Det er ikke for sjov, at vi opfordres til at sove 7-8 timer af døgnets timer. Imen vi sover, sætter kroppen gang i flere kognitive processer, og renser blandt andet ud i affaldsstoffer, der i løbet af dagen har ophobet sig i vores hjerne.

Et af de affaldsstoffer der dannes, er amyloid-beta, som vores hjerner danner, når vi omsætter energi. Amyloid-beta er et protein, som vi udskiller markant hurtigere, når vi sover, end når vi er vågne. Forskning viser, at der er en stærk korrelation imellem demenssygdomme som Alzheimers og ophobningen af Amyloid-beta i hjernen. Mangel på søvn kan altså forskynde udviklingen af demenssygdomme.

Også korterevarende søvnmangel kan lede til flere alvorlige udfordringer. Sover du ikke godt – eller slet ikke – igennem en periode, vil du opleve problemer med korttidshukommelsen, koncentrationen og din indlæringsevne. Små opgaver vil føles uoverkommelige, og du vil være markant mere glemsom, end du plejer at være.