Søvn – Ofte stillede spørgsmål

Det er ikke for sjov, at vi opfordres til at sove 7-8 timer af døgnets timer. Imen vi sover, sætter kroppen gang i flere kognitive processer, og renser blandt andet ud i affaldsstoffer, der i løbet af dagen har ophobet sig i vores hjerne.

Et af de affaldsstoffer der dannes, er amyloid-beta, som vores hjerner danner, når vi omsætter energi. Amyloid-beta er et protein, som vi udskiller markant hurtigere, når vi sover, end når vi er vågne. Forskning viser, at der er en stærk korrelation imellem demenssygdomme som Alzheimers og ophobningen af Amyloid-beta i hjernen. Mangel på søvn kan altså forskynde udviklingen af demenssygdomme.

Også korterevarende søvnmangel kan lede til flere alvorlige udfordringer. Sover du ikke godt – eller slet ikke – igennem en periode, vil du opleve problemer med korttidshukommelsen, koncentrationen og din indlæringsevne. Små opgaver vil føles uoverkommelige, og du vil være markant mere glemsom, end du plejer at være.

Søvnproblemer er, at du vågner ofte, for tidligt eller har problemer med at falde i søvn. Søvnproblemer kan også være, hvis du sover for meget. Dette kaldes hyperinsomni. Ovenstående er alle symptomer på, at noget er galt. Forsøg derfor at finde årsagen til, at du ikke kan sove.

Søvnproblemer er ikke en sygdom i medicinsk forstand, men kan ofte være et symptom på, at noget ikke er, som det skal være.

Søvnproblemer kan løses ved, at du kortlægger årsagerne til dit søvnbesvær. Uden at have et indblik i din hverdag eller din personlige situation, kan det således være svært at svare på dette spørgsmål. Det kan være, at dit søvnmiljø ikke er fordrende for din søvn, men det kan lige så vel være din livsstil, der er problemet. Har du fx for vane at spise et stort måltid mad sent, eller drikker du kaffe efter kl. 21?

Vi anbefaler, at du søger mere information her på siden, hvorefter du vil have et meget bedre fundament for at løse dine søvnproblemer. Se også vores artikel om Baldrian, der er et naturmiddel, der er kendt for sin beroligende effekt.

Der er oftest ikke nogen enkeltstående grund, og søvnbesvær kan have mange årsager:

• Spændinger
• Reaktioner på sorg, vrede, afmagt eller frustration (negative følelser, generelt)
• En uoverskuelig dagligdag, hvor problemerne er ved at vokse dig over hovedet
• Stress, angst eller depression
• Sygdomme med mange smerter, hyppig vandladning eller åndenød
• Varierende døgnrytme (f.eks. skiftende arbejdstider)
• Jetlag
• Etc.

Søvnproblemer og søvnløshed er meget almindeligt. De fleste mennesker oplever ofte, at de ikke kan sove. Ca. 25 % af alle over 65 år lider af kronisk søvnbesvær (langvarig insomni). Søvnproblemerne forværres typisk, jo ældre du bliver. Kvinder, folk som bor alene og handicappede har oftere problemer med at sove end andre.

Søvnens længde varierer meget. Grunden hertil er ukendt. Generelt sover du mindre, jo ældre du er. Et barn på 1 år sover eksempelvis ca. 13 timer i døgnet, mens yngre voksne gennemsnitligt sover ca. 8 timer i døgnet.

Ældre mennesker sover gennemsnitligt 6 timer i døgnet. Søvnen er mere overfladisk, og man vågner hyppigere. Det kan derfor opleves som om, at man næsten ikke har sovet.

Helt generelt bør du lokalisere det, der gør, at du ikke kan falde i søvn. Er der fx lyst, bør ud investere i et par mørklægningsgardiner eller et par søvnbriller, og er der for lydt, kan et par ørepropper i silikone gøre underværker. Ligger du ikke behageligt, kan penge til en ny topmadrasvære godt givet ud.

