Gå dig til bedre søvn

Gå dig til bedre søvn

By Published On: juni 10th, 2021734 words3,7 min read

Vores søvnkvalitet hænger ofte sammen med vores fysiske aktivitet i løbet af dagen. Undersøgelser påpeger, at mangel på kvalitetssøvn er forbundet med øget risiko for flere kroniske sygdomme, herunder type 2-diabetes, hjertesygdomme og depression. Men en gåtur før sengetid kan hjælpe dig med at sove bedre. Og forskning indikerer, at hvis det gøres regelmæssigt kan det forbedre søvnkvaliteten.

Fysisk aktivitet og søvn

Motion er afgørende for at bevare din kardiovaskulære kondition og generelle sundhed. Masser af forskning tyder på, at regelmæssig fysisk aktivitet om dagen kan hjælpe med at forbedre søvnen om natten. I en ny undersøgelse fandt forskere, at raske voksne personer uden symptomer på et klinisk søvnproblem sov bedre, når de øgede den tid, de dagligt brugte på at gå.

En anden god egenskab ved at gå er, at virkningen på humøret og søvnen syntes at være øjeblikkelig. Deltagere i en undersøgelse rapporterede, at de sov bedre på de nætter, der fulgte en dag, hvor de gik mere, end det var typisk for dem.

En let gåtur eller aerobic har også haft en positiv indvirkning på folk med søvnproblemer og søvnløshed. En undersøgelse fandt nemlig, at en enkel gåtur med moderat intensitet hjalp voksne der døjede med søvnløshed med at falde i søvn hurtigere.

En almindelig misforståelse er, at træning inden sengetid kan forstyrre din søvn. Selvom dette er tilfældet for mange individer, kan en nat gåtur 30 minutter før sengetid ofte være en fordel for dig. Der er selvfølgelig også forskel på den motion, du udfører inden sovetid.

Mens intens fysisk aktivitet kan øge din puls og metaboliske funktion og derved få dig til at føle dig mere vågen, hjælper en gåtur med let eller moderat intensitet med at få dig til at sove bedre takket være dens stressaflastende og humør-boostende egenskaber.

Mange fordele ved at gå

Vi ved efterhånden alle, at det anbefales at spise middag mindst et par timer før sengetid. Men mindst lige så vigtigt som intervallet mellem din middag og din sovetid er, at dit måltid bliver fordøjet, inden du går i seng.

At gå en tur inden sovetid kan derfor have en positiv effekt på at fremskynde fordøjelsen i kroppen, især for dem, der har en stillesiddende livsstil. Dette kan hjælpe med at bremse fordøjelsesproblemer om natten og hjælpe dig med at få bedre søvn.

Gåture kan også hjælpe dig med at slippe tunge tanker fri, arbejdsrelateret stress, og forbedre dit ræsonnement. Ifølge forskning produceres der mere dopamin og serotonin i din krop ved at gå – hormoner, der er meget nyttige i menneskeligt ræsonnement. Samtidig påpeger flere studier, at det at gå reducerer stress og angst.

Hvad med en gåtur på stranden?

Hvis du bor tæt på et naturskønt område, en strand for eksempel, kan du gå en tur på stranden. Ud over, at gå barfodet på stranden kan virke som en stimulerende massage af de tusindvis af nerveenheder i fødderne, kan lyden fra bølgerne også virke terapeutisk.

Undersøgelser har også fremhævet, at der er en forbindelse mellem absorberingen af jordens elektriske energi gennem vores fødder og frigivelsen af de positive elektroner og frie radikaler, der er ophobet i kroppen.

Se om du kan få tankerne lidt på afstand, hvis du har meget om ørerne. Fokusér på åndedrættet eller en enkelt opgave som fx at finde rav eller en pæn sten.

Så en gåtur på stranden har flere fordele end forventet.

Afrunding

Det hævdes ofte, at træning inden sengetid kan forhindre søvn. Men forskere begynder nu at opdage, at træning, når det er muligt og selv inden sengetid, kan hjælpe dig med at sove mere roligt om natten.

Et antal af undersøgelser har også påpeget at gå hjælper med at reducere stress og angst, som ofte er forbundet med søvnproblemer, såsom søvnløshed. Det forbedre yderligere hjertefunktionen, så der er mange grunde til at gøre en gåtur om natten til en vane.

Leave A Comment