Søvnbehov hos børn

[toc]Da børns søvnbehov ændrer sig med alderen, kan det være svært at sige noget konkret om, hvor længe et enkelt barn skal sove uden at have dets alderstrin og generelle udvikling med i overvejelserne.

Helt generelt falder vores behov for søvn med alderen, og imens nyfødte rask væk sover mere end halvdelen af døgnets timer foreholder det sig helt anderledes for ældre mennesker. I de første 6 måneder af et barns levetid er det fx ikke ualmindeligt med 16 – 18 timers søvn. Vigtigheden af at få sit søvnbehov opfyldt, kan ikke undervurderes, og der er således ingen grund til bekymring, hvis du føler, at din nyfødte konstant sover.

Så længe skal børn sove

Hvor længe et barn skal sove afhænger ikke kun af dets alder. Flere parametre, såsom aktivitetsniveau, sensitivitet og stimulering kan have indflydelse på antal timer et barn skal sove. Derfor kan der også være forskel fra dag til dag. Har barnet haft første dag i skolen i dag, kan det være, at det føler sig mere træt end sædvanligt, og har brug for at komme tidligere i seng. Er det weekend og har det været en regnvejrsdag, kan det være, at barnet kan nøjes med en times mindre søvn.

Når det så er sagt, så er sundhedsprofessionelle enige om, at man kan bruge barnets alder som pejlemærke, når man fastlægger hvor mange timers søvn, det skal have. I nedenstående tabel kan du derfor aflæse barnets alder og se det korresponderende antal timer, det anbefales, at det som minimum får af nattesøvn.

Barnets alder vs. antal timers nattesøvn

Nedenstående tabel viser anbefalinger fra amerikanske National Sleep Foundation. I tabellen kan du finde barnets alder, og se hvor mange timer, der er anbefalet, og hvad der kan være accepteret.

Søvnens indflydelse på barnets udvikling

Selvom vi ved, at søvn er vigtig for os, bliver den ofte underprioriteret i en travl hverdag, hvor vi har alskens gøremål og en kalender fyldt til bristepunktet.

At skære ned på søvnen, er dog en ond spiral, der kan have konsekvenser på både dit helbred og din livsstil. Dette gælder især for børn, for godt nok er søvnen vigtig for voksne, men den er uvurderlig for børn.

Når vi sover, får vores kroppe en tiltrængt pause. Vores celler regenererer, musklerne genopbygges og vi får den hvile, som er nødvendige for, at vi kan have energi til morgendagens aktiviteter. Dette gælder især for børn, der i kraft af deres små kroppe og deraf små energidepoter, har brug for mere restitution. Læg dertil, at børn har et højt aktivitetsniveau og generelt er nysgerrige på livet. Dette kræver energi, der primært hentes ind via søvnen.

Netop børns nysgerrighed er vigtig for deres mentale udvikling. I løbet af en dag bliver de stimuleret hundredevis af gange og opdager nye ting, de finder spændende, og som de vil undersøge. Dette kræver en mental kapacitet og en skarphed, der kan være svær at mønstre, hvis man er i et søvnunderskud.

Søvnen tjener imidlertid ikke kun til at give energi til dagens indtryk. Det er samtidig også et sted, hvor børn (og voksne for den sags skyld) behandler den information, som de har fået i løbet af dagen. Hjernen filtrerer og behandler indtryk og minder, imens vi sover, og trækker på sin vis både en læring ud af dem, og sørger for, at de ikke fylder for meget, når vi vågner. Selvom der stadig er mange af søvnens funktioner, der er ukendte for os, så er forskerne ikke i tvivl om, at søvn er vigtig for den måde, som vores hjerne bearbejder information på. Uden søvn ville vi derfor være et stort, uorganiseret rod.

Med bearbejdning af information, menes der også følelser. Når man er overtræt, kan det være svært at kontrollere ens følelser. Dette gælder især for børn, der kan gå fra at være glad og energifyldt til at være tvær, mut og i dårligt humør på et splitsekund.

Søvnen bidrager naturligvis ikke kun til at styrke barnets mentale helbred. Også deres kognitive evner, får et løft. Et træt barn kan have svært ved at koncentrere sig og fokusere. Dette gør det sværere at tage imod og processere information. Det er kritisk for et barn, at det er i en konstant læringsfase – det være sig under leg, i socialt samvær eller i skolen. Et træt barns indlæringsevne er markant reduceret i forhold til et barn, der får sit søvnbehov opfyldt.