Er det tankerne, der farer rundt i hovedet på dig, er der nogle teknikker, du kan følge, som kan hjælpe dig med at falde i søvn.

• Fokuser på åndedrættet

Se om du kan rydde hovedet for tanker og fokusere på åndedrættet. Tag dybe indåndinger og ånd tungt ud. Du vil efter ganske få minutter føle dig mere afslappet og døsig.

• Skriv dine tanker ned

Farer tankerne rundt i hovedet på dig, bør du skrive dem ned, så du mentalt kan frigøre dig fra dem. Det kan være morgendagens opgaver, et skænderi hvor du fik formuleret dig uklart, eller alle de ting, du ikke nåede i dag. Skriv det ned og læg det herefter fra dig – det kan vente til i morgen.

• Tæl ned

Med overskriften menes der ikke bare, at du skal tælle ned fra 100 til 1. Start fra 700 og tæl ned med 7-tabellen. 700, 693, 686, 679. Hold fokus. Det kan lyde lidt skørt, men komplekse regneopgaver kan fjerne fokus fra de tanker, der farer rundt i hovedet på dig. Samtidig er det tilpas kedeligt til, at din hjerne bliver lokket i søvn.

Det er vigtigt, at du finder frem til årsagen til din søvnløshed / søvnbesvær. Sovemedicin er ofte en dårlig og snarere midlertidig løsning på problemet. I stedet bør du fokusere på at slappe af og ligge behageligt. Se om du kan lukke ned for tankemylderet.

Sovemedicin skal kun bruges, hvis din læge mener, at dine søvnproblemer er alvorlige, og kan påvirke dit helbred eller generelle velbefindende. Du bør ikke tage sovemedicin, inden du har konsulteret din egen læge.

Et alternativ til sovemedicin kan være naturmedicin med beroligende egenskaber. Tag fx et kig på Baldrian, der i flere tusinde år blevet brugt i Fjernøsten, eller Rosenrod, der kan hjælpe imod uro og stress.

Der er ikke et entydigt svar på dette spørgsmål, og du bør derfor således undersøge, hvorfor du ikke har nok energi i dagligdagen. Du bør vurdere, hvor vidt du sover nok, spiser sundt og dyrker motion. Dette er de tre vitale områder, der har indflydelse på, hvor meget energi du har i hverdagen. Det er således her, du bør starte, hvis dit ønske er at få mere energi.

Foruden ovenstående kan der være andre ting, der tager uforholdsmæssigt meget af din energi. Har du fx krævende arbejdsopgaver eller er der mange forstyrrende elementer i din dagligdag?

REM-søvn er en type søvn, der forekommer naturligt som en del af vores søvncyklus. Det er primært sent på natten (eller når vi har sovet uafbrudt i flere timer), at vi oplever den. Under REM-søvnen drømmer vi hyppigere og mere livligt, end i de tidligere stadier af vores søvncyklus.

Forskerne ved ikke meget om REM-søvnen. Det er dog efterhånden slået fast, at der er flere klare fordele ved den. Blandt andet er der flere undersøgelser, der tyder på, at REM-søvn kan være medvirkende til at sænke kortisol-niveauet i kroppen og deraf reducere stress og symptomer derpå.

Under REM-søvnen bearbejder kroppen mange af de informationer og indtryk, som den har fået i løbet af dagen. REM-søvn er derfor vigtigt, hvis vi gerne vil forblive mentalt sunde og have et afbalanceret følelsesniveau.

Mennesket har brug for ilt, næring og søvn, for at kunne fungere korrekt og i sidste ende overleve. Det er svært at svare på, hvor længe man kan overleve uden søvn, da der er flere faktorer, der bør tages højde for. Ens genetik og generelle søvnbehov, ens søvnvaner og andre omstændigheder, såsom adgang til mad og ren ilt (oxygen på flaske).

Der er ikke foretaget mange kliniske forsøg på området, men et forsøg på rotter i 1989, viser, at rotterne døde eller var døden nær efter imellem 11 og 32 dage uden søvn (Everson et al. 1989).