Helt generelt bør du lokalisere det, der gør, at du ikke kan falde i søvn. Er der fx lyst, bør ud investere i et par mørklægningsgardiner eller et par søvnbriller, og er der for lydt, kan et par ørepropper i silikone gøre underværker. Ligger du ikke behageligt, kan penge til en ny topmadrasvære godt givet ud.
Er det tankerne, der farer rundt i hovedet på dig, er der nogle teknikker, du kan følge, som kan hjælpe dig med at falde i søvn.
- Fokuser på åndedrættet
Se om du kan rydde hovedet for tanker og fokusere på åndedrættet. Tag dybe indåndinger og ånd tungt ud. Du vil efter ganske få minutter føle dig mere afslappet og døsig.
- Skriv dine tanker ned
Farer tankerne rundt i hovedet på dig, bør du skrive dem ned, så du mentalt kan frigøre dig fra dem. Det kan være morgendagens opgaver, et skænderi hvor du fik formuleret dig uklart, eller alle de ting, du ikke nåede i dag. Skriv det ned og læg det herefter fra dig – det kan vente til i morgen.
- Tæl ned
Med overskriften menes der ikke bare, at du skal tælle ned fra 100 til 1. Start fra 700 og tæl ned med 7-tabellen. 700, 693, 686, 679. Hold fokus. Det kan lyde lidt skørt, men komplekse regneopgaver kan fjerne fokus fra de tanker, der farer rundt i hovedet på dig. Samtidig er det tilpas kedeligt til, at din hjerne bliver lokket i søvn.
Læg en kommentar