Nyere forskning tyder dertil på, at der kan være en forbindelse imellem søvnproblemer som barn og ens mentale helbred som voksen. Børn, der ikke får nok søvn, kan udvikle depression, spiseforstyrrelser og alkoholmisbrug senere i livet. Der forskes stadig i dette område, og da det er et svært område at afdække, er intet endnu klart. Der er dog absolut ingen grund til at tage chancen, når der er så mange positive fordele for et barns mentale helbred ved at få dækket sit søvnbehov.

Søvn og børns sundhed

Et vigtigt element i det at være sund, er, at man får nok søvn. At få dækket sit søvnbehov giver et stærkt immunsystem, så man nemmere kan stå imod forskellige vira og bakterier.

Brasilianske forskere har foretaget forsøg på dyr, der viser, at antallet af hvide blodlegemer i blodet, falder med mere end 20 %, hvis man fratager dyrene deres søvn. Antallet af hvide blodlegemer er essentielt for immunsystemet, og man kan således nemmere stå imod forkølelse eller influenza.

Et vigtigt tegn på, at et barn er sundt, er, at det ligger inden for normalen, når det kommer til dets fysiske udvikling. Selvom der ikke er fundet en direkte kobling imellem søvnunderskud og hæmmet vækst, så er det et faktum, at kroppen frigiver væksthormoner (GH / HGH), imens man sover. Som navnet indikerer, regulerer væksthormoner den fysiske vækst af de fleste dele af kroppen. Ligger dit barn derfor under normalhøjde eller er spinkel af kropsbygning, bør du sørge for, at det får nok søvn.

Der er også foretaget flere undersøgelser, der fastslår forbindelsen imellem overvægt og søvn. Får man ikke nok søvn, vil man have en større tendens til at blive overvægtig og en forøget risiko for på sigt at udvikle diabetes eller kardiovaskulære problemer, herunder hjerte-kar-sygdomme. Det gælder for mennesker i alle alderstrin, at mangel på søvn over en længere årrække kan føre til livsstilssygdomme.

Børn og søvnproblemer

Der kan være flere grunde til, at børn har søvnproblemer. Det kan være fysiske omstændigheder i søvnmiljøet, vaner eller barnets livsstil, samt barnets mentale tilstand / psyke, der ikke er fordrende for søvnen. For at finde årsagen til dit barns søvnproblemer, er det derfor vigtigt, at du evaluerer alle tre områder nøje og særskilt.

Barnets søvnmiljø

Søvnmiljøet defineres som de rammer, barnet sover under. Lokalet skal helst være mørkt, så melatonin (kroppens søvnhormon) kan produceres under gunstige vilkår, og det må heller ikke være for lydt. Lokalet skal have en passende temperatur på mellem 18 og 20 grader. Er det varmere end dette, vil barnet svede unødigt og have en nattesøvn, der kan blive forstyrret.

Husk også, at et lokale bliver varmere, som natten skrider frem. Vi udskiller både en masse varme og op imod en liter sved, når vi sover. En topmadras, der absorberer sveden og leder den væk fra barnet, er derfor at foretrække.

Barnets vaner og / eller livsstil

Regelmæssighed er noget af det vigtigste, når det kommer til at etablere gode søvnvaner. Sørg derfor for at der er et fast tidspunkt, hvor I gør klar til at sove, og et fast tidspunkt at gå i seng på.

Barnets livsstil har også indflydelse på, hvor nemt det falder i søvn. Undgå fx at spise sent på aftenen. Er barnet sulten, kan denne få et glas mælk, en banan eller en lille håndfuld mandler. Alle tre fødevarer har positive egenskaber, når det kommer til søvn.

Har barnet for vane at ligge i sengen med en iPad eller en smartphone, så kan dette forårsage sævnbesvær. Elektroniske skærme udskiller for de flestes vedkommende et blåt lys, der modarbejder frigivelsen af melatonin i kroppen, og det kan derfor være sværere at falde i søvn.

Barnets mentale tilstand / psyke

Bekymringer, tristhed, uro og angst kan alle være medvirkende til at give søvnproblemer. Det gælder sig både hos voksne, men især for børn, der ikke kan rationere på samme måde som voksne eller ikke har værktøjerne til at kunne slappe af. Det er her, at du som voksen må tage ansvar og tale med barnet, om de tanker som denne gør sig.

Typisk har man som voksen en fornemmelse af, hvad søvnproblemerne kan skyldes. Er der fx sket store omvæltninger i et barns liv (skilsmisse blandt forældrene, flytte bolig eller skole), så kan disse være nærliggende omstændigheder til søvnproblemerne. Er barnet fortsat i en alder, hvor det puttes, kan det være en god ide at tage sig ekstra god tid under putningen til at give barnet opmærksomhed.