på et renseri, og tåler derfor ikke en tur i vaskemaskinen. Er din dyne egnet til vask, kan du aflæse antal grader, den bør vaskes ved på dynen. Pas på med at vaske den ved alt for mange omdrejninger.

Når din dyne er vasket, kan du hænge den til tørre, indtil den er helt tør. Herefter kan du stryge den, da det fjerner bakterier. Nogle dyner tåler en tur i tørretumbleren og andre gør ikke. Du bør under ingen omstændigheder bruge en tørretumbler til at tørre en dyne, der ikke tåler dette, da dette kan skade den.

Fjernelse af pletter

Er din dyne snavset eller plettet, og såfremt den er egnet til at blive vasket i vaskemaskinen, kan du gnide vaskemiddel ind på de områder, der er plettede, inden du lægger den ind i maskinen. Sørg for at ryste dynefyldet væk fra området, som du gnider vaskemiddel på, inden du gør det. Husk også at tjekke, om din dyne reelt kan være i din vaskemaskine, inden du går i gang med processen.

Dynecertificeringer

Ved køb af ny dyne fra en producent, som man ikke kender, kan det være svært for en gennemsnitlig forbruger at vurdere, om kvaliteten af dynen er som lovet. Producenten kan snyde med dunenes kvalitet, renlighed og type, og produktionsforholdene kan man kun gisne om.

Heldigvis er der en række certificeringer og mærkningsordninger, der kan give dig som forbruger en vis form for sikkerhed. Nedenstående certificeringer tildeles kun producenter, der lever op til en række krav og hensyn.

Oeko-Tex

Oeko-Tex mærket med tilnavnet ”Tiltro til tekstiler” er en mærkningsordning, der styres af den internationale ”OEKO-TEX® Association”.

Tekstilproducenter kan sætte produktmærket på produkter, der lever op til en række faste krav i produktionen.

For at kunne bruge Oeko-tex mærket skal producenten bl.a. kunne dokumentere, at alle dynens bestanddele er testet fri for skadelige stoffer. Alt lige fra stoffet over sytråden til forskellige bånd og påmonterede mærker skal således være fri for mere end 300 forskellige sundheds- og miljøskadelige stoffer.

Oeko-tex standarden er langt mere omfattende, end både EU og den danske lovgivning dikterer. Det gives derfor til producenter, der ønsker at gøre noget mere end det absolut nødvendige over for miljøet og forbrugerne.

Downafresh

Downafresh er din garanti for, at fyldet i din dyne lever op til de europæiske standarder (EN 12935) for hygiejne og renlighed af fjer og dun. Producenter der mærker deres produkter med ”Downafresh^®” og ”Daunasan^®” får deres dun og fjer testet på et hygiejnelaboratorie og kan tillige dokumentere forsyningskæden og teknikkerne, der bruges under processeringen af fyldet.

Downafresh-mærket gives kun til producenter, der kan dokumentere, at dun og fjer:

• bliver vasket minimum 6 gange af 1 times varighed,
• tørres ved temperaturer på mere end 100 grader,
• desinficeres
• og slutteligt testes grundigt på et laboratorie for at sikre, at de lever op til hygiejnekravene.

NOMITE

NOMITE er en international mærkningsordning, der gives til produkter, der indeholder naturfyld, såsom dun og fjer.

NOMITE-mærket indikerer, at et produkt er egnet til brug af (store som små) personer, der lider af støvmiddelallergi. Mærket er således din garanti for, at fx husstøvmider ikke kan trænge ind i dynen og tage bolig i den. Det gives bl.a. til tekstilprodukter, hvis stof og syninger er af en så høj standard, at det fungerer som en naturlig barriere mod mider.

Lider du af støvmiddelallergi eller astma, og vil du gerne sove med en dyne med fyld af gåsedun, så bør du sikre dig, at den er NOMITE-certificeret.

Køb af dyner online

I disse digitale tider er det oplagt at købe sin dyne online. Ofte er det billigere, da internetbutikker har skåret fordyrende mellemled væk, og fx ikke har fysiske butikker, som koster leje eller salgsassistenter, der kan yde rådgivning. Når det så er sagt, så er der nogle gode råd, som du bør følge, hvis du vælger at købe din nye dyne på internettet.

Først og fremmest bør du sørge for, at butikken du køber din dyne hos, har en god returpolitik. I Danmark er du beskyttet af købeloven, og du har altid 2 års reklamationsret og 14 dages fortrydelsesret på varer, som du køber online. Hos flere internetbutikker har du dog en udvidet fortrydelsesret på fx 30 dage, og mulighed for at bytte din dyne til en ny, skulle den mod forventning ikke passe til dig.

Flere online dynebutikker er kendt for deres gode service. Her har de fx, gratis levering og døgnåben kundeservice. Du kan derfor ringe eller skrive til dem, også om søndagen, hvis du overvejer at købe en ny dyne. Dertil kan du få hjælp til at vælge den helt korrekte dyne. Dette sikrer dig, at du får en dyne, som du bliver glad for.

Billige dyner

Når det kommer til valg af dyne, kan det give mening at betale lidt ekstra og få en dyne, der udmærker sig på kvaliteten. Dette er der flere fordele ved. Dels sover man bedre med en dyne, der har kvalitetsfyld og en blød finish, og dels kan du også være sikker på, at en god dyne holder markant længere end de helt billige af slagsen. Det er fx ikke ualmindeligt, at man har sin gåsedunsdyne i 20 år, førend man beslutter sig for at skifte den ud. Ofte er det syningerne på en dyne, der går i stykker først. Sker dette er det muligt at få den repareret.

Det er muligt at få kvalitetsdyner billigt. Billige dyner finder du først og fremmest online. Flere webshops sælger kvalitetsdyner til rigtig lave priser. Dette kan de gøre, da de ikke har omkostninger til hverken salgsassistenter, husleje, vand, varme og el. Besparelsen kommer naturligvis dig som forbruger til gode.

Ønsker du en billig dyne, bør du overveje at handle den online. Flere af de online dyneforhandlere har egen produktionsenhed, hvilket gør det muligt at handle din dyne direkte fra producenten, så du undgår fordyrende mellemled.