Narkolepsi

Narkolepsi er en neurologisk sygdom, hvor man pludselig får en uimodståelig trang til at sove. Mellem en halv og én promille (mellem 4.000 og 5.000 mennesker) af den danske befolkning lider af narkolepsi. Narkolepsi har en række symptomer, hvoraf nogle er ubemærkelige, mens andre er mere generende end søvntrangen. En af de mere alvorlige symptomer er, udover søvntrangen, de pludselige anfald, hvor alle kroppens muskler slappes, så man pludselig falder sammen. Disse anfald kaldes også kataplektiske anfald.

Narkolepsi – en svær sygdom

Nakolepsi lyder måske til at være en uskyldig sygdom, men den er kraftigt hæmmende og et stort handicap. Narkolepsilidende har bl.a. svært ved ting så almindelige som at køre med offentlige transportmidler. De falder med stor sandsynlighed i søvn i bussen eller toget og har derfor brug for en ledsager. Narkoleptikere har desuden svært ved at gennemføre en uddannelse, da de har besvær med at holde sig vågne til lektioner og foredrag.

Narkoleptikeres behov for at sove opstår oftest i situationer, hvor han foretager sig noget ensformigt. For nogle narkoleptikere opstår behovet for at sove dog mere pludseligt – også i mere aktive situationer. Søvnanfaldene varierer i længde og kan vare fra alt mellem et par minutter til op imod en halv time.

For mange narkoleptikere gælder det, at de aldrig opnår en følelse af at være udhvilet. Selvom de sover længere om natten og tager en eftermiddagslur hver dag, vil der altid være en underliggende følelse af træthed. Narkoleptikere vil derfor ofte blive opfattet som sløve og ugidelige, selvom de ikke kan gøre for deres tilstand.

Kataplektiske anfald

Mange, der lider af narkolepsi, oplever også anfald af muskelslaphed også kaldet kataplektiske anfald. Det er ofte en enkelt muskelgruppe, der påvirkes, og man taber måske, hvad man har i hænderne. Men i nogle tilfælde kan slapheden dog brede sig til hele kroppen, så man synker sammen. Kataplektiske anfald varer fra få sekunder til nogle minutter, og narkoleptikeren er helt vågen imens. Man kan få anfaldet til at stoppe ved at stimulere personen f.eks. ved at klappe vedkommende på armen. Narkoleptikeren kan med lidt øvelse selv stoppe anfaldet ved at stimulere de muskler, som er ved at blive slappe. Muskelslapheden udløses ofte af ophidselse eller anstrengelse, men også latter, begestring eller spænding kan sætte et anfald i gang. Sport, motion eller sex kan også give kataplektiske anfald.

Hvad skyldes narkolepsi?

Narkolepsi skyldes forstyrrelser i de centre i hjernestammen, som kontrollerer, hvornår vi er vågne, og hvornår vi sover. Man kender endnu ikke den præcise mekanik, men sandsynligvis har problemet at gøre med styring af REM-søvnen (Rapid Eye Movement). Narkoleptikere går nemlig meget hurtigt fra vågen tilstand over i REM-søvn. Under REM-søvnen mister alle mennesker deres muskelkraft på samme måde, som når en narkoleptiker oplever et kataplektisk anfald. Almindelige mennesker mærker normalt ikke, at deres muskler er fuldstændig slappe, mens de er i REM-søvnen, men man kan i sjældne tilfælde vågne op i denne tilstand og opleve, at man ikke kan bevæge sig.

Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker lider af narkolepsi. Sygdommen er mere hyppig i nogle familier end andre, og der er sandsynligvis en sammenhæng mellem visse vævstyper og risikoen for at få narkolepsi. Sygdommen viser sig oftest ved 15 – 20 års alderen og rammer mænd og kvinder lige hyppigt.

Behandling af Narkolepsi

Nakolepsi kan endnu ikke helbredes, men medicinsk behandling kan afhjælpe en stor del af problemet. Behandlingen er en specialistopgave, og man henvises til en hospitalsafdeling, hvor de kan stille den rigtige diagnose og sætte behandlingen i gang. Behandlingen foregår ved hjælp at medicin, der stimulerer centralnervesystemet. Det virker især på søvnigheden men kan også dæmpe de kataplektiske anfald. Stoffet amfetamin har en positiv virkning mod narkolepsi, men læger er gået lidt væk fra at bruge dette, og man bruger nu om dage Ritalin eller et nyt stof kaldet Modiodal.

Modioval har færre bivirkninger end amfetamin og ritalin, og det skal ikke tages så ofte. Det er dog dyrere end andre medicinformer. Grundet prisen på Modioval, skal patienten have Lægemiddelstyrelsens tilladelse for at opnå tilskud, hvilket i sig selv er en omfattende proces og opnås kun, hvis et forsøg med Ritalin viser så mange bivirkninger, at lægemiddelstyrelsen vurderer, at Modiodal er eneste løsning.

Relaterede Indlæg